“Hvorfor holder du dig på afstand?” “Interesserer hun sig for mig?” “Hvorfor trækker han sig væk?” “Jeg kan ikke mærke dig”. “Jeg føler at du er så langt væk?”

De fleste mennesker antager nok, at det vi forstår ved “afstand”, er noget som reelt eksisterer?
Vel at mærke også hvis vi ikke ville være her til at måle- eller tale- om den?

Afstand handler om at skabe en reference

Vi bruger ordet i mange forskellige sammenhænge. Det kan være som “afstand imellem to punkter”, en følelse af “afstand” til et andet menneske. Afstanden, vi tilbagelægger, når vi tager på ferie. etc.

Lige så ofte, som vi taler og skriver om afstand, benytter vi ordet “nærhed” eller endda “at være i kontakt” med hinanden.

Vi kan også tale om, at vejen synes lang? Det vil gerne handle om, at det tager lang tid, at komme et sted hen og dermed også om hastighed?

At beskrive afstand afhænger af en reference.
Afstand i forhold til hvad, imellem noget eller for hvem?

En meter defineres som: Den afstand lys bevæger sig i løbet af 1/299.792.458 sekund.. Og har med andre ord lysets hastighed som reference.

At måle os selv og verden

Afstand er et begreb, det ikke er helt enkelt at få styr på, hvis det overhovedet er muligt?
Det er netop et begreb! En konstruktion vi har opfundet i vores forsøg på at forstå og måle vores verden, og dermed os selv.

Hvis jeg nu siger, at du og jeg er natur på Jorden. På samme måde som al anden natur, der lever her. Vil der så være nogen afstand imellem mig, dig og naturen?

Er der afstand imellem en krydder-bolle og den samme krydder-bolle?
Nej vel?
Afstand forudsætter forskellighed.

For os er det nok at placere to krydder-boller forskelligt i forhold til os selv. Så kan vi sige, at der er “afstand imellem dem”. En afstand vi kan måle på forskellige måder.

Afstand og bevægelighed

Hvis jeg stiller mig overfor dig, så kan jeg bedømme “afstanden til dig” ved at række min arm ud. Kan jeg lige akkurat “nå” dig, står vi med “en armlængdes afstand”. Den afstand bedømmer jeg i forhold til måden, jeg kan bevæge kroppen på i rummet omkring mig. Du vil “tage” noget af det rum.

Hvis jeg ikke kan bevæge mig ret meget i mødet med dig, vil afstanden opfattes som meget kort. “vi står- eller ligger tæt”. Sker det i en bus, vil denne tætte måde at være sammen på ofte føles ubehagelig. Har vi derimod lige elsket, kalder vi det for intimitet eller “nærhed”.

At være i kontakt?

En følelse af afstand kan vi erstatte med en følelse af at være i “kontakt”. Det tales og skrives der meget om i megen “moderne Tantra”. At være i “kontakt” virker som et ideal. Det er godt at være i “kontakt”!

En lyskontakt virker ved, at to kobberplader har afstand fra hinanden, når kontakten er slukket, og overhovedet ingen afstand imellem sig, når der er kontakt. I kontakt er de et – omend de let kan adskilles igen…

Men hov!
Hvis jeg er natur, du er natur, og alt er natur, ER vi så ikke netop et og dermed “kontakt”?

Hvordan iagttager jeg?

Måske kan du, imens du læser det, jeg skriver her, fornemme at afstand fungerer som et psykologisk fænomen? En måde at måle på? En måde at iagttage på? .. Som i mange sammenhænge kan være vældig praktisk og nyttigt, og i andre kan føles ganske ubehageligt?

Den afhænger ganske enkelt af, hvordan der iagttages? Hvordan der betinges – Dvs. hvordan der skabes en reference eller sammenligning.
Vores opfattelse af verden omkring os er fuldstændigt betinget af, hvad vi kan sanse, hvordan vi sanser. Hvad vi kan bevæge, hvordan vi bevæger os? Hvad vi tænker, og hvordan vi kan tænke?

Nyere forskning peger på, at vi hallucinerer vores verden. Det har de klassiske tantras inviteret til at se i tusinder af år.

Jeg ser ikke verden omkring mig, som den er, men som jeg er.
Det kan jeg ligeså vel formulere som:

At verden omkring mig er, er som jeg iagttager mig i den.

Dvs. alt, der sker “derinde”, opstår af det derude.

Vi samskabes med med vores omgivelser

Intet menneske kan frigøre sig fra de omgivelser, det lever i. Det ene har ingen eksistens uden det andet.
Er mennesket der ikke, vil omgivelserne være nogle andre.

Nu bliver det meget interessant:
Hvis noget ingen eksistens har uden noget andet?
Altså at dette “andet” heller ikke ville eksistere uden det første? … Kan der så være afstand imellem dem?

