De klassiske Tantras inviterer til en lærende og undersøgende praksis, der bl.a. handler om at iagttage selvets illusoriske natur.

Jeg har grundlæggende aldrig været interesseret i tantra som en underholdningsaktivitet. For mig handler det “at leve” om at lære og erkende igennem opmærksom, anerkendende, medfølende og undersøgende praksis.

Det omfatter alt, hvad jeg gør.
Måske rammer det bedre at skrive: Hvordan jeg gør?!

Nu kan det at lære være særdeles underholdende. Omvendt er der ikke ret meget at lære i det meste underholdning.

Vores organisme er i sin natur lærende. Det er den i kraft af, at den kontinuerligt bevæges af at møde de omgivelser, den bevæger sig i. Alt levende – ja alt hvad der er – tilpasser og forandres i bevægelse og samspil med hinanden. Vi lærer altså, uanset, hvad vi gør.

Underholdning?

Underholdningens funktion ser jeg som at gribe og fastholde menneskers opmærksomhed igennem fængende oplevelser. De inviterer gerne til at se VÆK fra de sider af det at være levende, som kan føles stressende, svære og udfordrende.

Frem for alt skaber underholdningen afstand imellem “det” og “mig” – ved at invitere mig til at være relativt passiv tilskuer eller forbruger af noget, der er planlagt og ganske ofte også konceptuelt. Dvs, lavet og fremført efter en skabelon, der kan gentages mange gange. Ikke bare et show, men flere shows.

Den, som vil underholde, sælger et produkt. Det er kundens oplevelse af DET, der stilles i fokus.
Den underholdende møder også sit publikum i professionel distance. Afstanden er nødvendig og ønsket. Det er “varen” og “ydelsen”, det handler om. En stemning skal fremelskes..

Det, der sælges, fremtræder som en kortvarig illusion. 

På den måde minder behandling, terapi, og andre serviceydelser meget om hinanden.

Underholdning tjener gerne til at flygte fra dagligdagens udfordringer!
Altså bliver det allervæsentligste, vi lærer derigennem: Hvordan vi afleder os!?

Underholdning forbinder vi gerne med “events”: Det midlertidige tidsmæssigt afgrænsede engagement der tager sigte på at give deltagerne øjeblikkelig tilfredsstillelse.

At lære ved aktivt at møde det, som er.

Med det: “At lære igennem en undersøgende praksis” peger jeg på at møde- og udvikle handle-kompetence i forskellige sammenhænge med rod i mit daglige liv.

Læring vil måske ultimativt altid handle om at gøre os bedre til at bevæge os i integritet? – Altså i bred betydning at overleve bedst muligt i konstant skiftende og foranderlige omgivelser.

Det sker kun igennem en løbende vedholdende aktiv deltagelse i situationer, hvor vi konkret er nødt til at handle- og bevæge os anderledes, end det, vi kender.

De fleste mennesker føler sig tryggest med det, de kender. Det kan derfor være forbundet med både ubehag og irritation at anerkende, at der er meget – vi ikke kender! Ja det fungerer sådan, at jo mere jeg lærer og erkender, jo mere vil jeg få øje på, at jeg IKKE kender

Vi lærer godt, når vi bevæger os kontinuerligt i samspil med andre levende organismer. – Om det er mennesker, dyr eller planter.

Hvad er det så, de klassiske tantras inviterer til at lære?

Natur og kultur

Det synes at være en del af menneskets natur at skabe kultur. Det betyder, at organisere og strukturere samfund med regler, der skal sikre, at en bestemt orden opretholdes..

Til kultur hører også at tale et fælles sprog, og tænke på bestemte måder. Et samfund udtrykker noget, vi gør sammen. Fundamentalt for at gøre noget sammen er, at vi er i stand til at kommunikere mening og betydning med hinanden.

Når vi vil skabe orden i den natur, der grundlæggende bevæges og bevæger sig uforudsigeligt og spontant, så kan det kun ske ved at opretholde en illusion om kontrol. Da denne orden skabes i kaotisk spontan bevægelse, kræves der en stadig indsats og anstrengelse for at forhindre, at samme orden nedbrydes igennem spontant forandring.

