På denne side finder du et udvalg af korte tekster og enkle citater fra Mads Jesper Løye Hejl om at leve og elske. De udspringer af vores praksis på Mahamudrainstitut.

….

Angst og Form

Hvis du vil styre noget spontant bevægeligt og flydende, skal du bare putte det i en form.
Så kan du flytte rundt med det, og endda gøre det bevægelige angst for at løbe ud af formen.
En sådan form kalder vi for “Selv” 😳

………

PRAKSIS!

Når jeg opmærksomt: Ser, undersøger, og meget nøje studerer naturen af sammenhænge; Og dertil kontinuerligt øver forskellige måder at bevæge mig i dem på, så vil jeg være i stand til at handle på måder, der ellers ikke ville være mulige for mig.

I den praksis vil den største hindring være at søge at gøre præcis det, jeg mener at kende – eller plejer at gøre.

….

Den bedste måde at skabe et stort “Ego” på må være at ville “af med det”?

Når nogen vil af med noget? Betyder det vel, at det fylder for meget?

….

IDENTITET OG LIDELSE.

De klassiske tantras inviterer til at se hvordan menneskers evige stræben efter “identitet” skaber lidelse.

I kultur gøres identitet ensbetydende med både at kunne “give noget” og at “modtage noget”.
I den sætning er der ikke to men tre: En som giver, noget som gives, og en der modtager.

Adskillelsen kan ikke gøres større!

Kærlighed, medfølelse, lyst, frihed, og bevægelse indeholder ingen af delene. Det er alle ord, som peger hinsides betingelse og form…

Form er identitet.

Form og identitet opstår I tomhed eller intethed ved at at skabe en illusion om: At bevægelse kan fryses eller ophøre ved at sige: “Det, og ikke det”

Der kan ikke benævnes noget, som er “godt”, uden at noget betegnes som “ondt”? Kan der være noget som er rigtigt uden i samme åndedrag at gøre noget forkert?

I megen “ny spiritualitet” skelnes der f.eks. imellem det “feminine og det maskuline” som om de findes som selvstændige entiteter og ikke opstår som “det samme”.

Der arrangeres mandekurser for at “mænd skal finde sig selv”og de ser måske ikke, at de i stedet skal opsøge kvinderne for at få øje på, hvad de er? På samme måde dannes kvindecirkler. Alt sammen i den evige jagt på identitet.

Nogle fornemmer, at de ikke finde sig tilrette, som hverken det ene eller det andet. Fremfor at få øje på at enhver form er “tom”, finder de sig en anden form. En anden “køns-identitet “- og lidelsen og følelsen af at være afskilt fra naturen vil fortsætte.

………

AT ØVE KÆRLIGHED?

At meditere fungerer som en overordentligt aktivt.
Jeg ser ikke det mindste passivitet i det
Heller ikke når jeg praktiserer ved at sidde på puden.
Hvad jeg øver, kalder jeg for “kærlighed” – At SE!
At se uden at blande et “selv” ind. “Bare” se..

Selv vil næsten hele tiden have eller give noget fra eller til “nogen”.
Begge dele for at føle sig “ok”. Det har Selv lært af andre, som ikke synes at det var nok “at være”.

“Nej! – Gør dig fortjent til at være!” .. gentog de, indtil “Selv” enten troede på sig selv, eller ikke gjorde det. Det var lige fedt. “Selv” opretholdes om det er det ene eller det andet. Nogle gange endda bedst ved ikke at føle sig “god nok”!

Hvordan ses så?

Det gøres med det hele. Jeg kan ikke “se med mine øjne” uden at hele kroppen ser. Jeg kan ikke “se” med min næse, uden at hele kroppen “ser”…

Det kan synes ganske overvældende..
Hvordan overvældende?

Det betyder at alt det derude, med et erkendes derinde.
Altså ikke sådan at jeg modtager noget, eller giver noget overhovedet!
Det sker bare!

Det, som ser, bliver til det, som ses…
Det, som ses, bliver til det, som ser…

Når det ses, er der ikke længere noget “selv” at holde fast på. Det ophører med at have egen-eksistens.

Hvad får dig så til at kalde det for at øve “kærlighed”?
Kærlighed peger på intet andet end at se.

Jeg kunne sige på – en MÅDE at se på.

Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg skriver det.
Jeg opfordrer enhver til at smile, når de ser.

Smiler vi med det, vi ser, smiler det til os…
Er det ikke også sådan med kærlighed?

….

NATUR OG LIDELSE

Sindet vil enten have/opnå noget eller være fri fra/af noget?..

Der er enkelt at se, at der ikke er grundlæggende forskel på de to måder at længes på!
Om det er det ene eller det andet, sindet vil, så inviterer det i lidelse.
Hvor absurd vil det så ikke være at ønske sig det forhold væk!?

Er der alternativer?

Ja!

At iagttage sindets natur.
At iagttage al natur.
At iagttage iagttagelsens natur.

Ganske enkelt AT iagttage, til der intet andet er tilbage end iagttagelse.

At iagttage betyder “at bevæge” og “at anerkende”.
Hvad, der anerkendes, kan ikke skjules. Det fremstår uden maske og giver ikke “skin af”..

Se det, som gør!
“Er” – Er intet! … Det end ikke “var”.

…

VEDHOLDENDE AT ØVE SIG

Vedholdende at øve og træne i Dojoen “hvordan”, jeg bevæger mig i møder med andre mennesker, gør:

At jeg uden for den handler spontant, bevidst og kompetent uden at vælge.

Når jeg skaber et valg, tøver jeg i konflikt:

Fortællingen gøres vigtigere end umiddelbart og afspændt at bevæge mig i integritet.

….

FRIHED

At forlade perspektivet om “selv” betyder også at opløse illusionen om, at der findes “andre” eller “noget andet”..

….

ARE YOU TALKING TO ME !? 🤔

En Tantra inviterer til noget så enkelt som:

At holde op med at tage sig selv alvorligt!

Der er der så i tidens løb kommet mange forslag til, hvordan det kan ske?
Fælles for dem er det: At få øje på at det der “selv” simpelthen ikke findes!

