Hvor går du hen, hvis du vil undersøge en anden måde at elske med hinanden på, end det du kender? Hvordan HAR du overhovedet “lært” at elske?

Prøve sig frem?

Ved at prøve dig frem med forskellige partnere du har mødt igennem livet?
Ved at have levet i et parforhold igennem mange år? Ved at have læst bøger om det a´la “100 ideer til hot sex” eller: “Sådan tilfredsstiller du din partner”?

Hvordan er det med det at “elske”? Handler det om at kunne nogle bestemte “teknikker”? At være god til at “give hinanden nydelse”? ..Om at afstemme forventninger, behov og krav, som var det styring af kvalitet i et eller andet produkt eller ydelse, vi skal levere til hinanden?

Handler det at elske med hinanden om, hvordan vi overhovedet relaterer?

…Eller drejer det at elske med hinanden i virkeligheden om, hvordan vi gør, når vi relaterer med “os selv”, med verden omkring os, og med de mennesker vi vil mødes med i kontakt til kærlighed ? Om det så er fysisk i bevægelse, intellektuelt, emotionelt og sanseligt?

Har det “at elske” og at elske (med) hinanden – noget at gøre med, hvordan vi anerkender? Dvs. SER og SANSER både os selv og “den anden” hinsides bestemte fortællinger, forventninger, krav og betingelser?

Det “at elske” ser jeg som kernen og en essens i “at relatere”. Elskoven fungerer som et udtryk af mange for denne indsigt, kompetence eller “kunst”, som vi tilegner os fra vi fødes til vi dør.

For mig blev dette spørgsmål helt centralt fra mine helt unge teenageår. Det lyder måske mærkeligt, og jeg levede allerede dengang på mange måder et anderledes liv end de fleste.

Igennem mit liv har jeg iagttaget, at det ikke er den uddannelse, vi tager for at tjene til føden, eller for at skabe “karriere” – der er det vigtigste. Det er det, jeg kalder for “evnen til at relatere”, med mennesker, dyr, planter og alt, hvad der eller er om os, der bestemmer indholdet og tilfredsheden i vores liv.

Det udtrykkes i betydningen af “Karma”: “Som jeg bevæger mig og handler, ER mit liv.”

At elske med hinanden – som et spejl at se i.

Elskoven ser jeg der som et meget tydeligt spejl at se sig i: Lige fra den første kontakt erkendes, vi går i møde, elsker, sanser, og bevæger os sammen. Når vi forenes eller opløses i kontakt til lyst, og igen i respekt, hengivelse, ansvar og omsorg for hinanden, går ud af mødet igen.

Med det “at elske med hinanden” – mener jeg således IKKE, “at dyrke sex med hinanden”, som det så ofte kaldes.

At jeg kalder det for “en kunst” som i “elskovskunst” – knytter sig til, at kunst intet mål har. Den er et udtryk for og af “lyst”. Den er fri og skabende. Og dog vil en kunstner være nødt til at udvikle kompetencer til at se og sanse og bevæge sig skabende i sit udtryk.

Jeg lærer godt, hvor jeg gerne vil spejle et menneske

Den bedste måde jeg lærer på er i mødet med et menneske, jeg gerne vil spejle. Sådan lærer vi som børn. Ofte sker det ved at lege. I legen undersøger og afprøver vi muligheder.

Tag ikke fejl! – At lege er en alvorlig sag. Den skaber sine egne rammer og regler. Det er så let at “ødelægge legen”.

Vores fortællinger betinger..

En tantra inviterer os til at iagttage naturen af vores krop og sind. Til at undersøge hvordan vi relaterer til det, som er. At se, at vores fortællinger om verden og os, ikke KAN VÆRE verden og os. De “peger” med beskrivelser, vi har lært at bruge – og betinger på den måde det, vi ser, med mindre vi formår at se AT det er det, de gør – og hvordan de gør det.

En Tantra Inviterer til en anden måde at relatere på, end de fleste kender. At erkende medfølelse ved at se, hvordan jeg både bevæger og bevæges af dig, og du af mig.
Vi er forbundne i alt, hvad der er.

Det, vi lærer igennem opdragelse og uddannelse, er at sløre denne erkendelse med fortællinger, der skal skabe afstand og “stille noget imellem”. Afgrænse os som “nogen” eller “noget”, der adskiller os fra hinanden og den bevidste kontakt til det, som er.

Vi undersøger, hvordan vi elsker med hinanden

På Mahamudrainstitut undersøger vi elskoven konkret og i praksis. Det er fremmed for nogen. Det er bevægende og sårbart. Nogle vil bedømme det som “amoralsk”.
Det er udfordrende og kræver mod. Hvor mod behøves, vil der være en vis frygt eller usikkerhed i spil. Det er naturligt.

Vi elsker med hinanden. Vi udforsker “kunsten at mødes” og at relatere i denne bevidste kontakt til kærlighed: Det, som er lige her og nu.

Vi gør det, vel vidende at vi “holder hinanden” i gensidigt ansvar for, hvad vi gør, og hvordan vi gør det..

