Kroppens åbninger er som porte imellem lyst og kontrol. Igennem dem erindres vi om, at vi er levende

Når jeg vågner om morgenen, efter en dejlig nats søvn, så er noget af det første, jeg gør, at strække mig og gabe. Jeg åbner mine led så meget, jeg kan. Det føles vidunderligt!

Først trækker jeg vejret dybt ind, spænder lidt i min kæbemuskler og svælg, og overgiver mig så til gabet og lader luften fra mine lunger strømme uhindret ud.

Mine arme, hænder, fingre og ben strækker jeg ud til alle sider, så leddene åbnes til deres maksimum, og slipper så spændingen imens vellysten skyller ind i min krop..

Denne refleks er morgenens spontane kropslige erindring om, at jeg er levende!
Den er det mest konkrete udtryk af lyst, jeg kan komme i tanke om!

Vores åbninger – åbner og lukker i den universelle bevægelse

Bevægelsen imellem at åbne og lukke – opløse og samle – kalder jeg for den universale bevægelse. Jeg kan også beskrive den som bevægelsen imellem kaos og orden, kreativitet og systematik, lyst og kontrol.

Alle kroppens funktioner, lige fra måden mit intellekt virker på til det mest løsslupne liderlighed og spontane udtryk, bevæges igennem denne universelle bevægelse.

Uden kroppens evne til at åbne og lukke, ville den ikke kunne leve.

Kroppens åbninger er porte imellem lyst og kontrol. Noget går ind og noget går ud. Igennem disse åbninger erkender vi det totale sameksistens med alt, hvad der er.

Vi erkender, at det vi ser som værende “indenfor”? Blot fremtræder som en midlertidig illusion. Du og jeg og alt andet levende eksisterer kun i denne kontinuerlige udveksling og tilsyneladende momentane opretholdelse af orden og opløsning i resten af universet.

Vi vil gerne “ind” og “tage ind”.

Hvis, vi møder et menneske, vi umiddelbart føler os tiltrukket af, så vil vi gerne “ind”. Vi vil også gerne “have det ind” i os…

Ind i vores sind, ind i vores krop, ind i vores forståelse .. og vi vil ind!
Være nære!
Mere end nære….. Forenes!

Vores mest sanselige steder forbindes med vores åbninger

Bevægelsen forener og opløser. Spiser og udskiller, ud – ind, ud – ind… i vekslende rytmer, takt, tempo og intensivitet.

Vores mest sanselige steder er vores åbninger. De steder hvor vi kan åbne og lukke. Hvor vi SKAL åbne og lukke, idet vi uden at gøre det vil lide og dø.

Ja selv når vi forsøger at opretholde facade, ordentlighed og kontrol, gør vi det ved at stramme op om disse åbninger.
Holde på vandet, så vores følelser, emotioner, spontane udtryk, liderlighed og lyst, så mærker vi lidelse og længsel. Længsel efter befrielsen og denne enorme sanselighed der kommer af af afspænde.

Det er som at “slippe”… Åhhh bare lade det flyde…

Naturligvis vil vi ikke “bare have alt ind”.

Åbninger i sind og krop er adgange til intimitet. De er afgørende for vores liv og levedygtighed!
Vi må føle os trygge i måden, det sker på. Frem for alt trygge, når vi lader dem komme ind og både være der og bevæge sig i os…

Bringer de krav og koncepter med?
Vil de skabe orden i os?
Pådutte os kontrol?
Sanser vi deres angst for selv at åbne?
For at give los.. og opløse sig i mødet?



Alt dette, jeg skriver her, kan vi undersøge sammen.
Det gør vi i vores Praksis fællesskab på Mahamudrainstitut.

Det er så livskraft-forvandlende som intet andet, jeg kender.
For dig som vil: Iagttage den spontane bevægelse imellem at ordne og opløse, at lukke og åbne, at sanse og reflektere…