Den lyst er ikke normal – at elske kvinder
“Den lyst er ikke normal!” … sagde hun..
Lige så længe, jeg kan huske, har jeg elsket kvinder. Jeg har ikke tal på de mange gange, hvor jeg har funderet over, hvordan- og hvor meget- det og den lyst fylder i mig?
Ikke let at skrive om “den lyst” ..
Jeg ved, efter utallige samtaler med kvinder igennem hele mit liv, at det, jeg sanser i den henseende, må være anderledes end det, de måske fornemmer i tiltrækningen til mænd?
Nok har mange kunnet genkende interessen for det andet køn som sådan, og jeg har fået den opfattelse at kvinder generelt måske er mere selektive i den henseende. De tiltrækkes af bestemte mænd, mere end af “mænd som sådan”? Jeg er med på, at jeg generaliserer her. Jeg understreger, at det er mit indtryk..ikke andet.
På mange måder er det, jeg har gang i at skrive her, nærmest en umulig opgave. Hvordan skal jeg formidle en måde at sanse på, en fornemmelse, bevægelse, optagethed, lyst, længsel, tilstand, kærlighed, drift mod…. med ord, når det hele sker i mig uden ord..?
Jeg gør det alligevel. Det er ganske enkelt vigtigt for mig!
Den lyst? … eller liderlighed
Jeg kan vågne om morgenen ved at mærke det, jeg vil kalde for en næsten umærkelig vibration i hele min krop og mit sind. Det er både behageligt og ubehageligt – nærmest ubestemmeligt.
Måske vil jeg kalde det for “liderlighed”. Tidligere kunne jeg beskrive det som en impuls, der er i familie med at føle mig sulten. Og det rammer overhovedet ikke..
Det føles nærmere som noget sårbart, lystent og eksistentielt. Måske kommer det i retning af en lidt stressende følelse af “at der er noget i livet, som er min bestemmelse”.. sådan rent biologisk?
“Noget jeg er her for….” En længsel efter at elske med en kvinde.
Den lyst føles sårbar, fordi det rammer ned i min integritet. Som om det er livsnødvendigt. Ikke sådan at jeg dør af ikke at kunne elske. Mere på en sådan måde at det handler om “mening” eller “meningsløshed”, hvis ikke det er muligt… nu eller snart.
Det er så forunderligt for mig med den lyst eller “liderlighed”. Jeg tror aldrig, at jeg bliver klog på den, og uanset har den været nærværende igennem hele mit liv..
Jeg forundres over dens natur – Og når jeg gør det, er det som at gribe efter noget, jeg ved er der, uden overhovedet at kunne få greb om det.
Bare synet af en kvindekrop – og straks er den lyst der
Jeg er på “Printerest” – en digital platform, hvor jeg får præsenteret kunst, håndværk, fotos, etc.. som skulle matche det, som er mine interesser. Jeg har aldrig indstillet nogle præferencer eller “liket” noget der. Alligevel præsenteres jeg dagligt for skulpturer af … ja kvinder. Altså fotos..
Når jeg ser på dem, bliver den så velkendte vibration tydelig igen… En impuls jeg også kalder for “jeg vil!” … være nær, se, dufte, sanse, smage, favne, berøre, elske, passe på, være med, tage omsorg for og parre..
Jeg ser på de der kvindekroppe og alt sanses elektrisk. Det er sgu da mærkeligt? Forunderligt! Det er som om sindet kobles til side: Ja det er virkeligt svært at beskrive. Den lyst er som en dyb tone fra urhavet. Som noget totalt irrationelt der vokser indefra..
Måske ER det biologisk konditionering? .. og hvad hjælper det 😉
Jeg hører hjemme der!
Det er som om, jeg “hører hjemme” der hos kvinden. Eller i hende… Måske forbinder jeg det med noget meget trygt?…
Jeg var meget ung første gang, jeg erfarede det.. Det føles som om, det altid har været der.
Som 7 årig på danseskolen mærkede jeg den lyst, når min danselærerinde stod tæt på mig. Hun har måske være 17-18 år gammel.
Nogle kvinder har spurgt mig om, “hvad der vækker den lyst”?
Den vækkes ikke… Den er der bare. Det må være det, jeg er… ?