Det, der samskabes, har ingen afstand. Afstand opstår kun, ved at der adskilles igennem iagttagelse eller “skelnen”.

Afstand opstår ved at tillægge det ene ubevægelighed i forhold til det andet.

Alt levende – ja hele universet – er bevægelse. Intet er permanent. Det er med andre ord ikke muligt at gøre noget som helst ubevægeligt – uden at gøre det igennem en illusion eller forestilling i sindet?

Afstand når vi relaterer med hinanden

Lad mig komme med nogle eksempler på, hvordan brugen af begrebet “afstand”, når vi relaterer, spejler det ovenstående:

Min bedste ven

Hver gang jeg fortæller om dengang, den unge mand jeg kalder for “min bedste ven” døde, skal jeg anstrenge mig for ikke at græde. Det er nu omkring 40 år siden, og jeg har overhovedet ingen afstand til det. Det er lige smerteligt hver gang.

Dengang oplevede jeg ham “inde i mig” som mig – (nogle ville sige en del af mig) . Det er han stadig! Den Jesper, jeg var dengang, findes ikke mere.
Det gør han heller ikke!
Vi findes begge to som, jeg lader ham være i mig. Præcis som jeg gjorde det “dengang”. Tid er fuldstændig uvæsentlig i forhold til kontakt.

Fysisk afstand fra hinanden

Hvis jeg over flere uger “fysisk” er forhindret i at være sammen med et andet menneske. Måske fordi vi er i to forskellige lande. Så er det let at føle, at der er “afstand”. Og nej.. der er ingen afstand imellem os. Han/hun er lige her i mig, som mig. En enkelt tanke, en fornemmelse, eller et konkret livstegn er nok til at vise det meget klart.

At ligge tæt sammen

Hvis et menneske forbinder det at være i “kontakt” med at ligge tæt sammen i lang tid, vil det alt andet lige reducere vores begges fornemmelse af bevægelighed. Når bevægeligheden opleves sådan, så vil følelsen af manglende afstand blive meget insisterende.

Kroppen vil intuitivt søge at komme væk. Den længes efter en mere passende afstand og at genvinde den bevægelighed, som er grundlaget for, at vi begge kan forblive i integritet.

Insekter, der parrer sig ved at hæfte sig sammen så de ikke umiddelbart kan adskille sig igen, vil være et meget let bytte for en sulten fugl.

At sidde for tæt på hinanden, skaber med andre ord et ønske om at “komme væk” og have mindre kontakt. Fjernes bevægelighed opstår illusionen om afstand! At det så reelt set ikke er muligt, er en anden sag. Kontakt er det, som er!

Altså må der etableres en illusion om at skabe “mere afstand”. – Det kan føles skamfuldt, hvis den anden søger mere “nærhed.! .. Dvs.: “Mindre afstand”.

Gør nogen til noget særligt

Den letteste måde at skabe afstand på, vil være at gøre sig selv til noget helt særligt i forhold til “den anden”. Eller omvendt: Den anden til noget meget specielt.

Hvis en mand f.eks, fortæller en kvinde: “At hun er helt fantastisk, ualmindeligt smuk og lækker” .. Og at alt, hvad han kan komme i tanke om ved hende, er noget helt helt særligt! Så skaber han afstand til hende!
Det er givet vis det modsatte, han ønsker?… Og han får ikke øje på, hvordan det sker.

Er du den dygtigste?

Min mor var meget optaget af, at jeg skulle være “dygtig”: Den bedste i klassen. Hun var helt uanende om, hvor ensom det kan gøre.

Hvordan føler jeg mig, med dig i mig?

Nu kan du indvende, at det føles anderledes, når du ligger i ske med et menneske, end hvis det menneske befinder sig 1000 km væk!
Ja det gør det naturligvis.
Det kan være sådan, at jeg ikke kan lide at være “mig”, hvis du fysisk ikke er lige her ved siden af mig, så jeg kan mærke din krop? På den måde har jeg gjort mit velbefindende betinget af, hvor du er, og hvad du gør? Jeg har skabt et forbehold og dermed afstand. En reference at måle efter.

I min optik er det også det, som sker, når der skabes en følelse af jalousi.

Illusionen om afstand og frihed.

Se bare al den lidelse, der kan skabes igennem illusioner om mere eller mindre afstand!
Og hvilken frihed det er at få øje på, at uanset hvad du og jeg gør, så vil bare et møde være nok til at “vi har hinanden i os” – hvis vi ellers vil se det?

Møder jeg livet og det levende “derude” kærligt, så møder jeg i samme åndedrag “mig” kærligt. Altså også du, som jeg har med i mig… Så længe jeg lever…

Kom og undersøg Tantra, sanselig berøring og kunsten at relatere sammen med os