At elske med en fremmed?
At elske med en fremmed?
Hvad vil det sige “at elske”?.. Altså i betydningen: “Vi går i seng med hinanden” – ikke for “at dyrke sex” , men i gensidig invitation til “elskov”?
Ordet elskov har en norrøn stamme. (Norrønt er det sprog, som de islandske sagaer og den Ældre- og Yngre Edda er skrevet på) . Der kaldes det for ‘elskhugi’, ‘elskugi’, dannet af elskr ‘besjælet af kærlighed’ og hugi (hugr) ‘hu, sind, hensigt’.
Det peger på at mødes med “et sind besjælet af kærlighed”.
At SE – “besjælet af kærlighed” , betyder at se igennem alle historier om os selv og hinanden.
Fortællingerne om “mig” og de om “dig”. Vi mødes ikke i en historie om det, som var, eller det, vi forventer, skal komme.
Vi bevæger os og bevæges i- og af- det, som sker lige her og nu. Hvor, fortællingerne ophører, forvinder også “du og jeg”.
Hvad, der før var “mig” – smelter sammen til dig-i-mig. Hvad der før var dig til mig-i dig .
Fornemmelsen af hvor – “Jeg ophører, og du begynder” opløses i intet:
Der er ikke længere noget imellem.
Vi bevæges som et…
Elskov er at elske med en fremmed?
Man kan kun elske med en fremmed.
Hvis jeg i elskoven gør dig “kendt”, eller gør det, der sker til: “Det kender jeg godt”, så opstår elskov ikke! Mødet betinges af det kendte. Det, som afgrænses i forventningens- eller erindringens form.
At elske har således absolut intet at gøre med at “binde en anden til sig” igennem sex. – Eller at søge sin eller den andens tilfredsstillelse igennem særlige teknikker eller “det, som virkede sidste gang”.
Dette møde er nyt. Det har aldrig været før, og vil aldrig opstå igen som, det er. Mødes vi igen i elskov, vil alt være nyt.. Jeg kender dig ikke. Du kender ikke mig … Der er slet ikke noget at kende.
Det at elske er at elske med med en fremmed.
Når jeg beskriver et møde i en Mahamudra tantra massage som elskov, så er det at elske med en fremmed.
At lade sig opløse i gensidig, samtidig, sanselig, bevidst opmærksom, bevægelse. Se byrden af at “være en nogen” – falde. Erfare hvad der ikke kan rummes i erfaring.
Det er det “meditation” også inviterer til, og har været praktiseret igennem tusinder af år i det, som kaldes for “tantra”
Det er…
“… at styrte ned som et vandfald;
Dernæst -halvvejs – at strømme med det,
langsomt og sagte som Ganges.
…. Ved enden er der et stort, uendeligt hav”