Når det så alligevel opfindes, så kan det bruges til så forunderligt meget:

• Jeg kan være ude af mig selv.
• Holde mig for mig selv.
• Være mig selv nok.
• Være selvhøjtidelig.
• Have noget for mig selv.
• Tænke på- og om mig selv.
• Være selvcentreret.
• Gøre noget for andre end mig selv.
• Passe på mig selv.
• Pleje mig selv.
• Være “Selv ude om det!”.
• Afgrænse mig selv.
• Arbejde på mig selv.
• Gøre noget godt for mig selv.
• Være ked af mig selv.
• Ikke kunne lide mig selv.
• Være glad for mig selv
• Ja endda forkæle mig selv..

Der er nærmest ingen grænser for, hvad det afgrænsede selv kan bruges til…

Det mest frigørende er måske bare at le af det der “selv”? 😍 😂

….

DER FINDES INGEN YONI!

Jeg siger gerne: “Der findes ingen hånd”
Så møder jeg typisk undren.

“Så spørger jeg: “Har du nogensinde set en levende hånd uden en arm eller levende krop?”

På samme måde er det for mig med med “Yoni”.
“Der findes ingen “Yoni” uden hele den levende Kvinde…”

Hvis du er interesseret i at “komme til yoni”, så må du møde- og se- Kvinden.

For nogle mænd virker det mærkeligt?
Måske fordi de mænd sådan ønsker, at kvinden ser hans Lingam?

“Den” vil jo i Yoni !
“Det der” med “hele kvinden” virker som noget “bøvl”?

Det forunderlige er, at når han lader hende se hele sig, som han er, så vil hun også favne Lingam.

“Der findes nemlig ingen Lingam”

….

FRIHED?

Hvis du længes efter at være fri
Så må du holde op med at længes

Hvis du ønsker at se, at du er fri
Så skal du ikke insistere på at holde fast!

Frihed kan ikke være din idé om frihed
Eller være bundet af en “vej”

Frihed kan ikke være et objekt, du kan se eller erhverve,

men skal leves og udtrykkes, når du bevæger dig og bliver bevæget.

“Frihed” afhænger ikke af noget, der er udenfor- eller som et resultat af- din praksis.
Praksis selv er den kontinuerlige realisering af frihed..

….

HVORDAN BEVÆGES?

Intet kan bevæge så mange mennesker samtidigt som ord. Ord kommer af at tænke. Vi opfatter dem ved at de enten bevæger vores indre øre som ”lyd”, eller ved at vi skelner dem ved at bevæge vores øjne over dem, når de står skrevet.

De skrives igennem bevægelse, de læses igennem bevægelse. De udtales igennem bevægelse og de høres igennem bevægelse. 



Når jeg tænker i ord, udtrykker dette “at tænke” også bevægelse.

Ord skaber indre billeder, forestillinger og ideer.

Ord ER “at bevæge….”

Når nogen siger til mig: “Jesper det er jo bare ord!” så ryster jeg usynligt på hovedet af det. Altså bevæges jeg af den sætning.

Ord er ikke “bare”..
Ord kan bevæge som kærtegn eller som våben.
Selv ordet: “ord”.. Bevæger.

Kan du se det?

ALT i en Tantra handler om: Hvordan der bevæges?

“Jamen skal vi så bare tale sammen?”
“Bar” kan en røv være …

Invitationen lyder: At iagttage “Naturen af det som er…” .. At iagttage peger på at bevæge og bevæges. Spørgsmålet som stilles i en Tantra er: Hvordan bevæges? <3

….

Jeg kan ikke finde mig selv, siger Selv..
Og leder forgæves videre

….

“JEG ER SPÆNDT PÅ, HVAD FREMTIDEN BRINGER?”

Findes fremtiden, uden at der var en tid før?
Nej..

Hvad kaldes tiden før?
Fortiden?

Findes fortiden uden fremtiden?
Nej.

Altså ingen af dem har eksistens i sig selv?
Det kan du vel formulere sådan?

Hvad kaldes så det, som er lige imellem dem?
Øh… Der kan vel ikke være NOGET imellem noget, som ingen eksistens har i sig selv?

Altså heller ikke “nogen”?
Det er vel det samme?

Hvad er så det der “nogen”.. eller “jeg” i overskriften?
Fortællingerne om fortiden og håbet/angsten for fremtiden… måske?

Vil en fortælling om en øl, være en øl?
Nej..

Hvad med fortællingen om fremtiden, kan den være fremtiden?
Nej.. det er jo vel bare um… at der tænkes…?

Vil den der “nogen” så være, AT der tænkes… og ikke HVAD der tænkes?
Joe…. sådan må det vel så blive?

Så … Fortællingerne om fortiden og fremtiden der tænkes… ER “nogen”?
“Nogen” er dermed bare illusionen om tid?!”

VAR der “noget” imellem fortiden og fremtiden.?
Nej… det sagde jeg jo før.

“Nogen” er altså: “ikke noget”? Der ER intet? Der er tomt?
Puuh… !?

Hvis, “jeg” gerne vil være noget, hvor der intet KAN være, heller ikke fortællingerne eller “jeg”..
Så vil det være noget lidelsesfuldt at blive ved med at tro, at de eksisterer i sig selv!

….

RUM

At denne tekst kan læses, beror på, at der intet er imellem bogstaverne, rum imellem de enkelte ord, at hvert enkelt bogstav ikke er massivt, og at baggrunden, som de fremtræder på, er tom?

Det, der er, bliver således til i kraft af det, som ikke er? Hvor intet er, vil bevægelse kunne ske. Bevægelse bliver til “at relatere” – at være i rummet, at være rum?

Når min arm flytter sig fra kroppen udvides rummet “imellem”. Hvor dette rum holdes småt og trangt, vil bevægelse være svær?

“At åbne” betyder at skabe rum for eksistens og liv, og i det erkendes kontakten til det, som ligger hinsides form og betingelse: Lyst, kærlighed og frihed.

Derfor vil også alle forsøg på at kontrollere og styre søge at begrænse dette rum? Som et forsøg på at reducere den bevægelse, der gør det muligt at relatere?

At udvide sin sanselighed fungerer som at genopdage kontakten til dette intet. Udvide det indre “rum” for bevægelse. Et rum af stilhed og “ingenting”. Så tomt, at selv den mindste dråbe vil kunne lyde som et enkelt slag med en øjenvippe eller som braget fra et lyn, og den stille berøring føles som et ocean i bevægelse eller som et kys fra en fjer.

