Første del af en samtale om at elske.

Jesper – der er indimellem nogle, som synes at dine tekster er svære at læse. Jeg tænker at det måske skyldes, at du jævnligt undersøger og stiller spørgsmål ved de betydninger, som ord almindeligvis gives?
….
Ja – det kan muligvis være en forklaring.
….
Du skriver jævnligt om elskov og det “at elske” i det hele taget. Måske er det lettere i en samtale, at fornemme hvad du mener om det?

Det optager vel de fleste på den ene eller anden måde ? – og jeg ser, at dit og Karins års-forløb på Mahamudrainstitut handler om “elskovskunst” og Mahamudra tantra massage?
….
Ja der er vel ikke noget, der på samme måde har beskæftiget mennesker igennem tiden, som kærlighed og elskov?
Måske hænger det sammen med, at livets essens er at “skabe sig selv, af sig selv”?
….
Hvad mener du med det?
….
Alt levende er kendetegnet ved kontinuerligt at genskabe sig selv, af sig selv. I sin simpleste form igennem celledeling og mere komplekst ved hjælp af kønnet formering. Og til den fortælling hører også fødsel og død.
….
Fødsel og død?
….
Ja, hvis noget vedholdende deler sig, må noget også opløses igen. Ellers ville min krop f.eks. blive ved med at vokse. Det gør den, til den når en vis modenhed, og så skabes der en balance imellem fødsel og død, således at antallet af celler holdes på nogenlunde samme antal.
….
Ah ja det giver mening.
….
Set i det perspektiv ER vi her for at parre os med hinanden. Altså ikke set som en “mening med livet”, men som det, der er livets grundliggende bevægelse.
….
Mener du dermed at behovet for sex, er det mest basale behov?
….
Jeg vil ikke betegne det som et “behov”, men som den helt fundamentale egenskab ved det “levende”. Sex ser jeg så i meget bred forstand – dvs. både som kønnet eller ukønnet deling, som finder sted hver sekund i levende organismer.
….
Hvor kommer så elskoven ind?
….
Hvis jeg bruger betegnelsen “sex” om den basale fysiske funktion, så bliver elskoven den leg eller kommunikation, der fører frem til at individer – og altså i vores tilfælde en kvinde og en mand, mødes og elsker.

Efter nyere forskning: At manden formår at bringe sig i valgklasse for kvinden.
….
Det er manden der skal vælges og kvinden, der vælger?
….
Ja det peger alt på – uanset om man kigger på cellekulturer eller på mennesker.
….
Er det derfor at sex både direkte og inddirekte spiller så stor en rolle i vores kulturer
….
Ja. Jeg vil gå så vidt som at sige, at alle de store religioner er konstrueret på den baggrund.
….
Hvordan det?
….
De store fortællinger som vi i dag kalder for “Hinduisme”, Jødedom, Kristendom og Islam – tager sigte på at ændre på det forhold, at det er kvinden der vælger, og i stedet gøre det til mandens “ret” at råde over kvindens livmoder.
De er opstået ud af mandens frustration over at være underlagt sin biologiske tiltrækning til kvinden, og dermed opleve sin “frihed” forsvinde igennem simpel liderlighed.
….
Det lyder voldsomt
….
Ja det er det da også.
Igennem verdenshistorien er krige blevet ført over retten til en kvinde. Spørger du mænd over hele kloden vil de kunne genkende denne dybe og til dels uforståeligt tiltrækning til det kvindelige.
….
Oplever kvinder ikke det samme med modsat fortegn?
….
Nej. Hun sidder så at sige med “nøglen”. Det er hende, der kan reproducere sig selv. Barnet skabes i hende, af hende. Mandens funktion er at levere “variation”.

Evolutionsmæssigt ville hun være alle bedst stillet ved at parre sig med forskellige mænd, hvilket forskning også peger på som den naturlige måde at leve sammen på hos naturfolk og vores nærmeste beslægtede arter.
…..

Vi kommer hurtigt vidt omkring, mærker jeg.

Var det dette forhold som vakte din interesse for elskovens kunst?
….
Ja. Jeg oplevede allerede inden puberteten denne voldsomme kraft i mig. En tiltrækning til det kvindelige, som jeg overhovedet ikke kunne håndtere rationelt. En emotionel vulkan.

Jeg ønskede at forstå, hvad det var, som skete i mig. Det skabte en stor interesse for ikke bare seksualitet, men også for at få indsigt i det kvindelige, manden og alt det som dette sammenspil har skabt af kulturer og filosofi.

På helt praktisk niveau naturligvis også at forstå, hvordan elskovsspillet eller -legen konkret fungerede.
….
Og i dag lever du så af at undervise i “at elske”?
….
Nej jeg underviser ikke i at elske. Det kan man ikke efter min mening. Jeg inviterer sammen med Karin mennesker til at undersøge det sammen med os.

Vi skaber et rum, hvor det er muligt at gå på opdagelse i hvordan det fungerer, og om de antagelser vi gør os og typisk blot har “overtaget” fra andre generationer nu også “holder vand”.

Jeg kalder det nogle gange metaforisk for et rum, hvor vi igennem reflekteret leg, kan få øje på hvad vi gør, hvordan vi gør det, og hvordan det fungerer?
….
Du mener konkret?
….
Ja – kropsligt og intellektuelt – i praksis.
….

Hvad vil det så sige: “ at elske ”?
….
De fleste deler det spørgsmål i to: i en spirituel eller åndelig del – og i en kropslig fysisk akt.

Jeg ser det, som den samme bevægelse.
….
Hvordan det?
….
At elske – beskriver for mig det “at forene sig med”. Og nu kan det blive lidt vanskeligt at følge.

Hvis jeg som mand “er her” for at forbinde mig med det kvindelige, så beror min “eksistens” allerede på “at det er det, jeg gør”. Jeg ER simpelthen “mand” i kraft af denne forbindelse til det kvindelige. Uden hende ville min “nytte” være væk.

Denne forbundethed – er det som er mig. At elske er at overgive mig til den.
….
Overgive dig til den?
….
Ja se den – anerkende den i mødet med det kvindelige.
….
Du siger “det kvindelige” og ikke “kvinden”?
….
Ja – den vender sig i udgangspunktet ikke i retning den specifikke kvinde, men det kvindelige som sådan.

Konkret naturligvis i det enkelte møde, iboende i kvinden, jeg møder.
….

Det lyder smukt, når du siger: “At overgive mig til forbundethed”.
….
Deraf udspringer “Tantra”: At få øje på, at vi nok kulturelt set, betragtes som individer og personer, og at den illusion bliver tydelig, når vi kan se igennem alle de fortællinger, historier og betydninger der er skabt for at binde hinanden ind i en form. At se, at “jeg bevæges, som du bevæger dig – og vice versa”
….

Uh nu blev det komplekst. Du siger “binde hinanden ind i form”.
….

Ja. Med forbundethed peger jeg på bevægelse. Metaforisk som hvis jeg opløser is i vand. Hvor der før var noget stivnet, ubevægeligt og håndgribeligt, så vil det flydende vand udtrykke bevægelse. Det er formløst og kontinuerligt forandrende.
….
Så “ at elske ” betyder at lade sig opløse i bevægelse med hinanden?
….
Ja, sådan kan du også beskrive det.
….

fortsættes senere … 😉