Ideen om årsag-virkning eller Kausalitet, er basal og grundliggende for måden, vi skaber og styrer vores samfund på. Kausalitet bruges især til at tildele nogen skyld! Derfor!….

I går skrev jeg om vores forsøg på at opnå kontrol ved at skabe forudsigelighed imellem det, vi gør, og det, vi ser ske i vores omverden, når vi gør, som vi gør.

Når vi mener at lykkes med det, har vi lært at tænke, at det som sker – sker FORDI vi gjorde, som vi gjorde. 


Årsag-virkning eller Kausalitet

“Årsagen til, at Lotte blev vred, er, at jeg sagde til hende: “At hun er dum”!..“

Den grundantagelse om at årsager leder til virkninger – kan jeg betegne som “ideen om kausalitet”.

Når noget sker, så sker der noget andet som en følge af det første.
Lige netop den overbevisning og tankerække er også grundlagt for at vi kan tildele hinanden “skyld”.



….

“Det er din skyld, at det går mig så dårligt som det gør!”

“Han har ikke lyst til mig, FORDI jeg ikke kan få orgasme sammen med ham!
Hvis jeg dog bare kunne få sådan en, så ville alt være anderledes!”

….

Nagarjuna – En af de af de mere betydende Buddhistiske filosoffer – peger på, at intet kan eksistere i sig selv. Der kan således heller ikke findes en årsag uden at den også ER virkning.

Det er fuldstændigt i tråd med den moderne systemiske teori, hvor vi opererer med “spontan opståen”.

Lad mig eksemplificere, hvordan:

Per, Lisa, hunden og chaufføren

Per står op en morgen. Aftenen inden har han og Lisa haft et forrygende skænderi. De har sovet hver for sig, i modsætning til hvad de ellers gør. Lisa vil ikke tale med Per, så han spiser sin morgenmad alene.

Da han skal tage overtøj på, for at tage på arbejde for at deltage i et møde fra morgenstunden, hvor han forventes at præsentere en ny samarbejdsaftale med en stor kunde, opdager han, at hunden har lavet en lort i sine pæne sko!

Han stiller dem udenfor døren i det fri og må tage et andet par på. De sidder ikke særligt godt på fødderne.

Per har travlt!. Han starter bilen, bakker hurtigt ud på villavejen, og accelererer så kraftigt for at komme ud af kvarteret til indfaldsvejen.
Lige som han skal til at tage et sving ud på den, er der noget som stikker ham i foden. Smerten jager op i hele kroppen.. Og han løfter impulsivt foden fra speederen for at aflaste smerten med den ene hånd..

Med et ryster hele bilen. Per skubbes voldsomt frem mod rettet, idet en lastbil brager bagfra ind i ham. Føren af den, havde regnet med at Per allerede var i fart, og ville lige nå at komme med ud bag ham!

Det sidste Per sanser er ringetonen i ørerne efter airbaggen og den svage lyd af mennesker, som forsøger at få dørene op blandet med lugten af noget, som brænder.

Hvorfor skete det?

Det spørgsmål giver ingen mening!
Det skete!

En meget lang – principiel uendelig række begivenheder og faktorer relaterer med hinanden sådan at det, vi ser, ER en ulykke. Dvs. det er det navn, vi giver den.

Det er ikke sådan, at de “fører” til ulykken. De ER den.
Kompleksiteten er så så stor, at det vil være fuldstændigt umuligt på nogen måde at rekonstruere den.

Min fortælling om den medtager blot et mikroskopisk lille udsnit af det interagerende system, som udgør DEN ulykke.

OG: Det vil aldrig ske igen!

Hvis skyld var det?

Hvis skyld var det så? Pers? Lisas? Hundens? Lastvognens fører? At HAN havde en dårlig morgen og derfor var uopmærksom? Lisas og Pers skænderi aftenen inden? At han havde sovet dårligt?

Kan du se! Det hele havde kunne føre til noget andet, tredje eller 130.000´ende.. måske med blot en lille ændring i det beskrevne system.

“Vent råbte Lisa ud af døren”.. inden Per satte bilen i gear.. “Lad os være gode venner igen!”
Per slukkede motoren, steg ud af den… og løb op for at kysse Lisa.
Imens drønede en lastbil forbi på vej ud til indfaldsvejen.

Hvis vi må opgive årsag-virkning eller Kausalitet som forklaringsmodel, når vi ser på så åbne systemer som naturen, livet og universet? Hvordan kan vi så navigere i det?

Ja..det kan vi ikke!
Du og jeg ER dette liv og univers. Vi er ikke udenfor det. Når jeg bevæger mig bevæges du! Når du bevæger dig, bevæges jeg! Det sker spontant og aldrig på samme måde!

Tantra , årsag-virkning eller Kausalitet

Det systemiske teori og de klassiske Tantras inviterer til at iagttage det opmærksomt. At iagttage betyder “at bevæge”. Vi kan opmærksomt, anerkendende og medfølende se hvordan og hvordan og hvordan? Uden nogensinde at finde løsninger.

Måske øges muligheden for at handle anderledes kontinuerligt på den måde?

Opmærksomheden omkring at jeg ikke bevæger mig i en verden, som jeg er “udenfor” eller “afgrænset fra..”- kan handle i og “gøre noget med” .. Åbner for at erkende:

At jeg, når jeg bevæger mig, også bevæger dig og det hele…
Det til stadighed åbne spørgsmål bliver: HVORDAN?



Det der “hvordan” er ganske enkelt grundlaget for al læring, -alle møder og -måder hvorpå vi relaterer med det hele på! <3



Vil du være med til at undersøge det?