Der opdages det, at der ikke er “nogen” eller “noget”, som udvider “sig”. Dette intet, som her kaldes for “Rum”, er det, som er, og i dette skabes alt, lige i dette øjeblik. .. Og det er naturligvis nærmest umuligt at forstå med et intellekt, der er optaget af at tænke i “form”.

…..

FØLELSER KAN IKKE DELES

Har nogle hørt om en halv eller kvart følelse?

Jeg kan fortælle om mine følelser.
I samme sekund vil det føles anderledes.
Hvad er det så, der menes med:
At dele gode, dårlige, og svære følelser?

Svære følelser har de fleste hørt om før?
Findes der så også lette følelser?

Vi kan lige så lidt “føle sammen” som vi kan “opleve sammen”.
Oplevelserne – dvs. fortællingerne, vi skaber,
om det, vi sanser,
vil være lige så forskellige,
som vi er det.

Tilbage bliver, at jeg kan
Se, lytte, sanse og lade mig bevæge
i mødet med dig.

Sanse mig, med dig i mig.
Som du kan sanse dig, med mig i dig?

Det eneste, vi behøver, er
at stoppe med at lukke ude
og holde op med at kontrollere ved vores selvskabte grænse.

Sådan erkender vi det forbundne:
At vi ikke er hverken en eller to
men bevægelse som udtryk af det samme.

…

At relatere med dig i mig

Hvordan relatere nært til dig
som du er?

Hvis jeg ikke vil anerkende mig,
som jeg er?

Du er, Som jeg anerkender mig,
i mødet med dig.

At være i ro og bevæge mig afspændt
betyder at være i ro og bevæge dig afspændt i mig.

Sanser jeg angst for dig,
bliver “at ængstes” det,
jeg erfarer som mig.

Vover jeg fuldt og helt at se,
det jeg gør i mødet med dig,

Vil der ej heller være angst for
at anerkende dig i mig.

….

VIL DU OGSÅ VÆRE FRI?

Frihed kan vel intet have at gøre med at “vide noget om frihed eller om at blive fri”?

Vil ikke den, som mener at vide, være bundet af “sin viden”.
Dvs. af fortællingen om frihed”, der gøres sand?

Hvad gør så fri?
Jeg ser det spørgsmål, og får øje på, hvor meget det må binde?..

Hvis “frihed” er det, som allerede ER?
Vil der så være noget at stræbe efter?

Tilbage bliver at SE…
Bare at se?

Nogen kalder det for “indsigt”
Og ingen navne kan vel være det, de nævner?

….

AT FINDE SIG SELV?

Jeg læser ind imellem om mennesker, som søger væk for at være alene og finde ud af: “Hvem de er” og for at “finde sig selv?”

Hvem jeg er og, hvordan jeg er? – opdager jeg i mødet med andre mennesker. Jeg ser, at jeg er forskellig – altså en anden “hvem” – afhængigt af, hvem jeg møder og er sammen med?

Naturen af – HVAD jeg er, – er det måske muligt at se, når jeg bevæger mig alene i naturen med jorden, luften, vandet, solen, lyset, mørket, planter og dyr?

Der ophører jeg med at være en “hvem” med et “selv” af særlig betydning.

….

GIVE OG MODTAGE?

“Hvad er det, du gerne vil give ham/hende, som du vil skal modtage?”
“En fantastisk oplevelse!”

“Kan du tage ansvar for, hvad og hvordan et andet menneske OPLEVER noget”?“
Nej.. Det kan jeg ikke.!

“Du vil altså GIVE noget, du ikke ser dig som ansvarlig for?”

…..

NAMES ARE JUST GUESTS IN THE REALITY

Vær som skyen!
Den dannes i intet og opløses igen.
Bevæges af vinden i alle retninger
fuldstændigt uden anstrengelse.

Den er umulig at gribe.
Kan ikke bindes eller fastholdes.
Sin afgrænsning og form opstår alene i betragterens perspektiv.
Selv er den hinsides form.
Er som det, der er.

Hvem, der tror, at skyer kaster skygge,
ser ikke, at skyggen er lysets natur.

…..

KÆRLIGHED OG FORbeHOLD?

Hvor der er opmærksom kontakt til kærlighed og frihed – hvilket må pege på at erkende “hinsides betingelse”?… Vil det IKKE bero på, at der tænkes.

Når, der mødes i denne kontakt, vil enhver tankestrøm være ødelæggende. Den betyder at skabe binding og forBEhold – forhold og relation.

Den betyder at besidde og klamre sig til den eller det andet, for at føle sig beroliget, sikker og tryg.
Hvor, jeg vil have noget FRA noget eller nogen, kan der ikke være kontakt til kærlighed.
Det, der gøres eller væres, betinges i så fald af denne ide og stræben..

…..

“ØDELÆG IKKE DET HIMMELSKE MED DET MENNESKELIGE”!

Det mest forunderlige ved at fordybe sig i en Tantra, er for mig, at den er så enkel.
Invitationen lyder:
Iagttag det, som er, som det er!

Måske opdages det så at det, der iagttager og det, som iagttages, er af samme natur?
“Er det det hele?”
vil nogen spørge..
“Det lyder da kedeligt?”
“Jeg troede, det var noget med at “hæve energierne” herfra og dertil, og blive bedre og bedre til at gøre dette og hint?”

Den, der vil op, må betragte andre som nede.
Den, som vil hen, må se alt andet som at “blive stående tilbage”.
Den, som vil blive bedre, vil have sat sig på sin målestok, uden at kunne rejse sig derfra.
Det gør ikke bare ondt men også -blind.

“Ødelæg ikke det himmelske med det menneskelige!”
siger Zhuangzi

“Hvad menes med det himmelske og det menneskelige”?

“At en okse og en hest har fire ben er af det himmelske.
At sætte en ring i næsen på oksen, og putte et bidsel i munden på hesten.
Det er det menneskelige”

….

Se aldrig væk! Det, der er sandt, er smukt.

Nie weg sehen! Das was Wahr ist, ist schön.(Citat von der Film von Florian Henckel von Donnersmarck „Werk ohne Autor“)

I går aftes så jeg filmen “Værk uden skaber” – som titlen er blevet oversat til på dansk.

