At give tantramassage

At give tantramassage – hvordan læres det?

For den, som har oplevet en tantramassage på egen krop, vil der ofte dukke et behov op for selv “at lære at give sådan en massage”.

Der er mange forskellige tilgange til “tantra-massage”. Det kan enhver forvisse sig om ved at søge lidt på nettet.

Det handler IKKE om at give men om at invitere

I Mahamudrainstituttets formidling af tanta og tantra-massage handler det ikke om at give noget til nogen, men om at invitere til et møde i kontakt til kærlighed, lyst og frihed.
Bag dette ligger der en erkendelse af, at hvis der skal være kontakt til kærlighed, så må denne ske hinsides betingelse. Kærlighed kan ikke kræves, bestilles, købes, gives, byttes, gribes, søges .. eller noget som helst andet, som kan anvendes på beskrivelsen af et objekt, en oplevelse eller en serviceydelse.

Den største udfordring

At slippe den ambition, rummer måske den største udfordring for de fleste, der begynder på Mahamudrainstituttets studielinie i Elskovskunst og tantramassage. Vi er så vant til at  lære teknikker og metoder, få et certifikat, og modtage gode bedømmelser og ros.

Derefter praktiserer vi det, som vi har lært, og fortsætter med at ønske sig ros. 🙂 mange uddanner sig til “at gøre noget ved andre mennesker”

Respekt betyder: Jeg kender dig ikke

I en tantramassage mødes du med et menneske, som du ikke kender. Det kan være ,at “du vil massere” din kæreste”, og derfor med brugen af den “normale” måde at tænke på, vil indvende, at du selvfølgelig kender vedkommende?
Hvad vil det sige “at kende nogen”? Er det at have en historie sammen, eller at kunne fortælle en historie om den anden? Og hvad “kender jeg så”? Min historie, eller den som historen peger på? Kan en beskrivelse da nogensinde VÆRE det, den beskriver? Kan du spise menukortet med pastaretten på? …Eller peger det ikke også bare? Det ville være ret fatalt at forveksle menukortet med maden, og temmeligt billigt for restauranten 😉

Et møde i respekt vil finde sted, når intet tages for givet og det foregår i opmærksomhed på, hvordan der sanses og handles.

Ikke den anden – men dig

Bl.a. derfor handler denne tantra heller ikke om den anden i mødet, men om dig.

Når du berører noget, hvad er det så, du gør, idet du sanser? Sanser du det derude, eller “sidder” alt, hvad du sanser med, på dig? Sansningen sker vel i dig, hvorefter du muligvis giver det en betydning dvs. et navn?

Disse spørgsmål kan ikke besvares af intellektet, de skal erfares. Hvis det nu fungerer som ovenstående: At “jeg kun kan sanse mig selv”  (I udgangspunktet) så må det betyde, at al berøring bliver til berøring af mig? Jeg kan med andre ord slet ikke røre noget som helst, uden at røre ved mig selv?

Naturligvis kan intellektet fuldstændigt overdøve denne sansen. Det sker meget let, når der skabes et fokus på at “gøre noget godt for den anden”, og dermed også give vedkommende ansvaret for, at det lykkes. I det tilfælde fungerer det som en invitation (til begge) om “at være ude af sig selv”.

(Når jeg læser på tantra-massage hjemmesider, at den der masseres ikke må berøre den der masserer, må jeg smile. Er det muligt for dig at berøre et andet menneske uden at dette menneske ikke også berører dig? Hvem rører ved hvem, hvor to mennesker holder hinanden i hånden?)

Jo mere sanseligt du kan berøre dig selv….

Følgen af dette vil blive, at jo mere omsorgsfuldt, sanseligt, nuanceret, bevægeligt, opmærksomt eller hvilke ord jeg nu kan hæfte på – du kan berøre dig selv, – jo mere sanselig, omsorgsfuld, fintfølende etc… bliver den invitation, som du giver til det menneske, du mødes med.

Jo mere groft, anspændt, ambitiøst og fokuseret du omgås dig selv, tilsvarende bliver invitationen.

Berøringskunst?

Når en tantramassage som den formidles i Mahamudrainstitut betegnes som “berøringskunst”, så ligger det altså ikke i bestemte teknikker eller metoder, men i at den, som fordyber sig i bevægelighed og sanselighed hinsides mål og ønsker om effekt,  – igennem sin krop bliver bedre og bedre til at invitere et menneske, der søger kontakt.

Opmærksomhed erstatter fokus

Kan man “lære at berøre sig selv sanseligt”. Det kan man måske, og en bedre formulering vil være, at i takt med at opmærksomhed erstatter fokus, øges det indre “rum” imellem høj spænding og fuldstændig afspænding. Jo større dette rum bliver, jo større bliver bevægelsespotentialet. At sanse er at bevæge…
Når jeg VIL lære noget, opstår der fokus og spænding. Hvor jeg slipper dette ønske, og istedet hengiver mig til at sanse og erfare “i mig”, uden at gøre det der erfares til erfaringer dvs. historier og fortællinger, så opstår der kontakt til frihed og bevidsthed. Og i denne frihed er der rum for kontakt til kærlighed og lyst.

Dette gøres ikke på en weekend

Det siger næsten sig selv at dette ikke læres eller erfares på et weekendkursus?

Hinsides “aktiv” og “passiv”

Hvor der er en forestilling om, at der er en, som er passiv, og en der er aktiv, skabes der et skel og en grænse. Kærlighed lever hinsides grænser.

Prøv at lade et menneske berøre din arm med sin hånd og underarm, og hold din egen arm helt passiv. Sans!
Gør det så igen, og denne gang således at begge hudflader mødes i bevægelse. Vær opmærksom i selve berøringen: På det, der sker imellem de to arme! Sans!

I det sidste eksempel åbnes der for kontakt til meditation i berøringen. Hvad er der imellem jer? Hvis der er kontakt, er der intet imellem…

Fordybelse

Vi lever i et samfund, hvor kedsomhed forsøges dulmet med stadig mere underholdning. Hvor der er fordybelse, er der ingen underholdning. Til gengæld sker der –  billedligt skrevet – en bevægelse i dig væk fra periferien og ind til din kerne.
Det, som du kalder for “dine grænser”, der dybest set blot fungerer som moralske fortællinger, som du har identificeret dig med, erstattes af et umiddelbart “nej”, der fungerer som et klart JA til livet og lyst. Et “nej” som gør, at du impulsivt flytter dig, som var det en varm kogeplade, du kommer til at røre ved. Der “mærker du ikke lige efter først”

Lyst er ikke det, som du har lyst TIL

Hvor lyst før blev forvekslet med det, som “du havde lyst TIL”, altså et objekt, en form eller en følelse – erkendes det at lysten selv er hinsides form. Jeg kunne skrive: “”lyst er der …”

Forvandler alle møder

Uanset hvordan du vil beskæftige dig med tantramassage. Om det er i mødet med enhver, som kommer til dit tempel, eller blot for særligt inviterede, så gives du her en invitation til at erfare hinsides forstand.  Ja det vil også forvandle alle andre møder, som du har med mennesker “professionelt” som privat.

Ring eller skriv og hør nærmere

Kærligst Jesper og Karin

 

Læs mere her om studielinien tantramassage og elskovskunst

Previous Article
Next Article