Fortællinger bevæger såvel fortælleren, som den der lytter med. Naturen af at fortælle rummer en magi, der er erkendt igennem tusinder af år.

At forestille sig og fortælle

Evnen til at forestille sig noget, er måske den vigtigste af det, som mennesket som art har udviklet over mange mange år?

Den gør det muligt at skabe fortællinger, der inviterer os selv og andre til at handle og bevæge os, som vi ellers nok ikke ville have gjort det?

Den åbner for måder at lege på, som kan lære os færdigheder, vi ellers ikke ville opnå.

Den placerer os i forestillingen om tid. At være i en tid, der er forskellig fra en anden tid.

Igennem forestillinger skabes en mangfoldighed af følelser og med dem bevæges vi emotionelt.

At fortælle kan trænes

Denne evne kan trænes. Den kan kultiveres til kunst. Den er det, som magi og trolddom er gjort af.
Steve de Shaser skrev sin bog: “Originally words were magic” ..om hvor kraftfulde vores fortællinger virker i os og andre.

Ser jeg det ikke, vil jeg uvilkårligt være bundet i fortællingen om “mig”.

At få øje på naturen af fortællingen og det at fortælle, ser jeg som noget grundliggende i såvel den systemiske tankegang, som i de tantras, jeg har læst.

Det forunderlige ved dem er, at de selv fremtræder som fortællinger, med intentionen om at invitere læseren eller den, som lytter til dem, til at handle anderledes.

At iagttage fortælleren

Meget ofte lyder denne invitation på, at iagttage fortælleren frem for det, der fortælles. At erkende: “Når der IKKE fortælles”? … At få øje på, at fortællingen om noget, ikke KAN være dette noget. At øve det, kaldes for “Gom” eller “Meditation”. En praksis der går mange tusinde år tilbage.

Et frit menneske vil være et menneske, der er ophørt med at identificere sig med sine og andres fortællinger. En menneske der har set deres natur.

Hvis. jeg vil anvende et stykke værktøj og skabe en krukke af ler, så er det kun muligt når jeg erkender såvel naturen af værktøjet, leret og krukken.
Det gør jeg ved “at arbejde” med dem. Dvs. bevæge mig bevidst og opmærksomt med dem. Afprøve og undersøge. Udforske og iagttage hvad der er muligt.

Meget vil være muligt. Alt er bestemt ikke nyttigt.

Stil et menneske spørgsmålet: “Hvem er du”? og du vil høre en fortælling.
ER dette menneske, sin fortælling? … Nej vel?

Uanset så tror de fleste så meget på deres fortælling, at de bliver vrede, hvis du stiller spørgsmål ved, om den er sand?

Det vil også være den måde, nogle mennesker vil forsøge at “ramme mig på”, hvis de ønsker at skade mig. At fortælle historier og igennem dem tillægge mig bestemte karaktertræk og holdninger.

Når, jeg læser eller hører dem, tænker jeg på, hvordan det AT fortælle, ikke bare skaber en historie, men også bevæger fortælleren.

I det tilfælde, hvor nogen vil skade andre ved at fortælle, MÅ vedkommende insistere på at gøre den sand. Den skal jo helst virke mere end blot troværdig for de, som vil høre den? Altså må fortælleren identificere sig med den!

At fortælle igennem den erotiske samtale

For den, som bevidst vil undersøge, hvordan vores sind og krop bevæges simultant i “en og samme bevægelse”, er den erotiske samtale helt fantastisk.

Mange mennesker mangler i mine øjne et beskrivende sprog for at tale om sex og elskov.

De fleste kender måske til at læse eller høre nogen fortælle om en seksuel erfaring så godt, at de som tilhørere sanser kontakt til lyst i sig ved at lytte til den?

Den simultane bevægelse i krop og sind

På samme måde kan vi igennem samtale eller chat invitere hinanden i bevidst kontakt til lyst og krop igennem måden, vi skriver til hinanden på. Den leg eller øvelse er helt fantastisk til at få øje på ovennævnte sammenhæng.

Det bliver på den ene side tydeligt, hvor svært det kan være at udtrykke sig klart. Skam, blufærdighed og forbehold i os bliver synlige som varmt vand, der hældes på sne.

Samtidig får vi måske øje på, hvor nuanceret vi formår at udtrykke vores seksualitet … eller ikke kan formulere den? Det vil virke som et spejl på vores praksis, når vi elsker i direkte fysisk kontakt.

Det er en spændende og sjov leg, der rummer megen læring. Den kan bevidstgøre områder i os, vi ikke troede, vi havde. Den kan være intim, nær og sårbar – eller opleves som overfladisk og “hul.
Det møde rummer lige så mange nuancer som et fysisk møde krop i berøring med krop – hvis vi ellers har øjne for det.

Fremfor alt kan det tydeligere end noget andet, jeg kender, bevidstgøre denne sammenhæng imellem krop og sind, emotion og følelse.

Den bliver ekstra tydelig, når jeg inviteres og inviterer mig i kontakt til seksuel lyst. Sammenhængen er der hele tiden! Alt, hvad jeg tænker, siger og skriver – bevæger “hele mig” – uanset hvad det er for nogle fortællinger, jeg fortæller mig – eller jeg lytter til…

At lege er at lære – og i legen opstår kontakt til kreativitet og lyst. Jeg bliver ved med at lege, så længe jeg lever.

Cupisofi og elskovskunst årsforløb

Systemisk uddannelse