Den gik rent ind i mig. Den traf en tone eller rytme i mig. Jeg bevæges endnu.
Igennem livet har jeg været optaget af at se. Se det, som er. Se naturen i mig og det, jeg gør.
Når, jeg har set væk, har det handlet om at opnå noget “andet” end det, som er. ..Om “at komme hen”, …”blive til”.

Hvor svært er det ikke at se det, som er, hvis jeg er optaget af at forfølge en ide?
Ingen KAN vel lægge blot et gram til det, som er? Det er, som det er.

At se det, bevæger ikke bare mig og dig, men alt, hvad der er.

….

DET SOM INGEN NYTTE HAR!

Jeg er ret vild med det, som ingen nytte har.
Det er som om, mennesker kun vil se det, der kan bruges til noget.
Bruges til noget andet, end det, det selv er.

Elskov skal f.eks. bruges til at opnå en “højere bevidsthed”.
Som om noget kan være “højere” end at elske?

Et kursus skal bruges til at få et bedre parforhold?
At gøre det “dybere”, med mere kontakt, mere tilfredsstillelse..
Ja: Højere, mere, dybere, længere …

Få ser, at det “at kysse” forvandler sig til et betalingsmiddel, i det øjeblik jeg vil have noget ud af det.
Altså bruge det til noget andet end blot lade det være det, det er.

Tænk hvis nogen siger til dig: “Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal bruge dig til”?
Spørger du selv: “Hvem der mon kan bruge mig til noget”?

De færreste får øje på, at kontakt beror på, at der ikke stilles noget “imellem”.
Ingen drømme, håb, forventninger, ambitioner, ønsker, krav, eller hvilke andre fortællinger vi gerne disker op med?

Kontakt ER ingenting, og der bliver alt til.
…..

ILLUSION

Bevæg dig!
Kald dette for “en bevægelse”!

Bevæg dig igen!
Kald dette for “den næste bevægelse”!

Kald enhver ny bevægelse for “forandring”!

Kald forskellen imellem den første og den sidste forandring for “en tid”
Kald den sidste tid for “nutiden”!

Lad der være en tid, som adskiller sig fra “nutiden”!
Kald den for “den tid, som er gået”!
Kald alle de “tider, som er gået” for “fortiden”!

Forestil dig en tid, som ikke er “fortiden”!
Kald denne forestilling for “fremtiden”!

Kald forskellen imellem “fortiden” og “fremtiden” for “nu”!

Stå helt stille og sig: “nu”!
Kald dette for “en bevægelse”!

DESILLUSION

(Med tak til Tathagata )

…..

Har de, som vil “arbejde med sin relation” .. en arbejds-relation? ?

…..

Hvor, der leves i kontrol, forventes tryghed igennem forudsigelighed.

Hvor, der leves i kontakt med naturen, erfares tryghed som kompetent bevægelighed ❤️

…..

Tænk, hvis vi kan lade hinanden være, som vi er, vidende at vi aldrig ER, som vi var

…..

Vi kan lide mennesker, der autentisk er interesserede i os, og ikke bruger det som en forklædning til at ville opnå noget. ❤️

….

DU OG JEG ?❤️

Hvad, jeg ser, er: Hvad jeg er
Hvad, jeg sanser, er: Hvad jeg er…
Som, jeg sanser, er: Som jeg er..

At bevæge og bevæges gør, at der sanses.

Som, der bevæges, er jeg…
Det er det, jeg er.
Det er det, som er…

Bevægelse..

Som du bevæges i mødet med mig.
Er jeg i dig..
Det er måden, du kan erkende mig på:
Som bevægelse i dig.

Som, du KAN bevæge dig og lade dig bevæge
i mødet med mig, vil du skabe mig, for dig.

Jeg vil fremstå for dig, SOM du sanser dig, i mødet med mig.

….

Det er ikke smerten, der ødelægger os..

❤️ Det er ikke smerten, der ødelægger os, men det vi gør for at undgå den..

At anerkende det som bevæger og bevæges, uden noget ønske om at ændre på det, acceptere det eller at underlægge det sin kontrol…er at opdage naturen af det, som er.

Med det, hvad jeg er.

I det rummes styrke – bogstaveligt talt ud over al forstand.

….

DE MESTRE JEG MØDTE ❤️

Jeg har mødt flere i mit liv, jeg kan kalde for “Mestre”.
Fælles for dem alle var, at de ikke anså sig for at være det.

De var ikke optagede af at etablere en “lærer-elev”-relation , blot åbne og interesserede.

Gerne lod de mig se, hvad de gjorde.
Spurgte jeg, føjede de også ord til.

Ingen af dem gav mig svar eller sagde, hvad der var rigtigt og forkert.
I stedet smittede de mig med lysten til at iagttage og undersøge.

Jeg lærte at se det mulige, og ikke stivne i det “sande” eller “rigtige”.

“Nu skal du se, hvordan jeg gør!”
“Jeg viser det gerne en gang til”
“Det ved jeg ikke, men måske kan vi undersøge det?”
“Der må være flere muligheder! – Måske kan man også…?”

Hvad, der måske betog mig mest, var den naturlige, afspændte, vedholdende, interesse og fordybelse.

Jeg fik øje på, at jo mere vi undersøgte,
jo mere var der at sanse og se.

Et husker jeg særligt fra en af dem.
Han sagde:

“Det er ikke vigtigt, hvad du kan eller vil kunne, blot at du øver dig.”
Det har jeg gjort siden:
Øvet mig…?

….

Lad hende omslutte – af sig selv. ❤️

Når en mand elsker med en kvinde, må han afstå fra at “penetrere hende”. At “penetrere” betyder at “trænge igennem”.
Han må lade hende åbne- og omslutte- af-sig-selv.
Det forudsætter naturligvis, at vi mødes i bevægelse og gensidig kropslig dialog. I små invitationer til hinanden, der intet forventer, intet kræver og ikke gives anden betydning, end det, der sker i øjeblikket, de opstår.
Enhver ambition om “at få hende til at åbne sig” vil skabe spænding i mødet, stille sig imellem og forhindre kontakt.

……..

Hvis, du vil se en blomst folde sig ud,
så lad den gøre det af sig selv. ❤️

……..

At vælge

Funktionen af “at skulle vælge”, er at bremse impuls og spontanitet.
Midlet bliver at skabe mindst to fortællinger, der stilles overfor hinanden som værende “mulige”.
Effekten af det er at invitere ind i illusionen om at være i kontrol.
Med den følger angst.

