At berøre responsivt og receptivt
At berøre responsivt og receptivt – lytte til hvordan der svares?
Vil du udvide dine kompetencer til at berøre og bevæge mennesker og dyr? Så er det måske noget for dig at få en smagsprøve på det, på vores Påskecamp 2025?
Alternativt at være med på en prøvegang i vores praksis-fællesskab, der mødes om netop det.
“Jeg kan simpelthen både se og sanse, når jeg er med på Tantra-workshops rundt omkring, hvem der har været på Mahamudrainstitut!”
“Hvordan det?”
“De møder og berører ganske enkelt mennesker på en anden måde!”
Det udsagn og lignende hører vi ofte som indgangen til, at mennesker får lyst til at deltage på vores seminarer, camps og fællesskab.
At berøre responsivt og receptivt
Hvis jeg skal pege på noget af det, som måske gør det så anderledes, end den berøringspraksis du ellers kan møde? Så vil jeg her pege på blot to meget væsentlige sider af det vi inviterer til: Et møde, hvor vi kommunikerer med hinanden igennem at berøre og bevæge os med hinanden, lever igennem både “responsivitet” og “receptivitet”.
Responsiv – betyder evnen til at reagere på berøring
Receptiv – peger på modtagelighed og evnen til at lade sig bevæge af det “omkring”…
Det allervigtigste jeg kan pege på, når jeg introducerer til kunsten at berøre og bevæge, er at øve og udvide sin evne til at “lytte”. Med at lytte mener jeg: At “lade sig bevæge af- og som..”
Lytte med hele kroppen
Når jeg hilser hundene godmorgen ved at røre ved dem hver især, så gør jeg det ved at lytte med hele min krop. Jeg er opmærksom på at måden jeg overhovedet går i kropslig kontakt med dem på, ikke skaber så megen støj, at det er umuligt for mig at fornemme deres spontane og umiddelbare respons.
Den er ganske enkelt forskellig hver eneste morgen!
“Støj” opstår i møder, når den ene af os “vil noget med det”. Eller vil noget “andet med det”, end bare at bevæge os i det gensidigt villede og mulige. I det som sker lige nu!
Der er mange måder at øve denne responsivitet og receptivitet på. Det kræver øvelse, og ganske ofte en helt ny måde at bevæge sig på, end den de fleste har øvet i det de bare gør, når de berører og bevæger sig i møder med andre levende væsener.
“Energi” som en uheldig metafor
Nogle siger at det handler om “at mærke energien”.
Jeg er ikke særligt begejstret for den beskrivelse. Hvis alt hvad der er, kan beskrives som “energi”? Altså både du og jeg og alt andet! Hvordan skulle energi så kunne sanse energi? Kan vand sanse vand?
Energi udtrykker et potentiale der kan skabe bevægelse.
“Energi” bliver meget let til en konceptuelt begreb, der inviterer til at forestille sig, hvad der sker i den anden: “Jeg kan ikke lide din energi .. Eller jeg kan godt lide hendes energi”. Han har “sådan en energi”!.. etc,
For mig bliver det langt mere konkret at invitere til at undersøge, hvordan vi opfatter bevægelse?
Hvordan svares?
Hvis jeg i opmærksomhed berører noget – uanset hvad det måtte være? Hvordan sanser jeg så, hvordan det “svarer”? ALT svarer igen med bevægelse.
Det kan kun fornemmes ved selv at være så spontant bevægelig, at jeg bevæges af måden, der svares på.
Denne opmærksomhed på at erkende al kommunikation som kropslig dialog, begynder med at øve andre måder at spænde og spænde af på, åbne og lukke og hvordan vi i det hele taget bevæger- og lader os bevæge i omgivelser der alle bevæges betinget af tyngde.
Hvis du finder dette spændende! Så kom med og få øje på noget nyt.
Praksisfællesskabet, påskecamp eller sommercamp
Kærlig hilsen Jesper og Karin