Vil du arbejde på dig selv? Så gør hellere noget for- og med- andre. Det er de, som gør, at du er her..

Ind imellem beskriver jeg det levende, som “autopoietisk”, Oversat betyder det “noget som skaber sig af sig selv”. Et eksempel på det, kunne være at et frø, som lander på jorden, tilsyneladende “af sig selv” spirer, og med årene udvikler sig til et stort træ.
Alt der, der skal til, for at blive til sådan et træ er tilsyneladende til stede i dette lille frø?

Et frø kan ikke arbejde på sig selv

Nej, det er det ikke! Det frø er fuldstændigt symbiotisk med de omgivelser det vokser op i. Det kommer til at “bestå” af næringsstoffer, vand og bevæges af- og med- vejrbetingelser, solindfald, naboplanter og -træer, insekter, svampe større dyr.. etc… Træet er et “økologisk system eller -univers og indgår i mange andre økologiske universer.

Ultimativt er det forbundet med alt, hvad der er. Det gør det med andre ord ikke noget af sig selv… Interaktion og bevægelse “imellem” og måden der relateres på med til alt i sig og omkring sig (same same) er det, som gør det.

Frem for alt er det fuldstændigt afhængigt af “ingenting”. Nemlig at der er rum omkring det, hvor det kan lade sine grene vokse mod lyset og sine rødder finde vej imellem kornene i jorden.

Du skal arbejde på dig selv – siger psykoterapeuten og fitnesstræneren

Jeg ser jævnligt opslag på sociale medier, der handler om “at arbejde på dig selv”. Det er nærmest det slogan som psykoterapien er fælles om. Nogen vil endda gerne blive til en “bedre udgave af sig selv”. Som om vi kan styles eller tunes som en anden bil? Eller tage en kopi og tilrette den lidt?

Bag den forestilling er en ide om, at det der “selv” er en “ting”. En skulptur, der med hammer og mejsel kan omforme sig selv, er et anvendt billede på denne forestilling.
I dens indre kerne står en muskuløs idealiseret mand og hamrer med små slag stykker af sin egen “gamle” krop. (se foto)

Han er nået til bæltestedet af sig selv. For betragteren er det klart, at den krop, han arbejder på, dvs. “den forrige model” har været voldsom kraftig og uformelig. Meget “arbejde” er endnu foran ham…

Narkissos og selv.. og at arbejde på dig selv?

For mig er denne skulptur ganske enkelt afskyelig i sin ide. Et menneske der er fuldstændigt optaget af at skabe sig selv som et billede på sit og andres ideal. Ja med en ide om sit fremtidige “selv” som forbillede og mål.

Hvor er erkendelsen af at alt … ganske enkelt alt i det menneske skabes igennem måden, der relateres med omgivelserne på?

Det er myten om Narkissos som forelskede sig i sit eget spejlbillede, og blev siddende der forgabt i sig selv til han døde. Uden den mindste interesse for andre mennesker, som ville ham. Den myte har givet navn til begrebet “narcissisme”.

Der er intet jeg gør selv…

Hvor kommer så “Tantra” ind i dette?
Ja den inviterer til alt andet end “at arbejde med dig selv”!

Se at det derinde er et spejl på alt derude.
Mit “selv” er, som jeg møder dig.

Mit “selv” findes ikke som “en ting”… Alt er unikt og dermed fri af ethvert ideal, norm og forestilling.

Tak og ær den rene luft, det friske vand, jorden du træder på, solen som giver varme og vækst, planterne vi spiser, alle de væsener, gør det muligt for os at fordøje vores mad.

Tak og ær det levende, der må lade livet for at jeg kan leve, og se hvor skrøbeligt, sårbart og forgængeligt denne krop er – omend det alt omfattende liv er umådeligt kraftfuldt og stærkt!

Tak for at du er der!
Så jeg kan opdage at elske, uden at betinge det af en ide.

Kom og vær sammen med andre ... praksis fællesskab på mahamudrainstitut