…….

Jeg kommer af kildevand, er smedet i ilden.. Modnes i den sorte muld og opløses i vinden.

…….

Ønsket om at forbinde

Ønsket om “at forbinde vores hjerter” vil være det, som deler, hvad der allerede er helt. Længslen efter “at forenes i Ånden”, vil være adskillelsen, der dækker for at se, at vi er en og samme ånd. Savnet efter “at finde kærligheden” eller lysten, gør det umuligt at se, at kærlighed og lyst, er det, som er.

At leve i bevidst opmærksomhed beror ikke på nogen metode eller teknik. Det sker af sig selv, når det ses, at sindet betinger ved at tænke i den, det, du og jeg. Hvad, jeg “har brug for” eller vil “bruge”, må jeg have distanceret mig fra? Jeg “bruger” ikke min hånd, jeg bevæger mig. Når det, jeg kalder for “min hånd” bevæges, bevæges ikke bare hele mig, men alt hvad der er.

Ved at fortælle mig, at “jeg skal stræbe”, plantes angst for ikke at nå. Hvor der er angst, finder kontrol sikkert fæste. Hvilket trick: Jo mere stræben – des større bliver illusionen om afstand.?

…….

At elske og leve ❤️

Mennesker drives af sine længsler og drømme. En kontinuerlig stræben efter at blive fri for sorg og smerte. Få ser, at smerten beror på længsel – og længsel på illusionen om “tid”.

Hvor, der skabes tid, vil der være noget at “nå”. Det skal nås…inden…Tid er proces: “Herfra og dertil i den rigtige rækkefølge.”

På den måde bliver tiden til det ubarmhjertige, stramme greb, vi kalder for “Livet”: “Mit liv” og “dit liv”… …Og vi opdager ikke at elske og leve.

…….

Ikke med vilje! ❤️

Det, der betyder mest i livet, opnås ikke igennem viljens kraft.

Vil jeg se en blomst folde sig ud,
må jeg vente, til den gør det af sig selv.

Vil jeg erfare kontakt til kærlighed,
må jeg ophøre med at stræbe efter den.

Vil nogen “åbne mit hjerte”,
erfarer jeg, at jeg lukker.

Vil jeg sove, må jeg ligge søvnløs.
Lægger jeg mig hen, uden at ville,
kommer søvnen af sig selv.

Jeg kan proppe mad i min mund,
og appetit får jeg ikke med vilje.

VIL jeg føle mig tryg, må jeg døje med angst.
Tryg er den, som ikke er optaget af at være det.

Vil nogen “bringe mig i balance”,
kan jeg ikke balancere.

Opmærksom er den, som sanser og bevæges af- og i det, der er og sker –
uden at ville noget med det. ❤️

…….

Ingen kan være “sin” diagnose. ?

Vi har blot lært at klistre etiketter på hinanden.
De fungerer som både en hjælp og forbandelse, der definerer måden, vi ser os selv og møder hinanden på.

På en af de mest klæbende af slagsen, jeg kender, står der: “Sød og dygtig”. Den hæmmer om noget spontanitet og impuls og er næsten ikke til at kradse af.

En meget vigtig og ønsket virkning af dem er at skabe distance. Ved blot at vise eller se etiketten, kan jeg legitimere, begrunde og betinge min adfærd uden at sanse det, som virkeligt er. ?

…….

Beslutninger træffes ikke “i kærlighed”. De bunder i frygt og konflikt.

En beslutning udtrykker et valg. Kærlighed er hinsides alle valg.

…….

Jeg er ikke i proces ?

At gøre livet eller noget i det til en “proces” svarer til at trække vejret med en ide om at “komme igennem det”, eller forvente at hjertet snart bliver færdig med at slå. Processer skabes i en illusion om at komme fra et “sted” til et “andet”.

Kærlighed eller Lyst vil ingen steder “hen”. De vil overhovedet ikke noget med mig. Jeg kan ikke søge dem, stræbe efter dem, forlange eller forvente dem… De er det, jeg, du og alt er.

Jeg ser, hvilken enorm forskel der er imellem at mødes med et menneske, der vil opnå noget i mødet med mig – og det møde hvor opmærksomhed inviterer i kontakt.

I det første bruges jeg til nogens proces. I det andet møde opstår gensidig anerkendelse: Vi ser og ses – uden at blive set for “noget”.

…….

Hvis der er modvind, kan du vende dig om, så er der medvind ❤️

…….

Når anerkendelse søges

Når anerkendelse søges “hos den anden”, vil denne stræben være forbundet med lidelse.
I det øjeblik det ses, at anerkendelse er det, som er – i opmærksom, bevidst kontakt med det, som er, – ophører al længsel.

…….

I det, som er, er ingen begrænsninger.
Aldrig. Det, som er, er Kærlighed
og Lyst .

…….

Ingen ting

Du sidder på min læbe.
Fornemmelse af fugt,
der fordamper i vinden fra min ånde.

Jeg har dig i min hånd.
En sitren ebber ud.
Ringe fra nedslag i vand.

Mine næsebor synger sangen,
om duften
jeg kaldte for “din”.

Kan jeg genkalde
lyden af din stemme?

Jeg ser at uden forgængelighed,
vil ingen kunne elske.

Af angst for at miste
gøres “kærlighed” til ting
og et spørgsmål om at få, give og eje

…….

Det er sårbart at møde i kærlighed, hvad døden kan berøre.

Frygteligt at elske, drømme, håbe,
at være i angst for at miste.

Det er for tåber,
og det er helligt.

Helligt er det at elske.

Du lever i mig, omend de siger, at du er død.
Jeg ser dig i pausen,
hvor min ånde vender.

Jeg mindes, græder og ler.
Bevæget af din fylde.

Du er i det, som er.

Det er helligt at elske det,
som døden har berørt.

…….

Værdi er ikke det, der måles. Vi bygger ikke huse af centimeter ?

…….

Vil ikke det at relatere nært (også) være forbundet med lidelse? Det forekommer mig at være uafvendeligt?

Livet leves igennem konflikt og i mødet med forandring. At lære nye måder at bevæge sig på, betyder at falde og at slå sig.

Hvor, det sker i sanselighed og dermed i sårbarhed, kan det ikke undgås, at vi erfarer smerte. ??

