Når jeg skal reparere min Traktor, så kan det være, at jeg bruger en fastnøgle til at løsne møtrikkerne med. Den samme traktor bruger også diesel for at kunne køre.

Når jeg gør det, så skyldes det, at jeg ganske enkelt ikke kan skrue møtrikkerne af med mine fingres kraft. En traktor fungerer heller ikke, hvis jeg f.eks. skal skubbe den rundt i Abildgaards have. Det er den i øvrigt også for tung til.

Altså må jeg anvende et middel til at gøre det. Det er sådan en traktor er konstrueret. Den forbruger diesel og smøremidler for at kunne fungere.

Når jeg bruger en hammer til at slå søm i med, fungerer det på samme måde.
Hammeren er som værktøj et praktisk middel til at løse en opgave.

Jesper – bruger du da ikke din hånd?

Men Jesper – du bruger da også din hånd til at holde hammeren med?
Nej.. jeg kan ikke bruge min hånd. Jeg ER hånden..

Jesper kan ikke adskilles fra sin hånd uden at det påvirker hele min evne til at leve. Sker det ved et uheld vil det være meget alvorligt og umiddelbart livsfarligt. Min integritet ville i den grad være truet.

En hammer eller en svensknøgle skal tjene sit formål til at løse det, den er konstrueret til. Når arbejdet er udført, kan jeg lægge dem tilbage på deres plads i værkstedet, så jeg kan finde dem næste gang, jeg vil bruge dem.

Forleden hørte jeg i en samtale om Tantra imellem to mænd spørgsmålet:

“Bruger du din lingam i en massage?” …

Det fik mig endnu engang til at reflektere og studse over, hvor ofte ordet “bruger” benyttes om det levende.

Bruger du din næse i en massage?
Bruger du “dit bækken?
Bruger du kun dine hænder?

Hvad skal kvinden eller manden bruge den til?
Hvad bruger du dem til?
Har du også brug for klienter?
Bruger du dig selv?

Nej! Jeg kan ikke være et middel til noget som helst, uden at adskille mig fra det, jeg vil bruge!’

Se at vi ikke er adskilte !

Det er en af de mange helt vidunderlige indsigter, de klassiske tantras inviterer til at få øje på:
Du og jeg er ikke adskilte. Vi er ikke lukket inde bag grænser. Vi ER naturen af det, som er… Uden alt det, vi eller ser som “derude” er der absolut intet af det vi beskriver som “derinde”.

Vi har godt nok meget travlt med at skabe fortællinger som får det til at se sådan ud! hele vores sprog er bygget omkring ideen om at adskille!

Hvad med disse invitationer?

Lær om kvindens underliv! —Et kursus for mænd.

Jeg har aldrig erfaret en kvindes underliv separeret fra en kvinde!
Har du?
Kan vi tale om “underlivet” uden at tale om det hele?

Vi mangler at tale om den maskuline mand… Og de maskuline værdier.

Findes maskulinitet da i en verden uden kvinder?

Hvad med at lade en mand være en mand og ikke en ide-mand? Hvad udtrykker “en værdi” andet end en fortælling om noget, som tilstræbes, ønskes eller forventes?

En Tantra inviterer til at iagttage det, som er, som det er, og ikke igennem et ideal.

Er det særligt mandigt at knytte sine hænder, spænde kroppen op til ubevægelighed og se ud som om man vil bide, slå eller slås?

Der må være uendelige måder at være mand og kvinde på? Jeg kender ingen Tantras, ingen Tao – ud over moderne ambitiøse fortællinger – som inviterer til en særlig måde at være køn på.

Tværtimod. Hvad jeg ser, er invitationer til at iagttage, at den SAMME bevægelse kan fremtræde med forskellige udtryk. Ingen Yin uden Yang. Intet åbner uden at der lukkes. Intet”ude” uden “inde”. “Balance” findes ikke i et univers kontinuerligt dannet af- og som- bevægelse hinsides form.

Naturen: Det er det, vi er…

Kontekst er det, vi er.
Bevægelse er det, vi er. Ikke som “en bevægelse”, og så “den næste bevægelse”. Sådan fungerer bevægelse ikke… Bevægelse virker hinsides form.

