Hvordan er den gode leder? Der er brug for ledelse i mange sammenhænge, det gælder også i fællesskaber og på seminarer, hvor vi undersøger naturen af krop og sind og mødes i sanselige og ofte sårbare møder.

Den gode leder, vil jeg spontant følge

For det første, at det er et menneske, som nogen vil følge – og ikke en rolle der tages på.

Hvad skal der til for at ville følge et andet menneske?

At jeg opfatter invitationen som troværdig, passende og autentisk og ser mig i stand til at følge den, hvad angår tempo, takt og rytme.

Integritet – At det er tydeligt for mig at se en klar sammenhæng imellem det, der gøres, og det der siges.

Åbenhed – At jeg får det at vide, jeg bør vide.

Klarhed – at jeg kan se, hvad det, der siges, konkret betyder for det, jeg skal gøre og for mig.

Rimelighed – At der er rimelighed i måden vi relaterer på – hvilket bl.a. betyder, at vi ser og anerkender hinanden, og er i stand til leve os ind i hinandens behov og opfattelse af verden.

Kompetence – At han/hun er kompetent – dvs. kan det, vedkommende skal kunne.

Pålidelighed – at jeg kan stole på dig og at du ikke gemmer dig bag en maske.

Invitation – At der formidles klare rammer, der ikke handler om kontrol og regler, men om at skabe rum for udvikling af kreativitet, praksis, kompetence og læring.

Empati – dvs. at kunne se og sanse sammenhængen imellem egen bevægelse/handling – og bevægelse i omgivelser, mennesker og kontekst.

Indsigt i såvel økologi som økonomi dvs. at kunne betragte verden og livet relationært-komplekst og ikke kun lineært-processuelt.

Evne til at bevæge sig i konflikt uden angst.

Den gode leder er klar i sine grundantagelser og med færdigheder til at formidle dem på en måde, så de virker meningsfyldte for de, som skal følge og forbinde sig med dem.

Opmærksomhed, opmærksomhed

… Og som det absolut vigtigste: Opmærksomhed.

At jeg erfarer, at du ser mig, som jeg er og gør, og ikke igennem et filter af historier om hvordan jeg var, skal eller burde være.

Den gode leder har erkendt forskellen på at anerkende og at acceptere. I Anerkendelsen er der ingen bedømmelse. I accepten vurderes jeg efter nogens målestok. Anerkendelse inviterer i lyst. Bedømmelse i angst og kontrol.

I opmærksomhed ser jeg det, som er. I fokus ser jeg det, jeg vil og udelukker det, jeg ikke vil se.

Den gode leder :

Kan “sælge” – dvs. er i stand til at skabe de forskelle og invitationer, som gør en så stor forskel for mennesker, at de af-sig-selv handler ansvarligt på dem.

Forstår forskellen imellem “at styre” og “at lede” – se nødvendigheden af begge – og være kompetent til dem.

Kan formulere overordnede strategier og forstå hvorledes de omsættes til handling. Dette betyder at skabe meningsfulde og klare hypoteser om sammenhænge i organisation, ledelse, styring, nytte og omgivelser.

Forstår og har indsigt i nødvendigheden af at dokumentere såvel ledelse som styring (dvs. sin praksis), hvor vigtige interessenter udtrykker behov for det, uden at udvikle et hæmmende bureaukrati.

Er orienteret og bevæger sig i/med praksis, intention og fakta (det som er) og ikke låst på mål og forventninger.

Formår at formulere – dvs. opfinde og skabe risici og chancer, og at handle således at antallet af muligheder vokser i bæredygtig symbiose med omgivelserne.

Kan samtale på en sådan måde, at vi inviteres til at reflektere over egen praksis og evt. motiveres til at forandre den af-os-selv.

Evner at fordybe sig opmærksomt, nærværende og bevidst.

Kan bevæge sig ubesværet fra metaperspektiv til detalje og tilbage igen.