…….

Jeg er ikke optaget af, om mennesker kan lide mig.

Det er ikke ligegyldigt for mig, om du bryder dig om mig eller ej. Blot lige…gyldigt.

Jeg ser, hvordan trangen til at være vellidt, sød, eller tiltrækkende, stiller sig i vejen for at sige spontant NEJ og flytte sig impulsivt. Dermed vil også det umiddelbare JA være udenfor rækkevidde. Det er to sider af samme bevægelse – dette JA og NEJ

Den, der har “noget” at sælge, vil være bundet i ønsket om accept. Den betinger både mødet og salget. Jeg har ikke noget at give eller modtage.

Vi kan mødes, og måske kan vi bevæge os sammen?

…….

Jeg ser, når jeg ikke stiller ”noget”, jeg vil se, i vejen.

…….

Manglende nærvær kan ikke erstattes ved at øge omfanget af samvær.

…….

At betinge sig af en årsag.

Hvis jeg konstruerer en maskine, er det meget vigtigt, at den fungerer “betinget”.

Den skal ikke bare gøre noget “af-sig-selv”. Alt hvad den gør, skal have en årsag. Noget skal få alle de enkelte bevægelige dele til at gøre præcis, hvad de er beregnet til at gøre og intet andet.

Med livet fungerer det anderledes. Vil vi tale om kærlighed i den forbindelse, så kan det ikke være betinget af “årsager”! Alligevel er det en fuldstændig integreret del af den almindelige måde at tænke om livet på? … Altså at se og spørge til årsager f.eks. som “Hvad er grunden til at du gjorde?”… eller “…at det skete?”.

Denne mekaniske verdensopfattelse er så dybt forankret i vores kultur, at de færreste nok overhovedet får øje på den eller kan se hvor store konsekvenser, den har på, hvordan vi møder hinanden og lever på.

…….

Feedback

“Feedback” beskriver funktionen af al bevægelse i kroppen. Uden den ville det ikke være muligt f.eks. at gribe en ske fra spisebordet. Når “Feedback” gøres til et spørgsmål om med ord at bedømme noget, eller at åbenbare sine forventninger, behov, eller gode råd for andre – f.eks. med en ambition om at andre skal “lære noget af det”, så bliver det for mig en invitation ud af bevidst kontakt og ind i betingelse.

At iagttage opmærksomt fungerer som feedback.

Et stort spørgsmål er, hvorvidt man virkelig vil se det, som er og sker lige her og nu, eller hellere vil blive i sin egen eller andres fortælling om, hvad der var eller burde være? Jeg lærer intet igennem andre menneskers bedømmelse, men ved at afprøve forskellige muligheder i en praksis og spejle mig i et andet levende væsen, jeg møder i tillid, og som jeg har lyst til at bevæge mig sammen med.

Det bliver så et meget spændende spørgsmål: Hvorledes skaber jeg tillid i mig?

…….

Klarhed

Nogle gange funderer jeg over, om en udfordring med det, jeg skriver og siger, kan ligge i, at det er transparent? Paradoksalt nok, kan det, som er gennemsigtigt, ikke ses. Hvis jeg vil invitere nogen til at få øje på det, vil jeg måske være nødt til at gøre det en smule uklart?

Dette forhold gælder måske for alt, hvad vi opfatter som “klart”? Vi ser ikke, NÅR det er det, og fornemmer, når først vi en gang har erkendt det “klare”, meget hurtigt det, som ikke er det?

…….

Det kendte?

Hvis livet udtrykkes i kontinuerlig bevægelse og forandring, så må det betyde, at jeg ingen “kender”? Det, jeg gør, vil være at lære og gentage bevægelsesmønstre i mig, som virker nyttige og skaber illusioner om forudsigelighed.

Det “kendte” bliver mønstrene i mig.

…….

Lad ikke erfaringerne om det, der var, dække for at se det, som er og er muligt! ❤️

…….

Når nogen vil “finde sig selv”, hvem er det så, der leder?

…….

Jeg synes ikke, at det er interessant at “give” noget til nogen og dermed forvente, at de “modtager”.

Jeg finder det derimod meget meningsfuldt at skabe sammen med nogen…Dette gælder uanset, om det handler om seminarer, workshops, samtaler eller f.eks møder i en Tantramassage.

Den, der “giver”, vil typisk åbne, og for at “modtage” må man lukke. Tænk bare på hånden, der giver, og hånden eller munden, der tager imod! Hvor, vi derimod skaber sammen, må vi bevæge os med hinanden. Det indebærer, at vi begge åbner og lukker, spænder og afspænder. Er det ikke er sådan, at bevægelse sker? ❤️

…….

At bevæges

Når jeg standser foran et maleri eller en skulptur, så er det ikke malingen, lærredet, farverne eller materialet der er brugt, som inviterer mig. Det er noget andet…

Fordyber jeg mig i en tekst eller en bog, er det ikke indbindingen, opsætningen, ordene, eller det hvide papir, der vækker interesse. Det er noget andet…

Lytter jeg til musik, om det er af Camille Saint-Saëns eller Lana del Ray, er det ikke tonerne, rytmen eller pausen, jeg hører. Det er noget andet…

Jeg bevæges.

Jeg sanser kunstnerens bevægelse i mig. Jeg opløses i bevidsthed om den kropslige og emotionelle forbindelse igennem dette udtryk af kreativitet – eller lyst.

Elsker vi naturligt, afspændte og bevægelige i opmærksom kontakt med det, som er og sker. Uden “teknik og greb” eller en ide om og ambitiøs stræben efter det, som burde være eller skal komme.

Så vil det samme ske. ❤️

…….

Sanser, at der sanses…

Jeg møder dig, hvor jeg sanser dig i mig.

Ikke som min fortælling om dig, mig eller os.
Om det jeg gerne vil have, at du skal være for mig.

Ej heller i historien om den, jeg vil være eller det,
jeg skal gøre for dig – og du for mig.

Jeg møder mig, når jeg sanser mig, i mødet med dig.
Hvor vi væves sammen i bevægelse.

Vi åbner og lukker
i takt, tempo og rytme.

Fra det kraftfulde til det uendeligt blide;
det hårde og det bløde;
Det langsomme og hurtige,
i roen og pausen.

Ja pausen,
hvor intet gøres,
og alt opstår.

