Det handler om autoritet og spontanitet

Nogle laver kurser for mennesker, som gerne vil sige “nej”!
“Nej-kurset” kunne det hedde..

For efterhånden mange år siden kunne jeg se, hvor svært det tilsyneladende var for mange mennesker at bevæge sig spontant, når noget ikke syntes at være rart.

Det gjaldt både mænd og kvinder. Egentligt er det ikke så mærkeligt?

Vi opdrages ud af spontanitet og ind i autoritet

Vi opdrages til at blive siddende og “holde ud”. Vi opdrages ud af impulsivitet og ind i det ordentlige og velovervejede.

Vi opdrages ud af krop og ind i tanke, begrundelser og forklaringer.
Når så barnet i skolen ikke “er opmærksom” eller opfører sig for “udadreagerende” og ikke vil sidde stille, så må der være noget i vejen med dem?

Skolens funktion er først og fremmest at virke som autoritet. Det er det, den er blevet opfundet til.
Lærere har fået magten til at bedømme barnet ude eller inde: Ok eller :“Der er vist noget vi skal tale om”..

Hvis hun ikke formår “at få ro i klassen, så der kan skabes et ordentligt læringsmiljø”, så må hun mangle nogle kvalifikationer? .. Ofte skyldes det “jo” bare “nogle få stykker, som forstyrrer de andre!”

Guderne skal vide, at jeg fra de små klasser blev udfordret om noget af de drenge, som “ikke kunne sidde stille”. De synes at det var sjovere af mobbe mig, end at høre efter hvad læreren sagde.

Jeg var også anderledes! Og havde virkeligt lært at “opføre mig ordenligt og være høflig”.
Vejen ud af mobberiet gik igennem dels at lære at slås, og dermed blive en noget mere ubehagelig “mundfuld” for de “utilpassede drenge”, og dels ved at gøre mig super skrap til de fag, jeg havde.

Det kan lærere godt lide. Ikke mindst fordi de kan fristes til at se det som deres fortjeneste. I sidste ende har de jo både autoritet og reel magt, som det kan være nyttigt at alliere sig med ved at være “dygtig”.

Sagde jeg JA eller NEJ?

Sagde jeg så JA eller NEJ til skolen?
Næh…

Jeg øvede mig i at aflæse det, som skete og at bevæge mig med det. Jeg udviklede et iagttagende sind og lærte at “sno mig”.

Den dag i dag opfatter jeg skoler som noget af det mest brutale, jeg kender. Det skøre er, at de blot spejler det samfund, de skabes -af og -i. På den måde bliver de også til et sted, hvor børn og unge træner at møde det samfund og arbejdsliv, de skal bevæge sig i som voksne…

Det hjælper ikke en dyt..

I det øjeblik jeg møder et andet menneske, en hund, en regnbyge, en hveps, en kontoudskrift fra banken, en tornebusk, et brag fra et punkteret dæk, en hammer som uheldigvis rammer min tommelfinger eller:

…. et menneske på et Tantra seminar, jeg ikke vil være sammen med, eller viser sig at være ubehagelig for mig i mødet.

… Så hjælper det ikke en dyt at sige nej eller ja…

Det er heller ikke et spørgsmål om at bevæge sig væk fra eller hen imod.

Når vi f.eks. slås, vil det være kompetente spontane kombinationer af at flytte “væk” eller “henimod” som tæller.

At læse situationen og bevæge mig i den.

Det handler om at kunne læse situationen og det, som sker, imens det sker, og have øvet sig i at bevæge sig i mange forskellige af dem.

De, som har hørt mig råbe “HJEI !” med meget tydelig, kraftfuld stemme, ved, hvordan alene en klar lyd på et sekund kan ændre kontekst fuldstændigt.
Karin har flere gange stoppet gadeslagsmål imellem mænd på samme måde…

Lærens og terapeutens autoritet

Hvad er det bl.a. så for en kontekst, vi finder på mange tantra seminarer?

Ja en lærer-elev situation.
Well den kan være pakket ind i en “terapeutisk indpakning”, og det hjælper et fedt.

Både lærer og terapeut tillægges en særlig autoritet og møder os også i en ønsket professionel distance. Vores krop genkender den-, sindet også- … fra skolen!

Den bedste måde overhovedet at lære noget på er at gøre det sammen med et menneske, der kan det.

Dvs. hvis vedkommende virkelig er kompetent, vil hun sige, at hun stadig ikke “kan det”, På trods af at hun måske har undersøgt det hele livet?!
“Ved du hvad Jesper! Det bliver bare ved med at folde sig ud! Jeg ser kontinuerligt nye aspekter og muligheder”!

Dans sammen!

Dans sammen med en mand/kvinde, som virkelig danser godt, og som favner dig i det, du -kan eller -ikke kan her og nu! Det er nært! Intimt!

At danse med hinanden består ikke af styrede kontrollerede bevægelser, men af kropskontakt, emotion og følelser. .. Det er krop, som bevæger sig med krop. Sind der spejler sind.. i bevægelse.

Det er som at elske.

Vi undersøger det mulige sammen.

Aldrig er der danset før som nu! Aldrig vil den kunne gentages!
Ja vi kan danse “tango” eller “salsa” – Dvs. undersøge tangoens eller salsaens sprog som ramme for vores intime dialog. Og imens vi danser med hinanden, forandres vi begge. Vi lærer.. Vi er lærende organismer! Vi lærer sammen og hver især.

Ser du, der ER ingen Lærer!

Hvor har jeg i mit liv lært meget, ved at bevæge mig med mennesker, som “endnu ikke kunne”!

Det er uordentligt og medrivende

Det er ganske uordentligt, medrivende, opløsende og grænseløst. Det er sårbart som ind i himlen.. eller helvede.

Selv en flue bevæger sig spontant og lettere end opdragede, skolede mennesker!

Det handler overhovedet ikke om JA eller NEJ, men om at få øje på, hvordan det automatiserede og tillærte “ordentlige” kan have berøvet os mennesker vores spontanitet og erstattet det af kontrol. Med den følger angst.

Sprog kan ikke læres igennem autoritet

Kan vi så bare gøre hvad vi vil, når vi er sammen?

Hvis vi vil forstå- og bevæge os- med hinanden, så må vi mødes i fælles sprog.
Vi kan skifte sprog, udvikle sprog, undersøge sprog… og det gør vi ved at gøre noget-, tale-, bevæge- os sammen på det sprog.

Det er næsten umuligt at lære et praktisk anvendeligt sprog igennem en autoritet. Det læres af at leve med hinanden opmærksomt og nært!

Kom på sommercamp

eller… være med på en prøvegang i vores undersøgende fællesskab