Det er ikke din skyld – det kunne du ikke gøre for. Hvem har ikke hørt den sætning mange gange? Især som børn?
…….
Her til morgen fik jeg øje på noget, jeg ikke har set så klart før, som måske har mere betydning for min seksualitet, end jeg lige tænker over?
Da jeg var barn kunne jeg gøre noget, som havde på fornemmelsen var forkert, forbudt eller farligt?
I samme øjeblik kunne jeg sanse en dyb emotionelle angst for at “få skylden for det”, som skete! Mad den også angsten for straffen og afvisningen derigennem.
Hvis jeg så blev mødt med:

“Det skal du ikke være ked af – der er ikke din skyld!” og måske også: – “Det kunne du ikke gøre for”.
…Så kunne kroppen afspænde i lettelse og stor nydelse.

Befrielsen fra skylden og dermed angsten kunne være så bevægende, at jeg måske kom til at græde over det?

Et mønster for liderlighed?

Bare det at skrive det som voksen mand gør, at jeg bevæges emotionelt af det.
Genkender du det?

Hvad jeg ser, er, hvordan det kan blive til et mønster, som får stor indflydelse på, hvordan vi også kan opleve erotisk lyst og liderlighed senere i livet:
Jeg føres et sted hen i noget potentielt forbudt eller -skamfuldt – Uden at have et valg – måske endda uden vilje, og det bliver IKKE min skyld!

Faktisk kan det være nok, at noget føles potentielt farligt eller forkert at undersøge, eller at det blot opleves sådan:
Som noget upassende, uordentligt, “forkert”, på kanten.
… Og hvis nogen “kræver det, eller får mig til det – så fratages jeg “skylden”.

“Det var ikke mig, der valgte det. Det var en anden – det er ikke min skyld, jeg blev ført!”
Jeg føres udenom kulturelle krav og normer ind i noget, der ellers kan være forbundet med skam og forbud.”

Krav kan paradoksalt set blive befriende

Det føles befriende dejligt og anerkendende. Som en stor stor lettelse.
På den måde kan “krav” endda i erotiske kontekster helt paradoksalt opleves som befriende.

Når valget fratages løftes en byrde.
Valg udtrykker konflikt. Hvis du vil stoppe et barn, skal du blot skabe et valg for det, som er svært at træffe”.

Hvad jeg også fik øje på, er:
At det må være den ældgamle fortælling om, at vi skal have Guds syndsforladelse, der er i spil.
Vedkend dig din synd!
Mærk skammen og skylden!
.. Og så kan den forlades igennem Gud med præstens autoritet.

Forlad mig for skyld

Nu sidder jeg så her og glæder mig over, at kunne invitere mennesker til at gå på opdagelse lyst, hengivelse og elskovens kunst.
At se hvordan skam og skyld skabes som midler til magt.
Og hvor befriende det er, at forlade dem i et trygt, medfølende og opmærksomt anerkendende fællesskab.
Frem for alt i det tempo, som passer til os hver især.

Vil du være med?