Jeg dufter og smager dig.
Optager dig i min krop.
Forsvinder i din.

Hører dit åndedræt
og mærker dine lyde
i mit bryst.

Sanser det varme og kølige;
det fugtige, våde og tørre.

Jeg ser.

Ser, at der ses, som i et lydefrit spejl.
Sanser, at der sanses.

Der er intet imellem.

Hvor der var to –
nogen eller noget
er der nu ingen og intet tilbage.

…….

Dette “imellem”, hvor intet er, og alt bliver til som “noget”

Hvis, jeg vil beskrive, hvad et træ er, kan jeg kun gøre det ved at beskrive noget andet.

Træet fremtræder i forhold til “noget andet”.

Det har ingen eksistens i sig selv… Som fænomen eller “ting” er det “tomt”. Enhver kan selv undersøge dette. Prøv f.eks. at beskrive en “ske” og iagttag nøje, hvordan du gør det! Det giver ingen mening at sige: “En ske, er en ske, er en ske, er en ske…

”I denne skelnen, “relateren” eller bevægelse “imellem” bliver alt, (hvad jeg ser og opfatter som “noget”), til..

Også dette “noget” eller “nogen, som kaldes for “jeg”. ❤️

…….

Lad kroppen passe på sig!
Overlad det ikke til intellektet!

…….

MIG, MIG, MIG .. ?

Der er behandlere og terapeuter nok i verden, der – ivrige efter at fixe dette og hint problem – vil møde mennesker i betinget professionel distance.

Hvor, der er terapi og behandling, må der skabes problemer, som kan “løses”.End ikke den dygtigste af alle kan sætte en blomst, der er faldet af stilken, fast igen – endsige forhindre, at den visner. Alt hvad jeg kan, er at møde det levende med omsorg, indsigt og medfølelse. Se, at vi ikke er adskilte, men udtryk for den samme bevægelse.

Jeg er “hel”, som jeg udtrykkes. Jeg er, som jeg er – forandret i hvert eneste pulsslag og åndedræt.Grænsen, der skabes for at adskille i “dig og mig”, tjener til at bruge og forbruge.

Terapeuten skal BRUGE klienter – og reklamerer ovenikøbet for det. Klienten, der er nødt til at betinge sig af sin lidelse eller sit ønske, FORBRUGER behandleren – eller den, som vil underholde med sin betalte ydelse.

Det hele tjener til at afgrænse sig som en “nogen”, der er vigtig nok til at blive set som “noget særligt.” Alt sammen fodres med en ambition om at “udvikle sig” frem mod et stadigt større ideal: En ide, et fatamorgana – en illusion.

Mig og mit parforhold. Mig og mine traumer. Mig og mine forstyrrelser. Mig og min lidelse. Mig og mine helkrops-orgasmer. Mig og min personlige udvikling. Mig og mine grænser. Mig og mine skygger. Mig og min spiritualitet.. MIG, MIG, MIG…

Dette tomme “mig”, der opretholder sig selv af “mit” og “min” – vil i en tantra være kilden til lidelse og ignorans. Lidelse – idet det ikke erkendes, at det er så “tomt”, at intet, der fyldes i det, kan fylde det. ..

…….

The Well at the World´s end ❤️

Jeg havde vandret i dage, uger og måneder kun afbrudt af korte hvil, når mørket blev for tæt til, at jeg kunne se, hvor jeg gik.

Jeg fornemmede den allerede før, jeg kunne se den. Da jeg trådte ud af den tætte skov og stod i lysningen forsvandt den rest af tvivl, der måtte have været. Der var den. Nærmest uanseelig i sit væsen.

Min vejrtrækning blev dybere i bevidstheden om dette øjeblik.

Foran mig sprang det klareste vand op af Jorden. Jeg havde fundet “Kilden ved Verdens ende.”

Jeg måtte stå. Mine bare fødder sank en smule ned i det fugtige græs, som blev overskyllet med det kolde vand. Lyset reflekteredes fra millioner af vanddråber i forunderlige regnbuer.

Lige her så jeg, at der kun eksisterer dette øjeblik. Ikke sådan at det erstattes af “det næste øjeblik”, som lever jeg i en perlekæde af øjeblikke, der afløser hinanden – Nej.

Jeg så at det, som er, er det, som er. At det kan ikke forklares med “noget andet”.

Fra da af ophørte jeg med at eksistere.

Jeg så, at fortællingerne fortæller sig selv af sig selv. Jeg erkendte, at jeg kun er, så længe der fortælles.

Enhver kan selv erfare det.

Det sker i mødet med Kilden ved verdens ende… ❤️

…….

ER DU OGSÅ TRÆT AF IKKE AT KUNNE FINDE EN DEJLIG TANTRA-PARTNER? ?

Intellektet er indrettet på en sådan måde, at det har meget let ved at tage imod invitationer til at spejle andre mennesker. Det er en helt fantastisk egenskab, der gør, at vi har let ved at lære nyt.

Det udnyttes gerne i markedsføring af alverdens produkter og ydelser.

Det gælder også reklamer for diverse kurser eller behandlinger under overskrifterne “Tantra”, “Yoga” og “personlig udvikling”.

Et af virkemidlerne er at tale og skrive i “Du-form”: “Kender du også til at være bange”? “oplever du også, at din kæreste er frustreret…” .. Præcis som i overskriften til denne korte artikel.?

Metoden anvendes i udpræget grad indenfor medicinalindustrien og kosmetikbranchen: “Er du også træt af dine tunge øjenlåg?!” “Har du også problemer med hård mave!?”

Efterfølgende præsenteres det produkt eller den ydelse, der bringer det hele på plads og i orden – gerne suppleret med et par testimonials for at gøre invitationen til at identificere sig med et problem og løsningen på det fuldstændig.

Det hele virker ved:

At skabe en følelse af en “mangel” – eller noget, der ikke er i orden, som det er.
At invitere ind i en drøm om forandring – naturligvis i kraft af det tilbudte produkt eller ydelse.

En Tantra inviterer imidlertid ud af drømmeriet og til at se det, som er.
Det kan i begyndelsen føles ubehageligt. Lidt som at blive vækket af sin gode søvn tidligt om morgenen.