“Bevægelse” er det ord, vi hæfter på at forklare det uforklarlige. Vi tror, at det, at “noget” flyttes, er bevægelse, og ser ikke at dette “noget” også er bevægelse…

Hvordan kan vi forstå det?

Nogle dialoger om at bruge

Lad mig komme med nogle eksempler udtrykt igennem korte dialoger:

…

“Hvad bruger du et kys til?”

“Ikke til noget?”

“Vil det sige, at du ikke vil have noget ud af at bruge din mund på mig?”

“Jeg vil da ikke bruge min mund?”

“Hvad vil du så kysse på mig med?”

Handler det at kysse om at bruge noget som helst? … Eller om: Hvordan vi er kyssende og bevæges i det ?

Handler det at kysse om at erfare, at vi er et, og på en sådan måde at vi bevæger os i integritet sammen?

Vil at kysse invitere til erkendelse af kærlighed og lyst, hvis det skal bruges til det, og dermed betinges af det?

….

“Må jeg gerne give dig en orgasme?”

“Må jeg gerne give dig en orgasme?”

“Hvad? .. Hvad vil du bruge DET til… eller hvad skal jeg bruge den til?”

“Ja til at få en god oplevelse med? Kan du ikke lide at få en orgasme af en mand?”

“Du vil altså give mig en god oplevelse? Og midlet skal være at jeg “får en orgasme” af dig?”

“Jada.. Jeg giver fuld valuta for pengene. Jeg bruger nogle tantriske orgasme-teknikker til det i øvrigt.”

“Nej tak! .. eller nej du skal overhovedet ikke røre ved mig!
… Og du må lave orgasmer på nogle andre end mig. Jeg orgasmer overhovedet ikke når det forventes eller når nogen vil arbejde på det.”

….

Bruger du også Lingam i din massage?

“Nej jeg bruger overhovedet intet. Der er ikke er en opgave, jeg skal løse?”

“Hvad… du vil ikke behandle mig for noget?”

“Nej… Jeg inviterer til at mødes og elske”

“Jeg ved ikke, om jeg vil elske med dig!”

“Hvordan kan vi også vide det inden?”

“Hvad mener du?”

“Elskov opstår måske, når vi erfarer, at vi ikke skal bruges til noget, og føler at det er let og ubesværet at bevæge os spontant sammen. “

“Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at røre ved dig, eller at du rører ved mig?”

“Kan vi VIDE det, eller sanser vi også det spontant?”
“Det sanser jeg nok spontant. Spørgsmålet er så måske mere, om jeg tør?”

“Hvordan opdager du, om du tør?”

“Ved, om jeg føler mig tryg, nysgerrig, tiltrukket, afspændt, tillidsfuld, fri, når der f.eks ikke er noget, der skal ske”..… Det sanser jeg bare spontant i mødet.. hmmm måske på om vedkommende ER der..”

“Hvordan ER der?”

“Ja, ikke gør -mig eller -det, vi gør, til et middel til at opnå noget andet med. Når vi bare er her, uden at nogen af os skal noget!”

……

Bruger du så hele din krop i massagen?

Jojo det er fint nok…
Kan vi så ikke bare sige, at du bruger hele din krop i massagen?

Nej… jeg har ikke adskilt “min krop” fra mit “sind”, og bruger mig ikke… Jeg er her, som jeg er, og vi kan begge undersøge, om vi vil og kan danse sammen og hvordan? Det er invitationen: Jeg inviterer dig til at erfare at danse, som du måske ikke har danset før?

At danse for at at danse.
At danse som et udtryk for det, vi gør. En invitation til at erkende – måske blot for en stund – at overbevisningen om, at vi er adskilte må være illusion?

Vi har lært den for at overbevise os om, at det er sådan, vi bedst passer på os selv.

…. Den samme illusion som gør, at vi opdrages til at blive brugt af hinanden som midler til at jage efter nogens ide..

Måske vil du også undersøge andre måder at bevæge dig på? Så kan det være at praksis-fællesskabet på Mahamudrainstitut også er noget for dig?