At forvente noget har vi alle lært, fra vi var spæde. Det er sådan vi blev opdraget. Det er også sådan, vi blev bundet! Det skete i den bedste mening af forældre, som også forventede meget af sig selv. Det havde de med fra deres forældre. At forvente betyder at binde!

Du og jeg eksisterer som “sammenspil”

Min organismes egenskaber beror ikke på den enkelte celle, men på de kontinuerlige sammenspil eller måder, hvorpå “min krop” relaterer på med alt det, som er “omkring den”.

Fra disse omgivelser, der er i kontinuerlig forandring og bevægelse, forstyrres alle celler. Hver for sig og og samlet.

En ny duft, et myggestik, en fremmed lyd, .. Vil lever i en orkan af nye indtryk, vi i øvrigt selv er med til at forstyrre.

Kort sagt: Du og jeg har ikke kontrol over noget som helst!

Hvordan i alverden skal vi så kunne passe på os selv?

Illusionen om kontrol

Vi skaber en illusion om, at det er muligt at være i kontrol ved at reducere det, vi iagttager, igennem “afgrænsning”.

Det kan vi gøre på mange måder: Vi kan danne os faste meninger, gøre noget “sandt”, opstille mål, formulere formål, beskrive hvem vi ER, begrunde hvorfor vi gør, som vi gør… etc.

Metoderne er mangfoldige. Et fællestræk ved dem er, at de inviterer til forventninger.

Forventninger til det, som helst skal ske

Mål og sandheder bruges til at vurdere (måle) om vores handlinger bidrager til, at vi når det, vi gerne vil have? Oftest sker det ubevidst.

I dagligdagen erfarer vi en relativ høj grad af regelmæssighed og sammenhænge.

Hvis ikke jeg køber ind (eller henter noget i haven), kan jeg ikke lave mad. Altså må jeg købe ind.
Laver jeg ikke mad eller andre gør det, så bliver jeg sulten..

Når jeg åbner for vandhanen, så kommer der vand ud.
Sker det ikke, så må der være noget i vejen.. En fejl.

Langt de fleste af disse sammenhænge, tager vi for så givet, at vi simpelthen opfatter dem som: “At det bare er sådan det fungerer og virker”. Vi spekulerer først over dem, når noget IKKE virker, som “det plejer”. Den forstyrrelse vækker gerne ubehag. Der opstår en følelse af ikke at være i kontrol. der typisk vil forstærke irritationen.

Hvis en “veninde” ikke opfører sig som jeg forventer det af “sådan en”, så ER hun ikke en god veninde! I det mindste skal hun komme med en forklaring, som er god nok!

Vi lever igennem ubevidst “forventnings-afstemning” på alle mulige planer og niveauer… Vi forudsiger, handler, afviger og justerer – og får først øje på det, når afvigelsen ikke umiddelbart kan afhjælpes.

Hvad, der måske forbliver skjult, er, at vores forudsigelse og forventning ikke fungerer som noget passivt, men former det, som sker.

At forvente fungerer som en måde at iagttage på!

Jeg laver en pause her!

Hvordan kan en forventning forme det, som sker?
At forvente noget, fungerer som et skabe en særlig tilstand. Dvs. en helt bestemt måde at iagttage på.

Lad mig komme med et par praktiske eksempler på at det virker sådan:

Hvis jeg forventer, at den mad, jeg er ved at lave, måske ikke vil række til alle, som er inviteret, og jeg bevidst gerne vil have den til det?!
Så må jeg ganske enkelt sørge for at de mennesker, som skal spise den, bringes i en tilstand, hvor de helst ubevidst anerkender AT, den rækker.

“Ja jeg har lavet mad af det, jeg havde, og jeg håber virkelig, at der er nok til alle!”

Den sætning vil få de fleste, som er inviterede til at spise med til at at holde sig tilbage med at øse for meget op på tallerkenen.

Efter måltidet, hvor alle har fået – og sikkert spiste mindre end, hvis de ikke var blevet “primet” med: “At der skal være nok til alle”! Kan jeg følge op ved at spørge: “Om alle er blevet mætte?”

Med al sandsynlighed, vil “alle” svare : “Ja tak, det smagte dejligt!”.

Og så kan jeg bekræfte. “Hvor herligt, så VAR der jo nok til alle!”…

Jeg behøver ikke at sige noget.

Det rækker meget ofte bare at forvente uden at sige noget. Det, at jeg forventer noget, vil bevæge mig… og dermed også omgivelserne.

Nærmer jeg mig et dyr, med en ide om, at jeg vil “liste mig ind på det”, så vil denne adfærd bevæge ALT. Både i mig, omkring mig – og omkring dyret. Resultatet bliver derefter.