Det svarer til at rydde op derhjemme: Hvis ikke jeg løbende er opmærksom på at holde huset rent, og ryddeligt, så bliver det meget hurtigt snavset og temmelig kaotisk. At skabe orden kræver en vedvarende indsats i kontrol!

Det er grundlaget for at kulturer bygger på ensartede gentagelser. På rutiner, traditioner, ritualer, normer, standarder, sæder og skikke, og accepterede måder at tænke og beskrive på.

De klassiske tantras inviterer til at se igennem- og ud af denne orden. At erkende naturen af det der er, som det er. For at gøre det muligt er det nødvendigt at iagttage, hvordan illusionen om orden skabes!?

Illusionen om selv

Et samfund, der bygger på struktur og orden, behøver individer, der er styr på. En måde at skabe individer på, er ved at give dem en identitet – en illusion om et “selv”.

Et sådant “selv” skabes ved at forvente at mennesker beskriver sig selv, som afgrænsede fra andre, igennem de unikke historier, de fortæller om sig selv og de andre. (same same)

De gamle grækere benyttede udsagnet “del og hersk!”, som et udtryk for, at magten i et samfund lettest bevares, når mennesker ser sig selv som individer og ikke optræder samlet i større grupper.

Det er også derfor, at de store religioner lægger så stor vægt på, at det er den enkeltes pligt for Gud eller guderne, der tæller i forhold til at blive skænket et liv efter døden. Et liv efter døden som endda også beskrives som individualiseret. Gør dine pligter! Ær guderne og samfundets love og herskere, og du skal skænkes et evigt liv.

Det siger sig selv, at sådan en illusion om orden ikke bare generelt stiller sig i modsætning til naturen af det, som er? Den skaber også en konflikt i hver enkelt af os.

Du og jeg er udtryk af den samme natur, ligesom alt andet liv på jorden er det. Vi er spontane og impulsivt, kreative, når vi vel at mærke ikke lægger os i bånd.

Ja jeg vil endda gå så langt som at sige, at vi er udtryk af helt den samme natur, der bevæger- og bevæges- i hele universet.

Når noget levende spærres inde, vil det gøre sig fri

Ethvert levende væsen vi forsøger at spærre inde, vil af sig selv forsøge at komme fri. Medmindre det igennem bånd, tvang, indoktrinering eller afledende underholdning resignerer.

Sig bare, hvordan landbruget konstant må kæmpe med den uordentlige natur!

De klassiske tantras har deres oprindelige rod fra før landbrugets indførelse. De inviterer til at få øje på på, hvordan disse bindinger skabes- og opretholdes.

Når vi ser en illusion SOM en illusion, så opløses den af sig selv.
Før, vi ser den, forekommer den os at være virkelig.
Det er illusions natur at give “skin af” … Tage sig ud for at være noget, den ikke er.

Illusionen, der adskiller os fra at se naturen af det, som er, er dette “selv”..

Selvets illusoriske natur i de klassiske tantras

De klassiske tantras inviterer til få øje på selvets illusoriske karakter. At se: at intet har eksistens i sig selv. At intet er permanent, men kontinuerligt forandrende og bevæget af alt det, som bevæges.

Det betyder IKKE at gøre oprør imod samfundet. Det ville kun binde endnu mere til samfundets illusion om at opretholde orden. Den som går imod en orden, må være overbevist om, at den er reel!

En Tantra peger på at se igennem illusionerne og på den måde også få øje på, at de bånd, som binder, nok virker overbevisende og ikke er virkelige.

Ultimativt betyder det at leve i en praksis, der er hinsides betingelse. Det vi også beskriver med ord som kærlighed, frihed, lyst, kreativitet, opmærksomhed og medfølelse for alt levende og det, som er.

Ingen af disse kan sandt beskrives i noget koncept eller moralsk vurderet opfattelse af, hvad de er og betyder.

Igennem tantra øves det at se direkte.

Når, det er lært/erkendt, skelnes der ikke længere imellem: Det, der iagttages, det der iagttager, og hvordan der iagttages.

Hvad har du og jeg så ud af det?
Absolut ingenting!

Når, det ses,
er vi der ikke længere
som nogen eller noget,
der søger noget
med noget.. <3