CLARA den adfærds-inviterende kvinde vil IND i dig.
Clara ved hvad hun vil, når hun vil det! ..Og det udspringer ikke af et valg. Det er en udbredt opfattelse, at det er manden, som skal lede i elskoven.
Den herskende mand?
Den ide er sandsynligvis opstået som en meget uheldig bivirkning af de store religions fortællinger om den “herskende mand”? Han regnede kvinden som “sin ejendom” på linje med kvæg, kameler, børn, huse og andre ting.
De første skriftlige love vi kender – vidner om den praksis. I nogle egne af verden henregnes voldtægt af en kvinde den dag i dag juridisk under “tings-beskadigelse” og “hærværk” – og straffes tilsvarende.
Det har været ødelæggende for elskoven og det lystne møde imellem mænd og kvinder.
Vi vil selv styre, hvad vi tager ind!
Vores natur ser jeg som fundamentalt anderledes:
Hvis, vi skal tage noget ind i os, vil vi altså selv kunne styre, hvad der skal ind, hvornår det må komme ind, og hvordan det skal ske.
Det gælder for alle levende organismer. Ikke bare for kvinder men også for mænd.
Vores mest sårbare er det, som vi kalder for vores “indre”. Det beskyttes af noget mindre sårbart, som vi kalder for vores “ydre”.
Det gælder uanset om jeg beskriver mig som et intellektuelt og følsomt væsen, eller et emotionelt , sanseligt og kropslig væsen.
Det er vel hele essensen i at bevæge os i integritet?
Jeg skal føle mig tryg, for at invitere dig ind i mig.. og ikke blot vise dig “det overfladiske”.
Kvinder og årtusinders overgreb
På den baggrund er det ikke noget under, at kvinder igennem tusinder af år har følt sig udsat for overgreb? Mænd har set sig i deres ret til at trænge ind i hendes inderste. Det er ikke mindre end hæsligt, at føle sig udleveret på den måde. Det findes stadig i vores sprogbrug som “at penetrere” ..
På Mahamudrainstitut inviterer vi kvinder og mænd til at se det og i den erkendelse og indsigt at øve noget andet!
Mænd tiltrækkes umådeligt af, at blive ledt af kvinden i elskovsmødet!
Som mand vil vi ind i hende!
Når kvinder erfarer, at de ikke skal stå til rådighed for nogen mand, men selv afgør, med hvem, hvornår og hvordan de vil modtage ham – så ændres alt i oplevelsen af at være kvinde. Også at “at være kvinde i lyst”.
Det betyder, at de tager autoritet over eget “rum” og begynder at øve måder, hvorpå de kompetent kan bevæge sig i integritet i møder med mænd.
Der sker KUN igennem aktiv bevægelse og IKKE særligt godt ved at lægge sig hen for at “modtage”. Bevægelse sanses igennem bevægelse. Vores natur er at møde bevægelse i spontan bevægelse. Det er det, vi er.
Ikke som jeg vil.. men som hun vil !
Som mand er det helt vidunderligt at blive mødt af en kvinde, der viser klart at hun VIL.
Ikke som jeg vil, men som hun vil.
Jeg kunne skrive: “Hende som styrer og leder i mødet” .. Nogle ville straks tænke i “dominans”. Det begreb ser jeg som udtryk af en patriarkalsk kultur. Også når det skrives som “Domina”
Kvinder leder ikke igennem dominans og magt, men igennem erfaring og indsigt. Mænd leder de igennem indsigt i mandens natur.
Det kan de kun, hvis de har været så heldige at møde mænd, som har villet lukke sig ind i hende. Da mange mænd kulturet set har opfattet det som “svagt” – og den dag i dag end ikke ved, hvordan de gør det? Så vil det være nyt for de fleste kvinder at erfare sig på den måde.
Den opfattelse bygger jeg på mange samtaler med kvinder og mænd samt ikke mindst mange års iagttagelser og fælles refleksioner i grupperne på Mahamudrainstitut.
Clara – klar og tydelig i det hun vil og gør
Når hun ikke er “dominant”, hvordan kan jeg så beskrive det, der sker i sådan et møde?
Jeg kalder det i mangel af et kortere ord for: At møde den “adfærds -inviterende eller informerende kvinde”..
Jeg vil kalde hende for : “Clara” … Det er er et latinsk pigenavn. Det er en hunkønsform af ordet clarus, som betyder “klar og tydelig”.
Hun viser mig klart og tydeligt, hvordan hun vil.
Hun forlanger intet!
…. Og vil jeg være i hendes intime nærhed – så sådan!..
Jeg taler ikke om at aftale forventninger, eller at forhandle undervejs. overhovedet ikke!
Det er sådan det er nu… og nu og nu… Det er spontant, impulsivt. Intet er givet. Det blæser som vinden. Emotionelt og foranderligt som vejret.
“..Og vil du ikke Mand?… Så skal det ikke være!”
BUM.. uden forklaring
Fra Clara lyder det:
“Vil du ind i mig som mand..
Så vil du mærke, at jeg først vil ind i dig!
Tag villigt imod den invitation!
Vis mig dig! .. og ikke din maske.“
“Lad mig se dig! Mere nøgen end du nogensinde har været før! – Og nej det handler ikke om tøj!”
“Er du bevægelig, lader du dig bevæge? Tøver du? Overvejer du? Vælger du ud af konflikt? Er du beregnende og vil noget med mig for din skyld? Sniger du dig til gevinst? …
I så fald: “Glem det! Pil af med dig!… Couillon! Poltron! Mauviette!” .. Lyder det fra Clara uden tøven og med et overbærende smil.
“Lad dig opløse der i den totale hengivelse, og jeg vil måske parre mig med dig…
Måske…?” …”Og nej det ligger ikke hos dig at afgøre!”
Kom og undersøg det med i Cupisofi og elskovskunst
…eller evt. på vores sommercamp