Den bedste praksis, jeg kender, er at være glad! Ja du læser rigtigt! At være glad, er noget jeg gør. Jeg gør “glæde”..

Skal der ikke være noget at glæde sig over eller -til?
Nej.

Det har vi godt nok fået fortalt mange gange: “Glæder du dig til…din fødselsdag, -Jul, til vi skal på ferie.” etc.

At glæde sig er en færdighed. Ligesom at hoppe er det.

Ingen vil vel spørger dig: “Hvad hopper du til”?
Ok mange vil nok spørge mig: “Hvad hopper du for?”
Hvis jeg f.eks. bare begynder at hoppe midt i en butik.

Børn gør det! De hopper allevegne. Bare fordi de kan hoppe. Når de så hopper så er det sjovt, og de glæder sig.

At være glad – hvordan?

“Behøver du at rende rundt og se ud som en jubel-idiot hele tiden?” spurgte et menneske mig for nogle år siden.

Nej det behøver jeg da ikke, og jeg kan! .. Og fandt situationen ret morsom. Jeg prøvede at tørre det værste smil af ansigtet, og det lykkedes ikke. At smile har en vis elastikeffekt. Når først den er sat om begge ører, så kræver det virkelig anstrengelse for mig, at se mut ud…

Prøv at smil nu!

Se glad ud!

Kan du sanse, at du for at se glad ud og føle dig glad hviler i en spænding i “midten”?

Se så vildt sur eller trist ud!
Nu falder hele kroppen sammen.. det er som om alt synker indad og ned!

Se så vred ud! Sådan rasende!
Nu spænder du mange muskler – det hele bliver stramt.

Jeg møder smil overalt

Det helt fantastiske er, at jeg møder vildt mange smilende mennesker. Det er simpelthen overalt! Uanset hvor jeg ser hen: BUM så er der en, som smiler. Hvis de ellers ser op.

Der er noget med det at smile og se op og ud?

Jeg ved ikke om vi, når vi ser ned i en smartphone ved at bøje nakken og presse hagen nedad under vægten af et tungt hoved, simpelthen overstrækker elastikken, så den mister sin spændstighed?

Måske er det noget med vinklen? At når hagen kommet tilstrækkeligt lagt ned, den så trækker den mundvigene nedad?

Når jeg glædes, altså bare glædes – så glædes jeg i øjeblikket. Der er ingen tid i det!

Med frygt og angst, er det noget andet. Det handler enten om noget, der er sket, eller kan ske. Bekymringer handler ikke om det, der sker lige nu..

At bekymre sig kan også gøres til praksis

At bekymre sig er også en praksis, jeg kan øve. Jeg gør det ikke så gerne. Det kan ske, det indrømmer jeg. Så er jeg nok lidt fraværende? Sådan indelukket i mig selv.

Tung! …

Det er som om alt koncentreres i et tungt sort hul, som jeg kan gøre tungere og tungere. Der er ikke grænser for hvor mange tunge fortællinger, der kan suges ned i det.

Det vilde er, at det opløses i det sekund, jeg smiler.
Måske er det derfor, at vi kan tale om at: ”Sprede smil og glæde”? 😉

At være glad – virker som et spejl

Der er den igen!
Bevægelsen: At åbne og lukke!

Når jeg smiler eller ler højt, så lukkes ørerne også!
Kender du det?

De lukker i hvert fald selektivt. Alle de der forbehold kan bare ikke komme ind…

Det er i den grad også nytten af en praksis med at være glad.

I tantra og den systemiske tænkning benyttes en vidunderlig metafor. At vi er som spejle.

To vrede mennesker, der står overfor hinanden, møder vrede både ude og inde.

Hvis bare den ene spænder lidt af, så vil den anden følge med. Om ikke andet vokser anstrengelsen ved at opretholde det vrede gemyt.

Det gør glad at elske!

At spænde og afspænde udtrykker bevægelse.
Alt sanses igennem bevægelse.
At bevæge og bevæges er at iagttage.

Som vi spænder og afspænder, erkender vi Naturen.
Naturen er ikke “omkring os”.

Naturen er det vi er..

Kom og øv en praksis med at være glad!

Det gør glad at elske…

Det gør tung at tale om “vores problemer…” .. og måske tungere at tale med andre om deres?!
Når, jeg øver mig i at glædes, så forvandler ethvert problem sig til en mulighed… En invitation til at bevæge mig, som jeg måske ikke har gjort før? Eller jeg måske bare er kommet ud af træning med?