At være total i mødet?
Som stranden, der møder havet – og havet, som møder luften.
Jeg kan- og vil- ikke hjælpe nogen noget sted hen.

Kontakt

Hvorledes skal jeg kunne vide, hvilken hjælp, du behøver? Vidste jeg det, måtte det så ikke betyde, at der var en retning, en ambition eller et mål for min hjælp? 

Kan nogen hjælpe dig til at se, at du ser, eller høre, at du hører? Eller ville denne “hjælp” blive til en invitation til at se og høre “noget”?

At lytte efter en ide om noget, hindrer kontakten til den lyttende.

Hvis jeg fortæller dig, at du skal gøre “sådan og sådan”, vil dette råd vel pege på en sandhed? En sandhed, der ligger udenfor dig, og er adskilt fra dig. Mit forslag ville altså spalte verden i “dig” og “sandheden”, som du kan nå eller stræbe efter? Denne “sandhed” bliver til en fortælling, som ingen anden funktion har, end at bringe dig ud af kontakt i det øjeblik, du identificerede dig med den.

At være sammen

Jeg kan invitere dig til at være sammen med mig, og jeg vil ikke være “lærer”, “vejleder” eller “terapeut”. I det øjeblik du gør mig til “sådan en”, er noget stillet imellem os. Du vil se dit ønske og egen projektion, og have inviteret dig selv til at vurdere og sammenligne “kvaliteten af det, du lærer” med afsæt i din erfaring.

Hvorledes vil du med brug af din erfaring kunne se det, som ligger hinsides enhver erfaring?

Hvis mødet finder sted, må vi være totale i dette møde. Mærker jeg, at du med mødet har til hensigt at “afprøve”, “teste”, “sammenligne de forskellige tilbud” eller “selv ville sammensætte din oplæring”? Så må jeg melde fra. Jeg er intet produkt, intet tilbud og intet du kan vurdere efter en eller anden målestok. Ingen vil nogensinde forstå en tantra og kærlighed, hvis ønsket er at blive “oplært” i den/det. Hvis du vil noget sted hen, kan jeg ikke følge dig, da jeg ingen steder går hen.

Dette betyder, at du absolut intet skal tro eller håbe på i forhold til mig, eller det jeg siger. Enhver forestilling om, at du fra mig kan “hente” noget som helst, vil fungere på samme måde, som hvis du vil bruge mig til dit eget projekt. Alle krav og enhver form for forlangende vil få mig til at trække mig væk fra mødet med dig.

At være total

Denne totalitet eller hengivelse, i det som er, må fungere hinsides sentimentalitet. Hvis du overgiver dig til din egen historie – hvad enten den handler om lidelse eller om længsel – så har du stillet den imellem dig og mig. Vi kan ikke nå hinanden. Ønsker du at argumentere, vil du altid få ret, da intet af det, jeg siger, kan være sandt.

Vi kan undre os sammen. I min undren søger jeg ingen svar. At undres er for mig at se – bare at se. Er denne undren også nok for dig? Da er mødet muligt.

Ser du og forstår, at der intet er at søge? Eller er du som manden, der sagde til en kvinde, “at han lige ville undersøge, om der også var andre kvinder, der kunne egne sig bedre som mor til sit barn”?

… Så vil vores veje uvilkårligt skilles. At lede efter noget i din forestilling, vil gøre dig blind og døv. Begæret efter viden, kunnen, oplevelser og bekræftelse vil lægge sig som et slør over, at vi kan mødes i kærlighed og lyst.

Dette betyder ikke, at jeg lægger en fordring ned over vores kontakt.
Det fungerer bare sådan!…

Hvordan trække vejret frit, hvis vi har bundet noget for munden?
Hvordan se det, som er, igennem fedtede briller?

Vil vi relatere i kærlighed, må vi hver især være (i) kontakt hinsides betingelse og mål. Er det, vi kan møde i berøringen med hinanden, ikke kontakt til det, vi er her?

Hvordan vil vi erkende det, vi er, når vi i vores sind allerede er på udkig og på vej væk?

Indebærer denne totalitet så, at vi ikke kan mødes med andre end med “den eneste”? Eller afgøres det alene af, i hvilken grad vi er fuldt og helt til stede, i det vi gør med hinanden, imens vi gør det?

I kærlighed kan der ikke være “brug”

Er det ikke netop, når vi oplever, at den, vi relaterer til, søger efter noget eller nogen med henblik på at bruge dem, at vi må vende os væk?

Intet levende væsen vil frivilligt bruges. I udnyttelsen forsvinder kontakten til frihed, kærlighed, lyst og medfølelse.