Hvad har det “at lære tantra-massage” med -at ride, -danse eller -elske at gøre? Kan det læres på et eller flere weekendkurser -eller online?

“Jeg vil gerne lære at ride på en hest! Udbyder du et weekend-kursus i det?”

“Nej det gør jeg ikke . Du kan ikke lære at ride på en weekend”

“Hvad så med web-baseret online undervisning? “

“Heller ikke nej.. “

At lære tantra-massage eller – at ride

Hvis du kender bare en smule til heste, vil du nok kunne se det absurde i forestillingen om at lære at ride på ovennævnte måder?”

Når det så kommer til at lære Tantra-massage, så er tilgangen i vidt omfang den samme.

Jeg kan ride på heste igennem 40 år, og i alle de 40 år kan det have været ubehageligt for hestene.

Jeg kan danse Tango eller Salsa i 20 år og have en fast overbevisning om, at jeg er en fantastisk danser? Og de kvinder, jeg dansede med, holdt det ud af ren venlighed.

Jeg kan have gået i seng med utallige kvinder, og tro at jeg er verdens bedste elsker. De sagde bare ikke fra undervejs..

Uke og Nage – at mødes i samtidig fælles undersøgelse

Jeg husker, at jeg engang som ung mand til Judo søgte at undgå at øve sammen med en helt bestemt mand på holdet. Han fandt sig selv meget kvalificeret og havde travlt med at vise det til alle.

I kampkunst beskrives den, som simulerer et angreb gerne som “Uke”. Den som øver et kast eller greb som “Nage”, “Tori “eller “Shite” (den som gør).

At mødes som Uke og Nage fordrer den største respekt og opmærksomhed på, at vi øver, og ikke slås.. Vi passer med andre ord på hinanden. Vi bevæger os i integritet.

Det kan naturligvis lyder mærkeligt, når kampkunst – hvis det bliver “alvor” – af mange opfattes som: At kunne underlægge sig en modstander på en sådan måde, at vedkommende ikke længere kan passe på sig selv?

Ovennævnte mand, oplevende jeg som grov, brutal og uden særlig fornemmelse for at vi “øvede”. Han ville vise “at det virkede”, og det blev til en kamp for ikke at komme til skade, når jeg var Uke med ham.

Han ville lære “at slås”. At bruge det til “noget”, og tabte dermed opmærksomheden på det aller-væsentligste i det, vi gjorde: At iagttage hvordan vi bevæger os alene og med hinanden på en sådan måde, at vi bevarer integritet.

Kan vi også opretholde integritet i noget, der har udtryk af at være en konflikt, ved at konflikte på en kompetent måde?

Når, jeg tager afsæt i denne fortælling, så er det for at vise parallellen til at lære Tantra-massage og elskovskunst. .. og måske nogle forskelle i tilgangen til det?

At lære Tantra-massage og mødes i integritet

At mødes om noget så intimt og sårbart som en tantra-massage uanset om vi ser det som “en behandling” eller som “at elske”, handler i min beskrivelse om at opretholde integritet i mødet.

Det er måske det aller-vigtigste? Kan jeg erfare – måske for første gang i mit liv – at det er let at bevæge mig i elskov uden at bindes i forventninger?

Hvis jeg er optaget af, hvad dette møde skal “bruges til”, hvor vi skal “hen med det”, og “hvad det er for nogle teknikker”, der skal anvendes, så bliver det meget vanskeligt at opretholde denne integritet.

Integritet handler i min optik om, hvordan vi bevæger os sammen, på en sådan måde at vi både er i stand til at passe på os selv, og føler det let at gøre det i den kontekst, som løbende skabes i mødet.

Det betyder først og fremmest at være i stand til opmærksomt at finde takt, tempo og rytme i det vi gør sammen lige her og nu. Være så kropslig opmærksom og bevægelig med den anden, at selv små bevægelser spejles i at min egen krop med-bevæges af dem.

Det kræver øvelse og atter øvelse. At lære tantramassage -at ride på heste eller -at danse, lærer ingen ved at tage et weekendkursus i det.

Øve med “kaniner”?

Det hjælper heller ikke meget at tage på kursus og lære nogen “teknikker”, og så vedholdende øve dem på intetanende “kaniner”. Så vil det være teknikken der kommer i fokus og dermed også det som: “Nogen vil have noget ud af.”

Tantra og Tantra-massage som “en iagttagende praksis”

At danse, ride, elske, mødes i kampkunst, yoga, samtale … Virker alle som “iagttagende praksis”.

At se (sanse) naturen af, at mødes og bevæge mig med netop dette andet levende væsen, lige her og nu? …. Det sanser jeg kun i mig!

Som jeg kan sanse mig, kan jeg sanse den anden.

Søger jeg efter at sanse “noget”, ja så sanser jeg ikke det, som er, men jager efter det, som “det skal bruges til” eller f.eks. gerne vil have til at ske?

Jo mindre bevægelig jeg er, jo mindre sanser jeg.
Jo mere vil jeg dermed tolke den anden, og jo mindre opfatter jeg det, som er og sker her og nu?

Altså må jeg i stedet lade mig bevæge af- og med vedkommende i det, jeg kalder for “samtidig fælles interaktion”. Der kan der skabes rum for, at vi begge uden anstrengelse kan varetage vores integritet.

Praksis handler med andre ord om kontinuerligt at øve bevægelighed og bevægelses-kompetence: Fra det måske grov-motoriske til stadig finere og mere nuanceret og varieret motorik.

Det indbefatter hele (mit) mind.
Dvs. Krop, Sind og interaktionen med omgivelserne set som 3 sider af samme bevægelse.

At lære Tantra-massage hører ikke op

En sådan iagttagende praksis hører ikke op. Tværtimod så vokser mulighederne og det, jeg endnu ikke har set, hver eneste gang jeg praktiserer. Jeg bliver mindre og mindre “vidende” til en “iagttagende opmærksom begynder” i hver eneste møde.
Det gøres i min erfaring bedst i en gruppe med forskellig erfaring. Vi øver som i princippet med “Uke” og “Nake”.

Jeg og du er IKKE “de samme”, om vi øver med Per, Lise, Poul eller Hanne..

At være “god til” ophører med at give mening. At føle med… Med-følelse og kærlig opmærksomhed, kan “man” ikke være god til. Det der: “Man”, forsvinder!

…Og hvad med teknikker?
De passer til maskiner. De er konstrueret på baggrund af teknik

Mennesker og alt levende bevæges spontant, uforudsigeligt og lige så unikt, som de selv er.

De kan inviteres, og vi kan opmærksomt undersøge og iagttage: Hvordan vi møder og bevæger os med hinanden i gensidig integritet, og hvad forskellige invitationer gør?

Vores praksis-fællesskab hvor vi bl.a. øver tantra-massage kalder vi for “cupisofi og elskovskunst”