Jeg ser en meget stor forskel imellem at ville underholdes – fremfor at undersøge.

Det førstnævnte peger på noget passivt: At blive præsenteret for noget, der skal “give” noget?
At undersøge vil til forskel derfra være særdeles aktivt.

Hvordan er der forskel imellem at undersøge og underholdes?

At blive underholdt indebærer ingen risiko eller særligt ubehag. At undersøge vil fungere som at udfordre det kendte, og dermed også bevæge sig i det usikre.

Underholdning søger at fastholde menneskers fokus. Undersøgelse forudsætter at vi åbner i opmærksomhed på – hvad der mon ellers kan være?

Underholdning vil give en følelse af nydelse og velbehag. Undersøgelsen skaber uro, spænding, opgivelse og læring.

Underholdningen inviterer til identifikation med form eller handling. Undersøgelsen udfordrer antagelser om sig selv og det levende?

Underholdning kan kopieres og gentages uden væsentlig forandring. Undersøgelse er altid ny.

Underholdning virker gerne som en pause fra “virkeligheden”. Undersøgelse forandrer virkeligheden – og måden vi ser den på.

Underholdning beror på gentagelse af noget kendt. Underøsgelse lever igennem forstyrrelse og opgør med det kendte.

Underholdning skaber midlertidige oplevelser af engagement. Undersøgelse vil vedvarende forandre perspektiv.

Underholding kommer med løsninger. At undersøge rejser- og åbner spørgsmål – også ubehagelige af slagsen.

Underholdningen skal helst glide let og føles tryg. Undersøgelse skaber friktion og modstand og kan være svær at kapere.

Impulsen til at undersøge – bor den i dig?

Som jeg ser det vil den helt store gruppe af mennesker være “underholdningssøgende”. Sådan er vores forbrugskultur ganske enkelt blevet skabt. De ser sig som modtagere af noget, der formidles til dem.

Derimod vil en meget lille procentdel kunne ses som “undersøgere”, der “tænder” på at udfordre det kendte igennem glæden og nysgerrigheden ved at skabe nye perspektiver og opdagelser.

At undersøge er invitationen fra os!

Jeg satte mig her til morgen igen til tastaturet og reflekterede igen over, hvilke mennesker vi tiltrækker til vores praksis-fællesskab på Mahamudrainstitut. 

Vi tiltrækker nok alle mennesker, som vi på en eller anden måde har ligheder med, eller kan/vil spejle os i?



Jeg er så afgjort undersøgende ind til kernen af min natur!

Det ER ikke så ligetil at møde mennesker vi gerne vil undersøge sammen med. Det er nemlig intimt!

Langt lettere er det at stå i en stor flok og rocke sammen til en koncert. Til gengæld er det måske også temmelig ensomt? Selv om vi tilsyneladende gør det sammen?

Hvis du ser dig som undersøgende, så er det måske noget for dig at være med?