Har du nogensinde tænkt over at leve frit? Kender du til følelsen af at løbe i en trædemølle? Knokle for at få “det hele til at hænge sammen”. Alt det du på en eller anden er “bundet op på”.

Hvordan markedsføring let kan binde mig i ambition

Jeg har det sådan med markedsføring, at jeg grundlæggende ikke bryder mig om det. For det første har jeg ikke lyst til at være på et marked. Sådan et sted er der ofte mange, som sælger nogenlunde det samme.

Jeg sælger ikke noget. Der er ikke noget, man kan købe hos mig.

Jeg finder det også mærkeligt og fremmed at skulle lokke, overbevise eller “tiltrække” mennesker. “Få dem til” at interessere sig for det, vi gør. Det svarer næsten til at være “ trængende” og anstrenge sig for at “score”.. Nej tak!

De gange jeg har gjort det, mærkede jeg tydeligt, hvordan jeg næsten umærkeligt binder mig ind i ambition.

At være værter

Jeg er, som jeg er, gør som jeg gør. Er nogle gange mere synlig end andre gange, og er åben for kontakt. Samtidig står det fuldstændigt klart for mig, at jeg og det, vi inviterer til, ingen egen eksistens har. Det opstår i mødet med de mennesker, som vil være med til at undersøge sammen med os!

Jeg har let til at lide andre mennesker
Karin og jeg stiller dejlige rum og omgivelser til rådighed. Vi er værter og leder.

Jeg vil sige det sådan, at en værts vigtigste opgave er at tage ansvar for, hvad vi mødes om og ikke mindst for at præge den kultur og det sprog, som er nødvendigt at gøre fælles i noget, der er så intimt og potentielt sårbart, som det vi gør sammen. Ledere slår takt, tempo og rytmen an, og introducerer skift i den, hvis det er nødvendigt.

Det kan han/hun ikke gøre alene. Alle, som deltager, har en aktiv rolle i det.

Skal deltagerne så ikke have at vide, at der ER en mulighed for at mødes hos os?
Jo det er klart. Vi inviterer, og den invitation må de nødvendigvis have mulighed for at læse eller høre.

En Invitation til hvad? Er der et program?

Der er en rytme. Vi spiser, sover, og mødes som vi aftaler det.. Og nej et egentligt program er der ikke. Indholdet opstår undervejs. Når jeg skriver, reflekterer og publicerer på hjemmesiden, kan de, som vil, se hvad, vi undersøger. Jeg/vi arrangerer ikke events eller underholdning. Og det kan være virkeligt sjovt, spændende og bevægende at være med.

At tænke og handle anderledes og på forskellige måder

De, som læser mine tekster, opdager, at jeg tænker og handler anderledes end de fleste. Det har jeg gjort hele mit liv.

Hvem ved? … Måske skriver jeg en dag en bog om, hvordan det kunne gå til?
…

Nogle gange kan jeg få den tanke, at det, jeg formidler og -inviterer til, ganske enkelt er for fremmed for de fleste mennesker? Det er det muligvis også?

Hvor mange kan se nytten i at tænke og handle anderledes, end de gør?

Hvis vi er bundet i en måde at tænke på, kan det være svært selv at opdage “en anden måde at tænke på!”

Der skal måske en eller anden forstyrrelse til – måske af en vis eksistentiel betydning – for at få øjnene op for, at der KAN findes andre tænke-måder?
Vækkes nysgerrigheden så for det, så hjælper det gevaldigt at øve denne anden måde (eller de andre måder), sammen med en, som kan det.
Er det ikke sådan, at vi lærer bedst: At bevæge os sammen med et menneske (eller flere), vi gerne vil lære noget af?

Når, jeg skriver om måden at tænke på, så peger jeg ikke på “hvad vi tænker på”, men på “hvordan vi tænker på dette hvad”. Dette “hvordan” er ubevidst for mange mennesker.

“Jeg tænker vel bare?” … hører jeg ofte.

At leve frit? Er det så det jeg gør?

Kan jeg så sige, at jeg lever og -har levet frit ved at tænke og handle på anderledes måder end gennemsnittet?

Hvad er nytten af at mødes og undersøge det sammen?

Er der nogen?
Altså hvis nytten skulle ligge i andet end “bare” at evne at tænke og handle på nye måder?

“Prøv at se hvor meget anderledes du og jeg lever. Du har simpelthen levet af at tænke på andre måder end langt de fleste mennesker gør det!”

… sagde Karin i dag, da jeg talte med hende om det.

Og fortsatte:

“Jeg kender ikke nogen, der lever så frit et liv, som vi gør. Det hænger i den grad sammen med at du tænker og gør, som du gør!”
Når, du inviterer til at undersøge det sammen hos os, bliver det muligt for andre mennesker også!”

Det er rigtigt.

Når jeg reflekterer over hvor relativt få dage og timer, jeg/vi bruger på “at tjene penge”
… Og jeg ser, at alt det, jeg gør, udspringer af lyst og ikke er pligt

…. Så kan jeg godt se, at det: Kontinuerligt at udvikle muligheder for at bevæge mig og relatere på nye måder, såvel kropsligt som intellektuelt – har ført til et liv med meget lidt binding.

