Hvordan er det med ansvar og ansvarlighed i en tantramassage?… Eller i alle mulige andre møder? Gør det en forskel, om en tantramassage ses som et “produkt”, en “vare”, eller som et møde i dialog?

“Det fulde ansvar for din oplevelse..”

Forleden læste jeg en annonce for Tantramassage, hvor den professionelle massør lovede “at tage det fulde ansvar” for mødet og kvindens oplevelse i det.

Det inviterede mig til at reflektere.

Kvinden som: Ude af stand til at tage ansvar for sig selv.

I mange af verdens samfund regnes kvinden for at være ude af stand til at tage ansvar for sig selv.

At den fortælling er blevet fortalt igennem mange tusinde år hænger nok grundliggende sammen med, at en mand for at eje kvindens livmoder (og dermed være sikker på sine arvinger) også må have fuldstændig kontrol med hendes seksualitet?

Hvad kan bedre legitimere denne kontrol, end at gøre hende til et væsen, der ikke kan styre sig selv?
I religionernes fortællinger er hun sidestillet med en “ting” på linje med kvæg og kameler.

I mange egne af verden vil det være enten faderen eller “hendes mand”, der modtager erstatning, hvis hun er blevet voldtaget af en anden mand. Juridisk set kommer disse sager der ind under lovgivningen for tyveri og hærværk.

Hvordan tage ansvar for hvad du oplever og erfarer?

Når, jeg reagerede på annoncen, var det også i spontan omsorg for massøren. Hvordan i alverden vil noget menneske tage ansvar for et andet menneskes gode oplevelse?

Jeg kan tage ansvar for det jeg gør, og handle i visheden om, at vi naturligvis bevæger hinanden i det, vi gør. Din oplevelse eller hvad du gør eller ikke gør i vores møde, kan jeg ikke tage ansvar for. Hvad med det, du opfatter som din oplevelse efter vores møde? ..
Er det muligt at stille sig ansvarlig for det som massør? Eller for noget som helst andet der sker i dig efterfølgende?

Kan jeg lige nu være ansvarlig for, hvordan du oplever den tekst, jeg har skrevet, når du læser den, eller hvis du kommer til at tænke på den i morgen?

Ansvar og ansvarlighed er fundamentet for mødet

Jeg har mødtes med kvinder i en Mahamudra tantramassage igennem 10 år. Igennem alle årene har jeg være tydelig omkring at vi mødes i en kropslig samtale på skrift og i samtale. Hele fundamentet for disse møder er, at vi mødes i ansvarlighed for, hvad vi begge gør.

Fornemmer jeg at at den opfattelse ikke deles, går jeg ikke i et kropligt møde.

Den undersøgende, den besøgende og den klagende

I min samtalepraksis kan jeg skelne imellem “en undersøgende”, en “besøgende” og “en klagende”.

Den undersøgende er interesseret i aktivt at undersøge noget sammen med mig. Noget i sig. Dvs. vi relaterer i det, jeg vil kalde for “gensidig, samtidig interaktion”.

En besøgende er meget ofte blevet “sendt” i byen. Det kan f.eks. være manden, som fortæller “At hans kone synes, at han skal tale med en terapeut og sit umættelige sexbehov”. Som besøgende har man jo ikke meget andet ansvar end at “kigge på det” og “vurdere om det er noget for sig!”. “Om det giver en passende oplevelse.?”.
Nogle gange er det muligt at invitere en besøgende til at undersøge. I det nævnte tilfælde kan det være med nogle ganske simple spørgsmål.

Den klagende vil helst fortælle om sin lidelse og sjældent se sig selv som den, der har det vigtigste ansvar for at opretholde den? Det KAN muligvis lykkes at invitere vedkommende til at se sig selv i det perspektiv – og dermed tage medansvar for både temaet og samtalen vi så mødes i.

Både før og undervejs i samtalen gør jeg tydeligt opmærksom på, at min samtalepartner ikke behøver at svare på de spørgsmål, jeg stiller. At nogle af dem kan synes mærkelige og måske sågar “upassende” i forhold til hende og sin situation.

Invitationer som muligheder

De invitationer, jeg kommer med i samtalen, er hverken insisterende eller krævende. De er muligheder – som døre vi kan åbne, uden at vi skal åbne dem.

En kropslig samtale

For mig og i den praksis vi formidler på Mahamudrainstitut fungerer en Mahamudra tantra massage som en kropslig, sanselig samtale. Vi mødes i bevægelse og dialog.

Nogle gange kan det blive til at danse sammen, andre gange til at erkende den ro og stilhed som bevægelse også kan erfares som. Det er det, jeg erfarer i meditationen: Igennem “stilhed” at få øje på at bevægelse er det, der er.

En stilhed der ikke handler om lyd, men der opstår af-sig-selv, når der ikke er “nogen “ som vil noget, med det, som gøres eller sker .

Til den, der vil gøre meditation til en oplevelse – eller en “god oplevelse” – er meditation endnu ikke kommet.

Når gensidig berøring er uønsket

Jeg er helt med på, at den almindelige opfattelse og fortælling om at “få en massage”, handler om at lægge sig stille hen på en briks og lade en “gøre noget ved sig”. I det tilfælde er der tale om en (i det mindste tænkt) ensidig interaktion. Gensidighed vil typisk være helt uønsket hvad angår berøring.

For mig ville det i allegorien med en samtale – svare til, at jeg ikke taler med et andet menneske, men til et andet menneske, der i øvrigt ligger med hovedet ned i en madras vendt væk fra mig.
Det kan være fantastisk nyttigt i en klinisk behandling, som afhænger af, at jeg ligger stille, imens den varer. Som samtalerum er det en katastrofe.

Omhyggelig med, at det er klart, at vi mødes i gensidigt ansvar

På samme baggrund har jeg været meget omhyggelig med at beskrive og – i dialog med den kvinde der vil mødes med mig – gøre det klart at vi mødes i gensidigt ansvar. At alle invitationer sker opmærksomt og langsomt. Så tydeligt at vi begge kan flytte os eller verbalt sige nej, hvis det er uønsket. Også at vi begge kan invitere spontant i sådan et møde – præcis som i en samtale med ord.

Som i alle møder, vil det vi erfarer her og nu – og den fortælling vi gør os efter mødet og måske i ugerne efter være vidt forskellige. Helt basalt set kan det, der erfares her og nu – ikke rummes sandt i en efterfølgende beskrivelse?
Det ved enhver som begejstret forsøger at dele sine ferieoplevelser med en ven eller veninde. På en eller anden måde finder de det ikke lige så fantastisk at høre om dem, som det var at erfare dem “virkeligt”?

Skriftligt samtykke og ansvar

Som jeg skriver på hjemmesiden her, giver vi hinanden skriftligt samtykke, før vi mødes i den kropslige, sanselige dialog.

“Det er virkeligt trygt at opleve den klarhed, og hvor tydelig du er omkring det!” … Mette K.

Det er ikke mindst for at tydeliggøre både dette med vores gensidige ansvar og, at det står helt klart, at det rum vi åbner, er til at undersøge lyst, sanselighed, hengivelse, anerkendelse af det, som er, og kærlighed: At erfare og udforske en anden elskov end den, der måske kendes?

Hver eneste gang vi i samtalen begge underskriver den meget enkle “samtykke-erklæring”, giver de kvinder, som kommer her, udtryk for, at det føles anerkendende, klart og meget trygt.

Læs mere om Mahamudra tantramassage til kvinder