Det der udfolder sig? Livet – du og jeg
Geschehen er et tysk udtryk for – det der udfolder sig.
Den måske væsentligste forskel imellem den systemiske måde at møde livet på, der er meget lig med det, som f.eks. de tantras, jeg finder i Zen, inviterer til – beror på det at “kende noget” eller ej?
Vores sprog er udviklet ikke bare til at forenkle vores kommunikation, men også til at forsimple den. Dets væsentlige funktion er at fastholde en vedtaget orden. Derfor skabes sprog forskelligt, sådan at de passer til forskellige kulturer og dertil hørende magtstrukturer.
Det vi kalder for “en kvinde”? – Det der udfolder sig
“Se der er en kvinde!!”.. Siger vi, og mener så at vide, hvad det er, der peges på
På samme måde, er det med alle andre ord. Et “ord” kan iagttages som: En lyd – der skabes igennem bevægelse som bevægelse. Det opfattes igennem bevægelse. Der igennem bliver det emotionelt igennem gentagelser til en erfaring, der genkendes. Alene idet den er blevet gentaget og sanset så mange gange før.
På den måde er måske mange tusinder forskellige måder at bevæge sig som “kvinde” på, blevet gjort til en ens-lignende gentagen “emotion” i vores krop. Vi hører ordet “kvinde” (eller et hvilket som helst andet ord) og bevæges først og fremmest spontant af det, frem for af noget andet.
(Hvis du er i tvivl om det, så udskift både eksemplet og ordet “kvinde” med et andet, som tydeliggør det, jeg skriver bedre! Hvad med “Idiot”.. 😉 )
At se alt som: Det der udfolder sig
Forestil dig, at du hver eneste gang, du så et eller andet, ikke vidste hvad det var? Du kendte ikke et ord for det.
Hvordan ville du så møde det?
Ja du kunne gå ignorant forbi det? ..
Da vi grundliggende i vores natur bevæges som andre levende organismer, ville vi som det første være forsigtigt undersøgende på, om det kunne være farligt? Som det næste: Om det kan spises eller: Om vi måske kan lege med det?
Vi ville møde det “undersøgende og opmærksomt iagttagende” uden at vide, hvad det er.
Den forskel gør en kæmpe forskel for, hvordan vi lever!
Den er så stor, at det ikke er til at forstå eller beskrive.. Det skal erfares!
Systemisk teori og praksis – og altså også mange af de buddhistiske Tantras – inviterer til at se alt som “det der udfolder sig..”. Altså ikke som noget, der ER.
Hvordan kan det se ud i praksis?
En dialog
Lad mig eksemplificere det..
Du hører nogen sige til dig:
“Jeg har problemer med at sætte tydelige grænser! Kan du hjælpe mig med det?”
Kan du læse, at der i det korte udsagn opereres med “problemer”, “grænser”, og ikke at forglemme et “jeg” og et “du”?
VED du hvad alle disse ord peger på?
(De fleste ville nok svare “ja!” til det spørgsmål?)
Måske endda understrege det ved at svare: “Uh det kender jeg godt!…og måske fortætte med: Lad mig fortælle, hvad jeg gør”
…..
Systemisk set, så peger det første spørgsmål på, det der udfolder sig og ikke på noget, som er…
Både at det siges lige her og nu i dette møde, og åbenbart også i andre møder..?
Og hvis det er det, som sker, så er det ALDRIG NOGENSINDE DET SAMME, DER SKER!”
Reflekter lige over hvordan samtalen kunne gå videre!
………
F.eks. med at spørge: ” Sker det også lige nu?”
Der svares måske: “Nej nej… lige nu er det ikke nødvendigt!”
“Hvad ville nødvendiggøre det?” (uden at vide hvad “det” er…!)
“Øh.. at du vil noget fra mig, som jeg ikke vil”!
“Hvordan kunne det ske?”…
“Hvilket af det?”
“At jeg ville noget … eller/og at du ikke ville det”?
“Jamen jeg vil jo noget nu fra dig! Jeg spørger, om du vil hjælpe mig!?”
“Det ved jeg ikke om jeg kan. Hvad skulle der ske, for at du opdagede at jeg kunne, uden at du så gik over mine grænser?” (som jeg ikke ved hvad er)
“Ja så måtte du jo sige fra!”
“Hvordan ville du opdage, hvis jeg ikke er i stand til at gøre det?”
“Ej ej… det ville jeg jo så ikke. Eller.. Kunne jeg spørge dig om det?”
…………
… Kan du se hvordan samtalen her ser MEGET anderledes ud, end, hvis vi mener, at vi “kender” det, som tales om? <3
Vi kommer til at tale om “hvordan sker…?”
…..
Jeg vil i det kommende år invitere til online praksis-fællesskab i systemisk teori og praksis. Blot som info. Mere om det senere <3