Anna og ulven
Jeg gik Anna i møde , da hun havde lukket lågen i porten til den store gårdhave. Solen skinnende varmt. Hendes lette hvide og blå-blomstrede sommerkjole, der flagrede løst om de ellers bare ben, fangede øjeblikkeligt mit blik.
“Du må være Anna?” .. sagde jeg og rakte min hånd frem til hilsen.
Hun greb den og hilste igen… “Ja det er mig”
“Hvor er det et skønt sted!” Udbrød hun så, og lod sit blik glide rundt.
“Ja det er blevet til en skøn oase?” svarede jeg… “kom med! – Vi skal herover!” Jeg viste hende vej over den smalle træbro imellem de to små damme mod værkstedet, og lod hende gå først.
Noget af det, jeg først lægger mærke til, når jeg møder nye mennesker er, hvordan de bevæger sig? Det sker spontant. Jeg ved ikke om alle har det sådan? Måske er jeg bare blevet mere bevidst om det med årene?
Anna måtte kunne lide at danse? Måden hun bevægede sine hofter på, hvordan hun satte sine fødder. Elasticiteten i hendes gang?
Kjolens tynde stof smøg sig tæt om hendes baller og åbenbarede for mig, hvordan kurverne mødtes i kløften imellem. Jeg så ingen trussekant igennem det tynde stof..
Jeg viste hende ind i mit værksted.
Det vil være min første gang – sagde Anna
“Det er så mit atelier. Lad os tage en snak først! Vil du have en kop te eller vand?”
“Har du kaffe?” svarede hun
“Selvfølgelig… Bare sort eller Cappuccino?”
“Ja tak… det sidste”… Hun smilede..
Imens jeg lavede kaffen, gik hun rundt og kiggede. “Er det herinde det skal foregå?” spurgte hun
“Ja jeg tænker at du skal sidde på bordet der” .. Jeg pegede, med koppen i min hånd.
Hun gik hen til det kraftige bord, som ikke var meget mere end 60 cm bredt. Ovenpå det havde jeg lagt et blødt underlag, så det ikke ville blive for hårdt at sidde eller ligge på.
“Det vil være min første gang”.. sagde hun
“Det skrev du “ svarede jeg… “Har du gjort dig nogle tanker om det”?
“Jeg har haft sommerfugle i maven hele morgenen” lo hun… “Jeg ved jo ikke, hvordan jeg skal sidde eller ligge? Og det er ret nyt for mig at lade mig se på den måde, som jeg har på fornemmelsen at det vil blive?”
“Du kan til enhver tid afbryde det uden nogen forklaring.” Jeg så på hende..
“Ja .. og det føles meget trygt”.. Hun mødte mit blik.. og fortsatte. “Egentlig behøver jeg ikke at vide så meget, det letteste er for mig, hvis vi bare at går i gang. Så finder jeg ud af det hen ad vejen”
Der står en Paravan i hjørnet
“Det er fint for mig” returnerede jeg…”Der står en Paravan ovre i hjørnet, hvis du vil klæde dig af?”
“Det gør jeg bare her”.. lo hun… og begyndte at knappe sin kjole op foran mig. “Du kommer jo alligevel til at se det hele…”
Hendes umiddelbare frimodighed sendte en sitren ned igennem min krop, og jeg flyttede ikke mit blik fra hende. Jeg fulgte hendes hænder og fingre løsne knap for knap. Det gik op for mig, at hun ikke havde andet på end den luftige sommerkjole, som hun trak ud over sine skuldre og rakte til mig”..
“Her!” .. sagde hun… “Du har nok et sted til den?”
Jeg duftede til stoffet
Det overrumplede mig. Det kom næsten som en overgivelse… eller hengivelse. Der var noget skælmsk lystent i hendes blik da hun sagde det.
Jeg tog imod den… og duftede så til stoffet.
Det var, som begyndte vi at danse. Hun betragtede mig smilende. “Kan du lide min duft?”
“Meget!”… svarede jeg…. “Du dufter af sommer!”..
Hun stod roligt helt nøgen foran mig…. Så rakte hun sin hånd frem. “Kom herhen!”
Jeg lagde kjolen til side…og gik hen til hende.
“Du kan dufte her!”…. hun pegede på siden af sin hals.
Med mine hænder om hendes skuldre, trak jeg hende roligt ind til mig, og lagde min næse til hendes hud der, hvor hun havde peget. Jeg indåndede hende i til hun fyldte min krop. Hendes bryster trykkede tydeligt mod stoffet i min arbejds-skjorte.
Anna hviskede til mig “Jeg har læst at kunstnere må elske med deres modeller, for at sanse dem i sig”….og kyssede mig så med bløde læber.
Jeg døde i det kys
Jeg døde i det kys.. Greb ned om hendes nøgne baller og løftede hende op på bordet. Anna slog sine ben om mine hofter og lod det ske….
Jeg lagde hende ned på ryggen, så hendes hæle støttede på bordkanten. Hendes lår åbnede sig for mit blik.
Hun så på mig….
Luften vibrerede. Intetheden opslugte os begge. Jeg så ned over hendes krop, hver en hulning, hvert hvælv, fordybning, kløft og pulserende bevægelse. Fordybningen i lysken ned langs rundingen af hendes lår, til hendes glatte køn, der let åbent mødte mig i fugt…
Jeg kyssede det nederste af hendes mave. Og hørte hendes suk. Jeg måtte smage hende! Drikke af hendes Gral..
Så langsomt, at hun kunne lukke sine lår, hvis hun ville, lod jeg den bløde tip af min næse glide ned over det nederste af hendes mave. Anna kom mig i møde. Skød sig frem- og op- imod mig. Hun lukkede sine hænder om mit hoved og trak mig derind….
Som kunne hun læse mine tanker, hviskede hun: “Drik!”…
Hun var våd…. Nej hun var drivende våd… og jeg styrtede mig ned i hendes brusende flod..
Vi elskede sådan – Ulven og Anna
Vi elskede sådan. Jeg stående. Anna liggende på bordet. Uendeligt langsomt trak jeg hende ind over min hårde stav. Det var, som kunne jeg se, hvordan jeg fyldte hende ud. Den glinsende krans af saft hjalp mig ind. Med små bevægelser løftede hun sig op imod mig uden at tage sit blik fra mig.
“Ja… Ja…. Par mig!…” hviskede hun, som tirrede hun ulven i mig…
Jeg ventede til hun var klar. Sansede hende dybt mod spidsen af min glans. Hendes stemme blev hæs. Hendes mund åbnede op. Og så parrede jeg hende med langsomme, rolige bevægelser. Så mig forsvinde ind i hendes krop. Hendes duft og lyden af mødet i det våde skød, voksede til en lysten knurren fra dybet…
Hun måtte have fornemmet det. Det tilbageholdte før springet… Hun hvæsede og krummede sine fingre til kløer, og i det sekund tog naturen fuldstændigt over.
Ja Anna?
Bagefter ,da vi sad der i værkstedet og holdt om hinanden, med hendes svedige krop viklet om min og hele hendes væsen i alle mine celler, sagde hun roligt:
“Så Jesper… lad mig så sidde model! Hvor mange gange tænker du, at det er nødvendigt?”
“Mange….” svarede jeg. “Der er så meget for mig at se!”
“Lige et enkelt spørgsmål til!?”
“Ja Anna?”
“Jeg har også en veninde som gerne vil! .. Kan vi komme to”? …