Er det parrings-trang?
Også det.. og mere “Være-trang”. At være! – Sammen med det kvindelige.
Det er hende som skabte- og skaber mig som mand.
Jeg elsker at elske!
Jeg elsker simpelthen at elske!
Det er det mest totale, jeg kender!
Som at blive opløst i hende. Tage hende ind, spise hende langsomt og uendeligt sanseligt. Blive til hendes duft, smag og krop.
Mine første erfaringer med at elske var at slikke. Det var vidunderligt. Mange gange kom jeg spontant af det, imens jeg lå der imellem hendes lår. Det var selvfølgelig ikke så heldigt. Så faldt testosteron-niveauet brat, og med et følte jeg mig adskilt.
Så opdagede jeg, at jeg blot skulle fortsætte med at elske hende med min mund og mit ansigt… Og så gik der meget kort tid, før jeg igen forsvandt ind i hendes væsen.
“Den lyst er ikke normal!”
“Det er ikke normalt” sagde mine børns mor.
“Din lyst er for meget..”
..og hun anbefalede terapi.
Jeg tænkte “terapi for hvad?”
For at elske for meget? … For at ville?
Jeg kunne forstå, at hun følte det som et pres. Som om hun ikke kunne tilfredsstille mig – og at jeg forventede, at hun gjorde det? Det gjorde jeg ikke… Det pres blev skabt af en forventning i hende om monogami, som jeg respekterede, levede efter, og følte forkert..
Jeg bebrejder hende ikke! Mennesker opdrages ind i monogami, ejerskab, monopol og med den også ofte jalousi.
Integritet
Hun er, som hun er – og i kontinuerlig bevægelse. Jeg er, som jeg er og ditto… Hvis vi kan finde rytme, takt, og tempo sammen, så kan vi bevæge og bevæges med hinanden. Når det ikke længere lykkes, må vi danse i større afstand.
Det at elske – at kunne være som vi er. Se hinanden som vi er, KAN ikke betinges af noget som helst – heller ikke af monogami! Vi er forskellige og kan finde ud af, hvordan vi bevæger os med denne foranderlige forskellighed. Så vi kan passe på os, hinanden, og de omkring os. Det handler også om integritet.
Det må vi gøre igen og igen…
Nej til at bruge…
Jeg elsker! Og det handler ikke om “at bruge”. Et andet menneske KAN ikke have ansvaret eller pligten til, at jeg føler mig tilfreds, tilfredsstillet… eller noget som helst andet. Siden vi gik hver til sit for nu 16 år siden, har jeg i mødet med alle kvinder været helt åben om, at jeg ser sådan på det, og lever sådan.
En enkelt gang gik jeg med til terapi. Som det første spurgte jeg den kvindelige terapeut om, hvordan hun havde det med sin seksualitet. Jeg ville gerne høre om det, før jeg kunne føle mig tryg ved at åbne for noget, som føltes meget sårbart i mig.
Hun lukkede i og sagde bestemt, at hendes seksualitet intet havde med den samtale at gøre, vi nu skulle have. Den skulle kun handle om mig!
Så sagde jeg venligt tak… og tog afsted.
Flere gange i ægteskabet tænke jeg på at slutte alt. Det at leve blev så meningsløst. Som at være i fængsel i min egen krop. Som at blive garrotteret og kvalt langsomt. Så voldsomt kan det føles at forsøge at presse den lyst ned under et låg!
Jeg kunne ikke se, hvordan jeg kunne leve som et ordentligt menneske og samtidig være med den kraft i mig. Den Lyst virker som en brændselscelle i et atomkraftværk.
Vi har børn med hinanden, og det var vigtigere for mig at få dem godt i vej…
For mig handler DET også om integritet, kærlighed og at anerkende <3
Genkender du den lyst .. mand eller kvinde?
Inden jeg offentliggør denne artikel, så tænker jeg på nytten af den?
Det har været nyttigt for mig at skrive den.
Måske kan du som mand eller kvinde genkende noget i den?
Den handler om noget, jeg finder meget vanskeligt at sætte ord på.
Sådan er det nok med det meste af det, som synes virkeligt vigtigt! Det kan ikke betinges af beskrivelse… <3
