At bruge – og Tantra
At bruge noget eller noget til at opnå noget andet, er blevet en så indarbejdet del af måden at tænke på, at de færreste stiller spørgsmål til det?
Et middel til …
Den største trussel imod klima og miljø er ikke stigningen i CO2 i atmosfæren, men det grundliggende paradigme som de fleste mennesker anvender, når de tænker.
Det baserer sig på ideen om “ at bruge noget for at opnå noget andet”.
Mennesker, dyr, planter, jord, vand – ja selv himmelrummet, bliver til et middel til at indfri ambitioner. Ambitioner der helt basalt udtrykkes i en fortælling, og som i sidste ende skal gøre det muligt for meget få mennesker at opnå magt igennem penge.
At bruge betyder: At adskille sig fra
Jorden har ingen ressourcer, vi kan “udnytte”. For at se den i det perspektiv, må mennesker adskille sig fra den.
Hvem ville udnytte de “ressourcer”, der sidder i sine egne knogler, til at producere en ny elektronisk dims? Nej vel?
Selv forestillingen om at “frihed” betyder “at have mange penge, jeg kan bruge til, hvad jeg vil!” er støbt i samme form.
Nej – Vi fødes “frie”. Som et enestående potentiale til at lære at bevæge os kropsligt, sanseligt og intellektuelt med vores omgivelser.
I stedet gøres alt, hvad der er i forældrenes og samfundets magt, for at tøjle denne frihed og erstatte den med ambition og kontrol.
Der jages en dyb angst i os for at blive kritiseret og bedømt “ude”.
For at flygte fra den, ender de fleste med at blive til kopier af massen. At holde normen, godt understøttet af en underholdningsindustri, der skal forhindre, at for mange begynder at tænke- og leve anderledes.
Er der alternativer til at bruge?
Hvad med: At leve sammen med… At handle således at mulighederne for livets mangfoldighed øges frem for at blive reduceret?
At fordybe sig i praksis – hvilket vil sige at “modnes i indsigt”. At se med stadig større opmærksomhed og få øje på de uendelige variationer og nuancer, livet og det levende antager.
Af det opstår en dyb respekt og ydmyghed overfor, at vi hver især og alt, hvad der er, må være et udtryk for samme bevægelse?
At forbundethed og kontakt er det, som er. Mennesker har bare så travlt med at gøre, hvad de kan, for ikke at se det. … F.eks. med at bruge hinanden til noget.
At SE i stedet for “at gøre”
Vi skal overhovedet ikke gøre noget, for at erfare denne kontakt. Vi skal derimod holde op med at “gøre” og at bruge …og begynde at SE.
At dette synes voldsom svært, har sin rod i en tankegang, der ikke bare bygger på “vækst”, men også i det enkelte menneske handler om at ville “et andet sted hen..”, sætte sig mål og lave planer for at nå dem.
Når succes måles på et eller andet resultat – altså bedømmes og vurderes – så KAN det vel intet have at gøre med hverken kærlighed eller medfølelse?
Den “spirituelle vækst-industri”
Jeg kan nærmest ikke se en eneste reklame for Yoga eller Tantra, eller noget såkaldt “spirituelt”, som ikke lover deltagerne at få noget UD af det?!
Jeg ser undervisere, der præsenterer sig som førende, fremragende og de mest dedikerede til dette og hint?
En Tantra inviterer ud af ambition og ikke ind i mere ambition, om det så gælder “personlige mål”, “performance”, “gennemslagskraft” eller at få “et mere juicy parforhold”…
At åbne sine øjne og sanser og erkende med dem alle sammen. Også at se hvordan jeg tænker, og hvad denne måde at tænke på, gør ved mig og andre?
Er det muligt at mødes og i mødet opdage at kontakten og forbundetheden er det, som er? Vi bevæges sammen, af hinanden, og af alt hvad der er. Bevæger jeg mig, bevæges du og omvendt.
Nej jeg vil ikke hverken bruges eller bruge dig til noget som helst. Vi kan mødes og måske opdage , at det, der er, er kontakt og forbundethed, hvis vi lader være med at stille alt muligt imellem?
Lyst er ikke lysten til..
Hvis jeg ser “lyst”, som “det jeg har lyst til”, eller “frihed” som “frihed fra- eller -til noget”. Eller som “min lyst” og “min frihed” i bedste ejerskabs-forstand? Hvordan kan jeg så få øje på, at det – som bevæger os begge, og alt, hvad der er – måske er denne lyst og frihed – der så naturligvis ikke kan være “nogens”, endsige blive givet eller modtaget, købt eller solgt?
At det, jeg er, ER lysten og “kærligheden”… Den er der hele tiden, og meget svær at få øje på, hvis jeg leder efter en ide om den.