Er “binding” det, som gør det vanskeligt at leve frit?

Hvad mener jeg med binding?

Jeg ser, hvordan mange mennesker står tidligt op hver morgen. Spiser morgenmad, drikker kaffe. Får børnene sendt afsted og tager så selv afsted på et arbejde, der ofte primært fungerer som en indtægtskilde.
Et arbejde for hvilket der udbetales en løn, som på alle måder er lavere end den værdi, de leverer.

Et arbejde, der bruges til at til at få mad på bordet og tag over hovedet, og finansiere en sparsom fritid.

Hvis ikke du som medarbejder er mere værd (i penge) end det, du får for at være der, så beholder du ikke dit arbejde. Sådan fungerer det. Du er sammen med mange andre “en ressource” som forbruges eller “brændes af” for at udnytte energien i dig – med henblik på at nogle andre kan tjene penge på det!

Sådan ville jeg ikke leve

Sådan så jeg det allerede i mine meget unge år. Og jeg besluttede mig for, at det ikke skulle være sådan, at jeg ville leve mit liv!

Jeg ser også, hvor almindeligt det synes at være, at være tynget af måden et “parforhold” leves på. Hvor hurtigt sådanne relationer kan komme til at handle om kontrol, stress, bekymringer, binding og angst.

At leve frit? .. Hvordan? .. Sådan lyder invitationen!

Om det er tantra, krop, bevægelse, elskovskunst, ledelse eller systemisk tænkning og praksis, jeg inviterer til at undersøge? Så handler den invitation helt grundlæggende om: Hvordan vi kan leve frit?

Et frit liv betyder i min optik: Ikke at identificere sig med fortællinger, som gøres sande. Historier og beskrivelser er aldrig sande! De peger på noget andet end sig selv. Hvis vi forveksler fortællingen med det, den peger på, så ser vi intet, af det som er!

Et frit liv betyder: Ikke at være bundet af at skulle være en “nogen” eller “noget”. Hverken i sine eller andres øjne.

Et frit liv peger på: Ikke at lade mig begrænse af det, jeg kender.

Et frit liv betyder at leve uden et centrum: At se at du og jeg ingen egen eksistens har. Verden og universet drejer sig ikke om os.
Det eneste, vi finder ved at pille os selv i navlen med en fast overbevisning om at være afgrænset fra alt andet er en rød navle, som slides af at fumle rundt i den, og måske den snavs vi ikke fik vasket af, sidst vi var i bad.

Kan du se at frihed – definerer vi igennem, hvad det IKKE er! ..” Frihed” må som “kærlighed” være hinsides fortælling og beskrivelse, der kan betinge. Kunne frihed betinges, ville det ikke være “frit”.

Kontinuerlig kreativitet .. at udvide muligheder

Et frit liv inviterer til at leve i kontinuerlig kreativitet, iagttagelse og undersøgelse.

En kreativitet, som ikke kan kræves, købes, gives eller sælges. Den opstår af sig selv. Vi bliver til i den kreativitet. Jeg kalder den også for lyst, spontanitet, og impuls. Et andet ord for det er kærlighed.

Det er den bevægelse, der gør, at du og jeg trækker vejret af os selv. Det der får hjertet til at slå, vores fordøjelse til at virke, og alt det der skal til for at være levende.

At være fri betyder IKKE at gøre det, jeg har lyst til. Tværtimod!
Det vi har lyst TIL, tager altid afsæt i noget, der er kendt. En fortælling om noget vi ikke har, som vi gerne vil have. At have lyst til noget bestemt binder – ikke mindst til det der “selv”, som har travlt med at opnå noget for sig selv.

“At leve uden centrum” peger på, at du og jeg kontinuerligt opstår på ny med alt, hvad der bevæger sig omkring os… Og at se det!

Føler du dig inviteret til at leve frit?

Hvem føler sig så inviteret?

Det er ikke så vigtigt for os, om der f.eks. er lige mange kvinder og mænd i vores praksis-fællesskab. Igennem alle årene har der været et vis overtal af kvinder. Måske er de mere opmærksomme på, hvad binding gør end mænd? .. Det er en interessant tanke!

Hvad, vi lægger vægt på, er, at de mennesker, som kommer på Abildgaard i Mahamudrainstitut, vil deltage opmærksomt, fuldt og helt. Bringe sig ind i møder og undersøge, hvordan måden, vi bevæger os- og tænker- på, kan stå i vejen for at leve frit?

Det kræver mod, specielt når vi har været meget optaget af at holde fast i det, vi kender.

Hvad gør jeg så, når jeg ikke “markedsfører”?

Altså hvad gør jeg, når jeg ikke markedsfører?

Jeg giver mennesker en mulighed for at se, hvem jeg/vi er, hvordan jeg tænker, og hvad jeg står for.

Så må hver især sanse og fornemme, om de også deler impulsen til at være fri eller gøre sig fri?

… Og naturligvis om de sanser impuls til at undersøge det sammen med os i praksis-fællesskabet på Mahamudrainstitut? … Om vi ellers kan finde ind i en fælles takt?