Alt bevæges i dig, når du spiser en vitaminpille.
De fleste mennesker vil umiddelbart kunne forstå, at hvis de spiser en “multivitamin”, så fordeles den i hele kroppen. Hvis den ikke gjorde det, ville den ganske enkelt ikke virke.

Sådan er det med al medicin. Også det som medicinalproducenterne skriver om: “Kun har lokal virkning.”
Lokal virkning findes ganske enkelt ikke…

Alt bevæges, når jeg prikker dig i siden

Hvis jeg gemmer mig bag en dør, og prikker dig i siden idet du går forbi. Er det ikke kun hud, som bevæges. Du farer sammen i hele kroppen, adrenalin pumpes ud, og alt sættes i alarm. Der vil ikke være et eneste “sted”, som ikke bevæges af det.

Det skyldes ganske enkelt, at du ikke har nogen “steder” i din krop. Når vi benævner noget som “et sted i kroppen” er det et forsøg på at “få hold på den”, igennem måden vi beskriver den på. Vi fokuserer på- og afgrænser- dele af den igennem vores iagttagelse og beskrivelse.

En levende finger findes ganske enkelt ikke uden en hånd, en arm, en skulder etc… Navnene fungerer som benævnelser på et stillbillede af kroppen.
Navnene “fryser”, hvad der er bevægelse.

Vi gør det i ønsket om at forstå noget. Bevægelse kan ikke sandt beskrives igennem ord eller form. Dens natur er hinsides form. Den er formende…

Sproget vil flytte “noget”, som ikke er bevægelse

Et godt eksempel på det er “vinden”.
Vi kan ikke se vinden som vind. Vi erkender den ved at sige, at “noget bevæger sig”, “taget knager”, eller “at det trækker og gør min nakke kold”.

Sådan er sproget konstrueret: “Noget” flytter sig i tid og retning. Herfra og dertil på den tid. Eller “Noget” flytter sig ikke.
Sprog tager udgangspunkt i “form”.

Det kan være meget praktisk også at gøre det, hvis alle taler sammen på den måde. Og det gør det umuligt for os at se naturen af, det som er, hvis vi gør det sagte eller skrevne “sandt”.
Hvad, vi ser igennem sproget, er “vores beskrivelse og dermed forventning til det, som er”. Vi ser, som vi kan beskrive. Vi ser som, vi mener, at vi selv er: Altså “form” som bevæges.

Det er også det, som f.eks. får mennesker til at sige, at de ”har noget med hjertet”. Eller “bøvler med lungerne”.
Nej de har noget med det hele! ..Og det er så let for os alle, at pege på “noget bestemt”. Så ved vi ligesom “hvad det er!”

Alt bevæges…

Alt bevæges uanset, hvad jeg spiser og drikker.
Alt bevæges uanset, hvad vi siger til hinanden.
Alt bevæges uanset “hvor”, vi berører hinanden,
Alt bevæges uanset hvad jeg gør. I mig og udenfor mig.

Absolut intet af det, jeg beskriver som “inde i mig” kan leve som det gør” uden det, som er “udenfor mig”.
Alt udenfor mig, bevæger hele mig.
“Jeg” opfattes af andre som “udenfor dem”, og bevæger det hele i “dem”.
Alt, hvad vi gør, bevæger alt udenfor os..

Er vi reelt adskilte fra det udenfor?

Kan du fornemme, hvordan det kan blive absurd (og måske alligevel praktisk) at se dig og mig som reelt adskilte eller afgrænsede fra hinanden? Det som er, er vi også:… Formende bevægelse.

Og “formen”? – Den opstår alene ved at skabe en illusion om, at bevægelse kan stoppes, og er fuldstændigt betinget af, hvordan vi overhovedet formår at skelne dvs. at sanse i vores tilfælde.

Det jeg beskriver i ovenstående udtrykker såvel det, som de klassiske Tantras og den moderne systemiske teori og -videnskab peger på. Alt det, vi i dag kalder for “økologi”, er opstået derfra.

Hvordan opstår så en ide om, at vi er afgrænsede fra hinanden?

Magt?

Det udspringer af et begær efter at være i kontrol. Af en vilje og krav til MAGT..
Hvis alt bevæger alt, vil det f.eks. ikke være meningsfuldt at tale om skyld. Og skyld er et fantastisk middel til at skabe angst og dermed kontrol over både sig selv og andre.

Medfølelse er grænseløs og den rummer ikke et gran moral.
Moral fødes af må, bør, skal, må ikke, bør ikke, skal ikke… at “rigtigt” og “forkert” bedømt sådan af en autoritet (magt) Og gøres den “guddommelig” kan den vel næppe anfægtes uden at den som gør de,t bliver udsat for “guddommelig vrede”? Hvem ønsker sig det?

Fokus adskiller og isolerer

Jeg ser tantra-kurser som f.eks. fokuserer på Lingam og Yoni.
Ja det kan være ganske dejligt at sanse berøring der…
Og det gør jeg hele tiden!

Hvis jeg ellers er opmærksom på det!

Jeg sanser i allerhøjeste grad også forskel på, om et menneske er fokuseret på Lingam som en “ting”, eller har erkendt at “LIngam” ikke findes som en ting, men er det hele. Ligesom ansigtet, hænderne, fødderne, tæerne, fingre, bryste, yoni etc. er det hele.

Ja det er ligefrem særdeles ubehageligt at erfare, når nogen bliver fokuseret på “den”, som en ting. Så flytter jeg mig ganske enkelt.

Hvem vil mon komme til et tantra-seminar, hvor der skrives: “Kom og vær med til en weekend med tantra massage af hænderne”?

Der inviteres med “fokus på”… Som om en vitaminpille kun ville virke på en celle.. og vi derfor må sluge i princippet uendeligt mange af dem?

Ja.. det vil naturligvis være en fantastisk forretning for en vitaminproducent, hvis de også kunne sælge den historie. Det kommer nok: “Enkelt-celle terapi med lokal virkning”.

Vi undersøger at alt bevæges i praksis!

Alt dette er så spændende at undersøge i praksis. At erfare forskelle på det ene og det andet. Det er sjovt, overraskende, øjenåbnende, forundrende og fuldstændigt vildt forandrende for måden alt efterfølgende anskues på!

IKKE fordi “noget” har fortalt om det, ganske enkelt som en følge af selv at have fået øje på noget nyt!

Det er bla. det, vi gør igen og igen i vores praksis-fællesskab på Mahamudrainstitut. Det er sårbart, svært, meget sjovt, lystent, kærligt, klart, … ja alt bevæges.

Læs gerne mere om ovenstående tema: f.eks. i denne om at dele sin energi