Ingen kan “terapieres” til at elske eller til at undersøge elskov. Vi kan ikke øve os i at elske i en professionel distance. Vi må være i bevidst fysisk og emotionel kontakt. Konkret, ansvarligt og opmærksomt.

Vigtigst af alt i sådant et rum er at genfinde den spontane impuls til at flytte sig kompetent og uden en betingende forklaring.

At se, at det at leve, er at passe på sig selv, af sig selv. Helt som når bevægelsen i mit bryst fylder mine lunger, eller at mit hjerte slår – af-sig-selv.

Et rum der gør det trygt at elske med hinanden.

Hvordan skaber og opretholder vi rum, hvor dette gøres muligt?

Det gør vi ved at være klare og tydelige i, at det er elskov, vi undersøger – og Ikke at “lære at give nogen en tantramassage”.

En Mahamudra Tantra massage fungerer som en ramme for at elske. Og intet menneske vil igennem teknik eller en bestemt gentaget “form” finde kontakt til kærlighed og lyst. Kærlighed er hinsides al form. Form udtrykker betingelse som i: “Den form og ikke en anden”.

Vi øver at bevæge os sammen på en sådan måde, at intet sker pludseligt men tydeligt og klart. Bevægelse der ikke insisterer, men inviterer ind i Samtidig, fælles interaktion.

Det fungerer som at samtale eller at danse. Hvis den ene bliver passiv i dansen, ophører den med det samme.

Jeg kan ikke give et menneske elskov. Vi kan mødes i den.

Ingen kan give, noget menneske “Elskov” og det kan ikke “modtages”. Vi kan give en ting – ved at transportere den fra den ene til den anden.
At “gaven” er blevet “givet” erkender vi ved, at før havde den ene den, nu er den hos den anden.

Elskov kan vi mødes i, og da kun hvis vi begge åbner os for kontakt og for at ville det.

Vi øver os i at se, sanse og lytte til takt, tempo og rytme: Om vi kan mødes i en erkendt fælles “puls”. Er den der ikke, standser vi mødet.

Vi bevæger os med hinanden, så vi hver har plads og rum til at bevæge os. “Binder” ikke fysisk med kroppen eller intellektuelt igennem fortællinger og forventninger.

Vi gør det normalt og forventet at gå ud af møder uden at skulle forklare. Også spontant, pludseligt og uden varsel. …..At et sådant NEJ øjeblikkeligt respekteres – ikke forhandles, forklares eller begrundes.

Vi anerkender, at det at leve også betyder at bevæge sig kompetent i konflikt på en måde, så vi passer på os. Vi øver det igen og igen.

Vi gør os bevidste om de små tegn i kroppen, der signalerer, at noget ikke er rart eller i orden for os, og øver at handle spontant på dem.

Vi er opmærksomme på at lave klare og tydelige rammer for øvelser, der er accepterede og anerkendte af hver enkelt, som er med.

En kultur hvor…

Vi fremmer og udvikler en kultur, der kendetegnes ved: At opmærksomhed, agtpågivenhed, anerkendelse, forskellighed, omsorg for hinanden og det at finde sit eget tempo – er villet, ønsket og anerkendt af alle. … Forstås det ikke må man finde et andet sted.

Enhver udtrykt eller indirekte forventning eller krav til hinanden i det enkelte møde, – om det siges direkte/indirekte eller fornemmes igennem kroppen – gør vi til: “at mødet øjeblikkeligt standses”.

Vi gør det helt klart, at et A ikke betyder B: At det at sige JA til et, ikke er et løfte om noget som helst andet.

Vi tager ikke møderne med ud af rammen. Hvad der sker i et møde – er intet tegn på, hvad der skal- eller kan- ske i et andet møde eller i det næste. Uanset om det handler om det, der sker i rummet eller udenfor i en helt anden kontekst.

Vi reflekterer og deler iagttagelser sammen i gruppen, også når de føles “svære”. Vi samtaler, når der er behov, og finder sammen muligheder for at handle, hvor noget synes vanskeligt.

Jeg sanser dig i mig..

Vi inviterer frem for alt til at opdage, at det er ved, at jeg sanser opmærksomt og afspændt i mig, at jeg erkender “dig” og alt “derude”.

Jeg kan kun møde dig i bevidst, afspændt kontakt, når jeg sanser og anerkender mig i kærlighed, omsorg, og opmærksom på at passe på mig af-mig selv i mødet.

Den bevidste kontakt til mig, bliver den bevidste kontakt til dig – i mig.

Optages jeg af illusionen om at mærke “hvad du har behov for” og af en ambition om “at ville opfylde de behov, vil det føre mig “ud af mig selv”. Det gør det svært eller umuligt at sanse- og tage vare på- mig.

Som, jeg bevæger og sanser mig i mødet med dig, bevæges du med mig og omvendt.

At øve dette, som en vedvarende praksis, er det, som jeg vil kalde for “meditation”. Erkendelsen af at vi bevæges samtidigt sammen – beskriver jeg som “medfølelse.

At få øje på det er SÅ forvandlende for alle møder og måden, vi relaterer på.

Hvis du vil være med, så er vores årsforløb måske noget for dig? Der møder voksne modne mænd og kvinder hinanden i respekt og opmærksomhed.

Læs også: Et trygt rum til elskov.