berøring

Berøring og hvordan du skaber mere af den

Berøring er ikke bare berøring. Når mennesker savner berøring, så handler det om omsorgsfuld autentisk berøring. Berøring som ikke vil andet end at berøre.

Jeg kunne skrive en masse om forskningen på dette område, og hvordan det tydeligt ses at såvel små børn som voksne i alle aldre, som ikke mødes i kærlig berøring, mistrives. Det er bare ikke mit ærinde nu.

Du har nemlig erkendt det! Du sanser, at du mangler det.

Det er ganske enkelt vores natur. Vi erkender “os selv” som levende væsener i mødet med andre levende væsener, og som mennesker i det fysiske møde med vores artsfæller.

Hvis du synes du har taget nogle kilo for meget på, så må det står klart for dig, at du bevæger dig for lidt! Det er jo ret enkelt at gøre noget ved. Det svære er måske at motivere sig til det?

Berøring finder du ikke online

Hvad så hvis du berører og berøres for lidt? Hvordan ændrer du på det?
Det gør du jo ikke ligefrem nede i fitness-instituttet?

Endnu et online -møde eller -træning dæmper heller ikke den insisterende berøringsimpuls. Tværtimod! – den får den blot til at føles tydeligere.

Hvis du er sulten efter mad, så bliver du ikke mæt af at se you-tube videoer af mennesker tilberede og spise lækker mad.

Altså hvordan så?

Sæt dig for at lære at berøre- og møde mennesker fysisk i bevægelse og berøring!
Ja du læser rigtigt…

En tantra er social – i det fysiske møde

Hvis du vil mere kærlighed og venlighed i dit liv, så opsøg mennesker og praktiser kærlighed og venlighed!
Handl aktivt! … Hvis, det “mangler”, er det IKKE fordi, der ikke er nogen, som “giver dig det”, men fordi du ikke har lært og øvet dig i den praksis!

Handl aktivt! … Hvis det “mangler”, er det IKKE fordi der ikke er nogen, som “giver dig det”, men fordi du ikke har lært og øvet dig i den praksis!

Et venligt omsorgsfuldt menneske, sanser venlighed og omsorg hele tiden.. Det er så simpelt.

En tantra er social! Den handler om at udvikle medfølelse og IKKE om at realisere og udvikle sit SELV. Heller ikke om at blive bedre til “at cirkulere energier i kroppen, for at skabe bølger af velvære for sig selv.”

Tantra praktiseres i det konkrete fysiske møde med mennesker. Tantra er så meget krop, som det overhovedet kan blive. De situationer, hvor vi virkelig sanser, at vi er krop, er i mødet med andre kroppe.

Tantra er kontakt til natur… og ikke mediekultur eller “fjernundervisning”.

Berøring handler først og fremmest om hvordan

Men hov! “Jeg vil ikke bare mødes med, berøre og berøres, bevæge og bevæges af enhver krop”..

Næh hvem vil da det?
Det hele handler om: Hvordan!

Hvor megen opmærksomhed har du skænket, hvordan du berører dig – og dermed også andre? Du kan ikke berøre andre mennesker fysisk uden også at røre ved dig selv i det møde. Som du kan berøre dig selv, vil du berøre andre mennesker. … og nok så vigtigt i denne sammenhæng!

Du berøres igennem dette andet menneske, som du berører dig selv aktivt i mødet!

Vil du “mades” med berøring – eller erfare autonomi?

Du lader vel heller ikke andre mennesker stoppe maden ind i munden på dig, og tygge den for dig først? Du er vokset fra at blive “madet“, med mindre du er blevet syg og er blevet afhængig af, at det er nødvendigt

Vil du så mades med berøring, som når nogen vil “give dig den” og at DE bestemmer kvaliteten af den?

Vil du ikke allerhelst erfare autonomi i forhold til, hvordan du spiser og hvad du spiser, hvornår og med hvem?

Præcis sådan er det også med at mødes i berøring…

Altså begynd en praksis hvor du aktivt undersøger, hvordan du kan møde andre mennesker i omsorgsfuld, opmærksom, bevidst sanselig berøring – hvor vi ikke skiftevis mader hinanden med den..

Et sådant fællesskab finder du på Mahamudrainstitut.

Previous Article
Next Article