Bevægelse er det, du er. Bevæg dig!
Bevægelse er. Alt er bevægelse.. Det er ganske enkelt kernebudskabet i de klassiske Tantras. De peger på at “afgrænset form” er illusion. Illusion er også bevægelse 😉
Hun overskred mine grænser!
“Jeg var på retreat, og en kvinde overskred mine grænser. Hun gjorde noget ved mig uden at have fået mit samtykke til det, og jeg frøs og kunne ikke sige fra”
Det er ikke så usædvanligt at møde sådanne udsagn i Tantra grupper på sociale medier. Naturligvis vekslende imellem om det du var en mand eller en kvinde, der beskrives som “den overgribende”.
For mig peger det meget godt på, hvad en mental model om at se sig selv som “afgrænset” gør”?
Den gør dig et menneske, der kan være ekstremt farlig at være intim sammen med!
Ikke nok med det: Den gør dig ensom!
Bevægelse er det som holder mig i live
Med Tantra har det absolut intet at gøre. De klassiske Tantras peger på absurditeten i at leve i en illusion om at være afgrænset fra noget som helst. Mine omgivelser – uanset hvordan de så end er, vil være lige så afgørende for min overlevelse, som alt det jeg kunne finde på at sige “er derinde”.
Jeg interagerer kontinuerligt flydende med alt. Det er ganske enkelt det, som gør, at jeg lever og kan forblive i live.
Integritet betyder at bevæge sig på en sådan måde, at livet og det levende opretholdes bedst muligt. Idet det, vi kalder for “omgivelserne”, kontinuerligt forandres” vil jeg også uophørligt forandres. Jeg og de er “det samme”.
En model hvor alt er potentielt overgribende?
Hvis jeg opstiller en model, hvor jeg sidder i en boble afgrænset fra alt andet og igennem forhandlet samtykke skal tillade, hvad der kommer ind, og hvad der bliver udenfor, så lever jeg i en fantasiverden, som decideret gør det nærmest umuligt at passe på mig selv. Jeg vil på den måde gøre alt omkring mig til noget “potentielt overgribende” og i forlængelse af det søge at opnå kontrol med det.
Svigter kontrollen, ligger overgrebet hos den overgribende…
Det inviterer naturligvis til stor sorg, ærgrelse og vrede både hos “overgriberen”, og en selv:
“Hvorfor kunne hun ikke mærke at jeg “frøs”?
“Hvorfor gjorde hun det ved mig, uden at jeg havde sagt ja til det først?”,
“Hvorfor kunne jeg ikke forblive i kontrol?”
“Nu har jeg igen oplevet at mennesker, gør noget imod mig, som jeg ikke vil have og ikke kan sige nej til!”
“Hvorfor sagde du ikke fra?”
“Hvordan kan du tro, at jeg havde en intention om at skade dig”? etc..
Hvad så… ?
Hvordan holder vi sammen på og selv?
Inden du nu evt. går helt i forsvar for dine “grænser”, så vil jeg invitere dig til at undersøge følgende: Hvad nu hvis det er sådan, at vi ingen grænser har?
Hvordan holder vi så “sammen på os selv”?
Det gør vi igennem bevægelse!
En tornado, en hvirvel, et træ, et hus, en elefant, du og jeg… Vi er bevægelse. Jeg kan også kalde det for “interaktion”… Forskelle i bevægelse opfatter vi igennem vores sanser. Vores sanser fungerer også som bevægelse der bevæges.
En hund kan f.eks. lugte bevægelse. Det kan mange dyr.
Når Gandalf – Den store hvide Schweiziske hyrdehund – hver morgen går ud på gårdspladsen, hvor vi bor sammen, så ser jeg ham stå og vejre med næseborene. Han bevæger sig/dem sådan, at han igennem bevægelse kan opfatte, hvad der bevæger sig hvor og i hvilken relativ retning til ham selv i en meget stor omkreds.
Hver eneste af disse “lugte”, han opfatter, er ikke er andet end bevægelse – og bevæger ham. Pludselig kan han fare afsted i jagten på et eller andet nede i et buskads…
Det arme dyr, som pludselig må frygte for sin integritet, må enten bevæge sig hurtigt, eller stoppe al forstyrrende bevægelse (fryse) og dermed reducere muligheden for at Gandalf bevæges af det.
KUN passe sig selv på ved at bevæge sig.
Opgiver vi ideen om at være afgrænsede, og erstatter det med, at bevægelse er det, vi er, så betyder det at vi stort set kun kan passe på os selv ved aktivt at bevæge os!
Spørgsmålet vil da blive: Hvordan bevæger jeg mig? Hvordan kan jeg øge mulighederne for at bevæge mig aktivt? Dvs. møde alt bevidst opmærksomt i erkendelse af denne bevægelse og dette møde lige her og nu er det, som skaber “mig” .. ikke som “noget”, men som “bevægelse”.
Hvis Tantra-massage, eller hvad det nu kaldes, ses som et møde, hvor den ene “gør noget ved den anden”, “som bare skal ligge stille og rigtigt nyde”… Så skabes en kontekst med en tydelig afgrænsning, kontrol og dermed stor risiko for at ingen af deltagerne kan passe på sig selv.
Det finder jeg ganske enkelt både farligt og vanvittigt!
Bevægelse er f.eks: “Samtidig fælles interaktion”
For mig at se, må det fungere som “fælles interaktion”. – Som at danse, samtale, veksle imellem at åbne og slukke. Gå nær og søge afstand …
I det møde opdager vi vigtigheden af at bevæge os kompetent i integritet.
Men hov… Har jeg så selv ansvaret for at passe på mig?
Nej! det er netop pointen: “Du” er lige så meget “mig”, som “jeg” er “dig” i dette helt unikke møde. Jeg kan kun passe på mig, ved at passe på dig og omvendt ved at være bevidst opmærksom med-følende i bevægelsen her og nu…. og ikke optaget af, hvad jeg vil give eller have.
VI passer på hinanden… Bevægelse er også det, “vi” er…
Der ligger ingen “empowerment” i at lære mennesker at trække- eller “sætte” grænser!
Vi må i stedet i min optik hele livet blive ved med at udvikle vores bevidste, kompetente bevægelseskompetence…
Det kan kun gøres ved rent faktisk at bevæge og bevæges… og i det iagttage hvordan?
