Angst og frygt for kontakt – sådan skabes magt
Hvordan får man et barn til at føle angst og frygt for mørke?
Ved at fortælle det om de skrækkelige monstre og uhyrer, der vågner, når natten falder på. Og supplerer med at de lever af små børn, der går udenfor og ikke ligger i sin seng.
Hvordan får man en teenager fyldt med energi og livslyst til at holde sig hjemme, og ikke længere have lyst til at være sammen med sine venner og veninder?
Ved at fortælle om en frygtelige sygdom, som ingen kan se eller mærke, at man er “ramt” af – og som kan gøre en SKYLD i at bedstemor og bedstefar dør.
Hvordan får man familier til at holde sig hjemme uden at invitere familie på besøg i Påsken?
Ved at fortælle hvordan italienske og spanske familier nu mærker “straffen” for, at de lever så tæt sammen i dagligdagen.
Hvordan får man børn til at vaske hænder ofte?
Ved at fortælle dem om alle de farlige dyr, som sidder på fingrene og ikke så gerne vil flytte væk.
Magt opstår igennem angst og frygt
Midlet er ANGST og frygt.
Angst og frygt for straffen af forkert og uacceptabel adfærd. Om det så formuleres som “naturens straf”, “Guds straf”, “samfundets dom” eller noget fjerde, er fuldstændigt ligegyldigt.
Angst og frygt for at dø.
Socialt igennem udskamning og foragt.
Konkret “ved at blive syg og lide under de forfærdeligste kvaler”.
Emotionelt ved tabet når “ens kære smittes og dør på grund af mig”.
Det virker!
Igennem angst introduceres kontrol. Med den er det let at tildele nogen pligt igennem regler.
“Hvis, vi opfører os ordentligt, så kan det være, at vi kan belønne os med mere frie regler ..Naturligvis stadig under pligt. Hvis ikke ja så må vi stramme igen!” ..Som det siges på pressemøder
Dette er magt i alt sin uhyggelige enkelthed!
Magt ved at skabe illusion om adskillelse, angst og frygt
Hvis, en gruppe skal kontrolleres i krig, oprør eller demonstration, vil det første være at forsøge at splitte den op. Det ses i alle totalitære lande, hvordan politiet “plukker” enkelte ud af gruppen, og tæsker dem så grundigt foran de andre, at de enkelte deltagere opbygger angst og frygt.
De ser vilkårligheden og voldsomheden og må indse, at den næste kunne være dem selv?!
I krig handler det om at forstyrre kommunikationen imellem adskilte enheder. Det kan bedst ske ved at misinformere på en sådan måde at informationen fremstår så troværdigt som muligt, uanset at den ikke har bund i det, som reelt er og sker.
Det hele sker for øjnene af mig i disse uger.
Politikere som “kan lide magten”
Jeg har altid fundet det meget betænkeligt, når unge og gamle politikere frejdigt til journalister, gav udtryk for, “at de kunne lide magten”.
Jeg skal lige love for, at det jeg ser nu, er deres glæde ved at have denne magt!
Ja, naturligvis legitimeres den af “den for vores land så alvorlige situation” og den “store trussel som COVID-19 udgør for os alle sammen”. ..
Magthavere legitimerer altid magten igennem en fortælling om hensynet til almenvellet.
“Vær nu ikke en egoist – men gå i takt med gruppen. Hvis ikke du kan eller vil følge med, udsætter du os alle for fare!”
Naturen er ikke en trussel
Truslen jeg ser, kommer ikke fra naturen. Heller ikke fra naturen af et virus. En virus “truer” ikke nogen eller noget. Den er, som den er. Den lever.
Det er ligesom med en myg. Den truer heller ikke nogen med at stikke. Den stikker! Det er det myg gør!
Hvis, jeg vil færdes, hvor der er myg, må jeg bevæge mig med det. Jeg erfarer konkret og sanset, at det sker, hvis jeg går i bare ben langs den våde mose en varm sommeraften.
Angst og frygt i Tantra?
Har alt dette nogen relation til “tantra”?
I aller højeste grad.
Den teenager der nu indprentes, at andre mennesker er smittefarlige, og at vi skal undgå kontakt, for ikke at pådrage os skyld eller selv blive syge og dø .. Kan ikke bare “lægge” det til side igen.
Det barn, der får at vide, at det godt kan lege med en eller to andre børn (de samme hver gang) , på legepladsen, hvis der vel at mærke ikke er andre børn, og at det sker kort” – glemmer ikke lige sådan den advarsel og angst igen. ..
(“LEG KORT!” ..som sundhedsstyrelsen siger… Hvor absurd er den formaning ikke?!!!
Når, vi leger, ophører tid…
Den voksne, der nu vænner sig til at gå med nedslået blik i en stor bue om andre mennesker, – som jeg iagttager det sker, når jeg møder mennesker i skoven, på standen og i særdeleshed i butikker – lægger ikke uden videre den vane på hylden igen.
Der er sået, vandet og gødet en indstilling om at “andre kan smitte mig!” Jeg skal “grænse mig af”. Jeg er en enhed, der er nødt til at møde andre mennesker i forbehold.
Hvor, der er forbehold, er der betingelse, bedømmelse og skepsis. Der er angst og frygt og med dem kontrolleret adfærd.
Kærlighed – umiddelbar erkendt kontakt og forbundethed.
“Kærlighed” udtrykker i en Tantra: “Den umiddelbare, spontane erkendelse af kontakt og forbundethed …Naturen af det, som er”.
At erkende, at angst og fortællinger om “du og jeg”, som noget, der KAN bevæges og bevæge sig hver for sig og isoleret, udtrykker illusion.
Forbundethed ses, hvor illusionen om adskillelse opløses. Det sker IKKE igennem historier, overbevisninger og ideologi, men erkendt i kraft af at det ses, sanses og erfares.
Isolation som tortur
Forskere og Amnesty International har længe påpeget at isolationsfængsel fungerer som tortur. Det er ekstremt sundhedsskadeligt!
Lige nu foretrækker politikere og sundhedsmyndigheder at ældre og svage – ja i princippet os alle sammen – isolerer os.
Så kan de 80-90 årige – og mennesker, der hører til udsatte grupper, reducere risikoen for at dø af COV-19 infektion, og til gengæld øge den for at dø af isolation, angst og frygt.
“Men det dør man vel ikke af?!”… JO det gør “man”. Vi bliver syge, mister livslyst og dør, når vi mister erkendelse af forbundethed… uanset hvor meget eller lidt vi erkender den.
Berøring og fysisk kontakt
Det er derfor, at berøring og fysisk kontakt er så hamrende vigtig.
Der sanser kroppen forbundethed for en stund, når intellektet “glemmer” at betinge den…og opfinde adskillelse.
Jeg glæder mig i den grad til igen at møde mennesker her på Mahamudrainstitut!
Ansvarlige mænd og kvinder der tager imod invitationen til at slippe angsten for nærhed og kontakt. SER og erfarer forbundethed – og sammen opdager kompetente måder at bevæge sig hinsides angst og frygt med- og af- hinanden på ❤️