Bevægelighed

Læg dine hænder imod et andet menneskes hænder og lad dem hvile der! Prøv at iagttage at du sanser!
Bevæg dem så langsomt og opmærksomt i kontakt til de hænder, som de mødes med, og sans!

Sanselighed opstår ud af bevægelse

Denne enkle øvelse kan illustrere det meget simple forhold, at al sanselighed opstår ud af bevægelse. At sanse er at bevæge: At skelne. Og dette forhold gælder, uanset hvilken af sanserne jeg taler om.

Ofte forveksles sansningen med at beskrive HVAD der sanses, dvs. hvilken betydning eller navn, det, der sanses, gives. Den del finder sted i intellektet, og kommer efter sansningen selv.

Bevægelighed afgørende for mødet

Jo finere der kan skelnes, jo større sanselighed. At skelne er at bevæge.
Derfor bliver min og din bevægelighed helt afgørende for, hvordan vi erkender og mødes.

Megen træning skaber spænding

Megen træning tager sigte på at skabe en høj spænding i kroppen. Det styres typisk af en ambition om at kunne “presse kroppen” til det yderste, eller ønsket om at få en “fast muskuløs krop”.

Høj spændning nedsætter din bevægelighed og dermed din evne til at sanse nuanceret. Bevægelighed handler også om evnen til at veksle imellem at spænde af og spænde op. Eller f.eks. at kunne “åbne” og “lukke”.

Bevægelighed i elskoven

I elskoven vil ambitionen om at “se stærk ud” med al sandsynlighed ikke blot gøre dig ufølsom og og sanseligt “døv”, men også invitere dig ind i ambition, som igen vil forstærke denne spænding. En spiral der fører til, at den eneste måde du “kan få noget ud af det på” er ved at lukke øjnene og have sex med din egen fantasi. Din elskovspartner bliver statist i dit eget indre skuespil, eller til det projekt, hvor du viser, hvor dygtig du er til at “gøre noget ved ham eller hende”.

Mødet gøres til gensidig “brug”, uden at det nødvendigvis umiddelbart tænkes sådan, hvis det er den sex, som kendes.

At ligge stille i en tantramassage?

Når nogen beder dig om at ligge stille og modtage en tantramassage, forstås det ikke, at “det at modtage” udtrykker bevægelse. Ingen kan modtage noget som helst ved at forholde sig passivt?

At elske med livet selv er at bevæge sig med det

At elske med livet selv er at bevæge sig med det. Livet selv er bevægelsen i dig. “Du” ER den bevægelse, der lever i dig. Det, som ikke bevæger sig – af sig selv – betegner vi som dødt.

En side af bevægelighed handler det, som jeg kan pege på i kroppen, en anden side det, jeg kunne beskrive som “intellektets bevægelighed”. I princippet adskiller de sig ikke fra hinanden, og det må blive en anden artikel til del.