Overrasker jeg pludselig et dyr, imens jeg er i færd med at lave noget andet, så bliver reaktionen en helt anden.

At lære: At skabe illusion om kontrol?

Ved at gentage lignende handlinger, forventninger, handlinger, og erfarede responser – søger vi ubevidst at øge sandsynligheden for bestemte udfald. Det kalder vi for “at lære”.

Hvad, vi ikke ser, er, at gentagelserne former ikke bare det system, vi lærer i. Men også “os selv” som det system, der lærer! … ingen af dem har egen eksistens.

Behovet for kontrol vil få os til at skabe et tilsyneladende kontrollerbart system – der afgrænses igennem forventningen. De fleste mennesker ser på “læring” som noget, der kan bedømmes og vurderes som f.eks. “dygtigt”.

Vi ser i det ikke, hvad der ellers kunne have været muligt?

Det, jeg iagttager, forandres igennem iagttagelsen

Tilsyneladende er det skjult for vores bevidsthed, at alt, hvad vi gør, fungerer som at iagttage?

For et barn i de første år, handler al adfærd om “at erkende sig selv og verden. Der er ganske enkelt ingen forskel på de to!

Det går let og ubesværet indtil det af mennesker i sine nære omgivelser bedømmes og lærer at forvente noget.

“Hvis du er hurtig til at tage tøj på, så får du lov til…”
“Hvis du spiser din mad, får du dessert….”

Det meste betinges igennem forventning. Og ja… barnet og forældrene og alt, som ses, forandres derigennem.

Kan du se:
At barnet ikke bare iagttages igennem forventning, men også formes til selv at se alt igennem forventning?

“Barnets jeg” skabes, som det iagttages… Dets “jeg” skabes også, som det iagttager.

Det fortsætter igennem hele livet!

Intet kan iagttage uden at blive iagttaget… Intet kan bevæge uden at bevæges .
Intet kan iagttages uden at iagttage. … Intet bevæges uden at bevæge sig.

Bundet af at forvente

Jeg tænker, at de fleste mennesker er meget fortrolige med, hvad alle disse forventninger gør ved os? Hvor lammende de kan være i alle mulige situationer!?

Det “at skulle præstere”, “se godt ud”, “være ordentlig”, “dygtig”, “smuk”, “sød” … “Bestå eksamen”, “være en “nogen”, “ikke skuffe…”, … Du kan selv fortsætte remsen.

Tænk bare på “jalousi”… Hvordan det virker som et massivt bombardement af forventninger, skyld, bebrejdelser, som også beror på forventninger og måling.

Hele den praksis der er kommet med at kalde andre menneskers verbale bedømmelse som “Feedback” som et mål for om “vi kan gøre noget bedre eller har gjort det forkert” – bygger på forventninger.

Det hele vil jeg samle under ordene: “Binding!” og “afgrænsning” … Det isolerer os og gør ensomme.

Tantra : En iagttagende praksis

Det er den meget centrale invitation i de klassiske Tantras, er at få øje på denne binding! Det er det, som øves i en praksis, der kan opdeles i tre: “Gom”: At øve sig i, “Tingedzin“: At overskride, og “Samten“: At iagttage sindet .

En praksis, der udvides til at omfatte alle aktiviteter- og måden-, vi i dagligdagen møder, “det derude” på. I samme åndedrag altså også det “derinde”.

Når forventningernes illusoriske natur ses, forsvinder skellet imellem derude og derinde.

Så ophører adskillelsen imellem det iagttagede, iagttageren og iagttagelsen.

Det leder til erkendelse af: At jeg er, som jeg ser? (relaterer) Og at “det er”, som det ses!
… At det, jeg, og iagttagelsen ingen egen-eksistens kan have..

Mange mennesker har mødt det i glimt, når der orgasmes!

At forvente – at møde kærligheden?

Hvis du vil “møde kærligheden”, som det så ofte beskrives, så relater og se kærligt!
Hvordan?

Iagttag naturen af at forvente!

Hvordan favner vi det, der er, som det er? Uden denne stadige trang til at ville have det til at være som det “burde være”?

Hvis jeg skal invitere til det, så vil jeg beskrive det som at se/sanse/erkende afspændt og helt vågen i “anerkendende forundring”.

Og ser jeg så det, som er?
Hvad, jeg ser, er, som jeg ser…

Dig i mig, og mig i dig.
Alt i mig, og mig i alt..

Det refererer til metaforen om at se i spejlet, der er meget benyttet i de klassiske Tantras… “At se ind i det blanke spejl. Indtil der ikke længere er nogen, som ser, “noget”..”

Vil du undersøge dette igennem sanselige møder i bevægelse i det, vi beskriver som “Mahamudra tantra massage” og Elskovskunst, så er det måske noget for dig at være med her