Opmærksomhed og at mødes i opmærksomhed
Hvad er det, som kunne adskille en “Mahamudra tantra massage” fra andre sanselige massager? Opmærksomhed. – At berøre med opmærksomhed – At mødes i opmærksomhed.
Hvordan invitere ind i opmærksomhed
Jeg undrer mig over, hvordan vi kan invitere hinanden ind i opmærksomhed? Hvad er det, som peges på med det ord?
Det er måske kernen i de mange tantra´s, som er blevet skrevet og givet mundtligt igennem så mange år?
En “tantra” betyder “en invitation ind i opmærksomhed”.
En måde jeg også gerne beskriver det på, er at invitere til at bevæge sig med det, som er og sker, frem for med det, som var, skal eller bør være. Altså at se, hvad og hvordan det sker, imens det sker.
At SE frem for at forstå
Når jeg benytter vendingen “at se”, henviser det til at erkende eller at erfare – og ikke som det så ofte beskrives: At forstå.
Dette kan forlede til en forestilling om, at jeg så blot skal “sanse” og “koble hjernen fra”?
Intet kan vel være mere absurd? Bevægelse i mit hoved – eller om jeg vil: Mit intellekt – er bevægelse i hele min krop.
Hovedet er ikke en “del” af kroppen. Hoved, hjerte, ben, arme, lunger, nyrer …ja alt, hvad vi så gerne vil beskrive som dele, bevæges samtidigt og sammen som een bevægelse.
At se, hvad der sker, og hvordan det sker, betyder at få øje på denne samtidige “fælles” interaktion – ikke bare i den “del” som kaldes for “jeg” men i alt, hvad der bevæges.
Selv den bevægelse i intellektet, som giver “noget” betydning, eller som hellere vil være i sit begær efter “noget”, der endnu ikke er sket – er det, som sker.
Et paradoks
Naturligvis rummer en sådan beskrivelse et paradoks.
Hvis jeg som her vil give “opmærksomhed” en betydning, så illustrerer det netop vanskeligheden ved at erkende denne opmærksomhed, når den jo “ikke kan være sin betydning”?
Fortællingen om opmærksomhed er lige så lidt opmærksomhed, som beskrivelsen af en hest kan vrinske og løbe.
Ved at beskrive opmærksomhed og gøre denne beskrivelse “sand” – altså som: “Sådan er det!” – lægges opmærksomheden “udenfor” mig selv… eller gøres til en egenskab, eller noget jeg kan stræbe efter at opnå?
Dermed bliver “opmærksomheden” til noget, “der skal eller bør være”, og som kan rummes i en ambition?
Opmærksomhed: Det der er
Derfor peger jeg med metaforen: “At jeg er opmærksomhed”
…Det kan blot være så svært at få øje på den, ved at der stilles så meget “imellem”. Præcis som at det kan være svært at få øje på et spejls evne til at spejle, hvis det er dækket af støv.
Denne Spejl-metafor anvendes i mange tantra´s i forskellige variationer. En kendt fortælling, som henføres til Gautama Buddha, fortæller om “at vente med at fylde koppen med vand fra pytten, til mudderet er faldet til bunds, og vandet er blevet klart.”
At børste støv af spejlet, eller iagttage slam synke ned, udtrykker bevægelse.
I en Mahamudra tantra massage finder du derfor heller ingen historier om åndedrætsteknikker, kundalini-energier, trigger-punkter eller hamonisering af chakraer?
Der er ingen ambition om, at nogen skal opnå multiorgasmer, tilbageholde udløsning, eller, som jeg så for nyligt i et opslag: “At indtage hallucinogene planter for at udvide bevidstheden?”
Du bliver IKKE behandlet, terapi´eret eller kortlagt i hverken den ene eller anden “mapping”.
Ja, der er nærmest ikke grænser for, hvad der kan puttes ind under begrebet “tantra massage” – og det er jo på sin vis et herligt udtryk for den menneskelige kreativitet og skaberkunst?
Invitationen du får i en Mahamudra tantra massage gælder opmærksomhed. Intet andet.
At mødes med et menneske i kontakt til opmærksomhed.
Ingen kan blive ekspert i opmærksomhed
DET kan ingen blive udlært i eller overhovedet være “ekspert i”. Det giver ingen mening at være ekspert i det, som du og jeg, og alt andet ER.
Eksperter finder en teknik, som de kan blive “gode” til. Og for at være “god” eller “dårlig” MÅ der opfindes en skala, som det kan måles på. Brugen af sådanne målestokke er måske den bedste måde at tabe kontakten til opmærksomhed på?
Hvordan så? Hvis jeg ikke skal lede efter en “ekspert til tantra”, hvad ser jeg så efter?
Der opstår ingen tvivl
Det fungerer ret magisk synes jeg. Jeg er simpelthen ikke i tvivl, når jeg møder et menneske i kontakt til opmærksomhed. Han/hun er “til stede”. Det er som om, at sådanne møder “minder” mig om, at jeg også ER denne opmærksomhed.
De får mig til at bevæge mig “sammen” med det, der er, og helt af sig selv “tabe” vurderingen af det. Alle de “rigtige” historier bliver pludselig ikke længere vigtige.
Der opstår kontakt til “lyst”. Et spontant ja… Som sprudler ud fra et helt andet sted, end hvor “ambition” holder til.
Kan det øves?
Kan det så overhovedet “øves”? Måske? Frem for alt opdage hver gang jeg afledes, og hvordan jeg gør det? – altså afleder mig selv?
Som at øve – at jeg ikke skal andre steder “hen” med det, jeg gør, end at gøre det jeg gør, imens jeg gør det.
Som at se, at ideen om det, jeg har lyst til, kan stå i vejen for at være i kontakt til lyst i det, jeg gør, imens jeg gør det.
Kan jeg være opmærksom, hvis jeg “hellere ville noget andet”?
Jeg kunne kalde det for “meditation” – og det beskriver heller ikke noget, jeg “kan gøre” men måske mere det, der kommer til mig, når jeg ikke længere er der. Det, der så er – kalder jeg for opmærksomhed 😉
Ja – det skal erfares..