Drømmenes funktion er at “bedøve” på en sådan måde, at jeg bevæger mig efter mine forestillinger om det, der var, bør være eller helst skal komme – og ikke i opmærksom, bevidst, kontakt til det, der sker her og nu.

En tantra inviterer fra det ideale til det reale: At undersøge og iagttage sindets og kroppens natur. At undersøge og iagttage relationens natur – eller hvad det vil sige “at relatere”.

F.eks. som i spørgsmålene:

“Hvem er jeg, hvis ikke jeg KAN være fortællingen om mig?” ..”Hvor er dette “jeg” – hvis det altså er der…?”, “Og hvis det ikke er der, hvordan skabes så illusionen om, at der er et jeg?… Og hvad er der så?”

En tantra inviterer såvel til en opmærksomt iagttagende praksis som til en reflekterende, betragtende praksis. Til at anerkende (se – sanse) det som er…og finde måder at bevæge sig med det på.

Det mest fantastiske er, at alt forandres (bevæges) igennem iagttagelse – fuldstændigt uden anstrengelse.❤️

……

Når praksis IKKE betinges af et mål med den ?

At adskille min praksis fra et ønske og forestilling om, “hvad der skal komme ud af den” vil invitere til at fokusere på dette mål.

Det inviterer i kontrol og lidelse. Det er i min optik den væsentlige faktor i ødelæggelsen af verdens natur og livsbetingelser: At målene helliger og betinger midlerne.

Klimaprotesterne er ingen undtagelse fra dette.

Hvis min praksis derimod omfatter:

Kontinuerligt, bevidst og opmærksomt at iagttage alle de sammenhænge, der kan forbindes til “det, jeg gør”, imens jeg gør det,

…så ser jeg:

“At som jeg bevæger mig, bevæges det, der er. Som det bevæges, bevæges jeg”.

I den erkendelse bliver målet fuldstændigt uinteressant. Praksis og nytte smelter sammen til et. Kontrol erstattes af ansvarlighed og medfølelse.
Det er den invitation, jeg læser i en Tantra. ❤️

…..

Kærlighed og medfølelse gemmer sig ikke bag mure, hegn og grænser! De bryder dem ned! ❤️

…..

En Tantra inviterer til “intensitet”. ??

Den fuldstændige opmærksomhed er som klar ild.

Som et bål der fortærer det, der var, bør være eller skal komme. Tilbage bliver intet – ikke engang den fineste aske.

Hvis brændet er vådt og fyldt med søm og skruer og skidt fra tidligere brug, så kommer der ikke meget andet end kvalmende røg, en lunken varme og en stor bunke sort aske derfra.

At leve er ild.
Det erfares igennem intensitet. Hinsides forbehold

Elsk! Så der ikke er andet end elskov, og ingen der elsker!
Mal! – Så der kun er “malen” der.
Dans! Så der ikke længere er “nogen”, der danser.
Græd! – Så det er gråden, der er..

Lev!
Uden ide om “Livet”..
Der leves! ❤️

……

HVOR VIL DU HEN? ??

“Hvilken vej skal jeg gå?” Spurgte Alice
“Hvor vil du hen?” svarede Katten
“Det ved jeg ikke!” Lød det fra Alice.
“Så er det lige meget hvilken vej du går” …kom det smilende fra Katten..

Denne historie fortalt her frit fra min hukommelse, er at finde i Lewis Caroll´s herlige bog om “Alice in Wonderland”.

Den er blevet citeret utallige gange som et eksempel på, hvor vigtigt det er at sætte sig et mål, og vide, hvor man vil hen.

Jeg ser anderledes på det:
Hvis jeg nu antager at Alice fulgte kattens udsagn og tog en helt tilfældig vej, og efter 30 minutter endte med at synke uhjælpeligt ned i en bundløs moses dynd. Ville det så være ligegyldigt hvilken vej hun tog – uanset at hun ikke vidste, hvor hun ville hen?

Vel næppe?

Hvordan skulle hun overhovedet kunne vide, hvor det var godt at gå hen, i dette for hende helt ukendte land?

Hvad hvis nu hun havde mødt en skildpadde i stedet, og fik svaret:

“Du kan gå alle de veje du vil, når du gør det bevidst, opmærksomt, iagttagende, og ikke er optaget af at komme et bestemt sted hen. På den måde vil du til enhver tid passe bedst på både dig og andre, og for hvert eneste skridt du tager erfare denne forunderlige verden”…

“Hvis du vil høre det, vil jeg gerne fortælle dig om noget af det, som jeg er opmærksom på, når jeg vil erfare nyt og passe på. At undersøge det – det kan kun du selv gøre.”

… Så ville historien naturligvis have været en anden. ?

…….

Den enkleste måde, at invitere et menneske UD af den bevidste kontakt til LYST, er vel nok at få det til at forveksle lyst med det, som han/hun har lyst TIL. ??

Den mest virkningsfulde måde at forhindre bevidst, opmærksom kontakt i et møde på, vil muligvis være at skabe en ambition om, det skal være en god oplevelse ? ?

…….

Tantra og tiltrækning ❤️

Hvor forbundethed er erkendt, vil der ikke opleves tiltrækning til nogen eller noget.
Forbundethed indebærer “kontakt”. Dvs. at “der intet er imellem”.

Hvad, jeg er, kan jeg ikke tiltrækkes af.

Erkendelsen af dette sker naturligt og fuldstændigt uden anstrengelse igennem opmærksom iagttagelse.

Hvis, jeg oplever at være tiltrukket af et andet menneske, udtrykker det således paradoksalt nok, at jeg har adskilt mig fra det. Adskillelse der føles som “virkelig” og opretholdes i illusion.

Søger jeg denne tiltrækning. Dvs. opfatter jeg den som en “mangel” i måden, vi relaterer med hinanden på, så vil denne søgen ikke bare indebære lidelse, men også være det, som skaber illusionen om adskillelse. ?

……

JEG KAN IKKE FINDE DEN MEST AUTENTISKE VERSION AF MIG? 
KAN DU?

Autentisk betyder “original”.

Hvor ofte læser jeg ikke: “Find den mest autentiske version af dig selv!” i reklamer om alt fra yoga over tantra, og psykoterapi.

Der findes ingen “autentisk version af mig” eller dig. Der er overhovedet ingen versioner af os.

Der er det, der er, hverken mere eller mindre … Det er så originalt, det kan blive. ❤️?