Det sker af-sig-selv
Det levende er kendetegnet ved, at det sker af-sig-selv. Det gør det væsens-forskelligt fra, hvordan maskiner konstrueres og fungerer.
Hvis jeg vil åbne en blomst
Hvis jeg vil åbne en blomst, går den i stykker i mit forsøg.
Vil jeg lukke den, sker det samme.
Vil du vil “muntre mig op” – bliver jeg sikkert mere trist.
Trist over at jeg skal tage en maske på for at tilfredsstille dit behov.
Vil du give mig “mere lyst”, vil jeg vende mig i ulyst.
Kontakt til lyst kommer af-sig selv, når den ikke forventes.
Insisterer du på at se mig ind i mine øjne.
Vil jeg impulsivt dreje dem væk.
Beder du mig om at trække vejret afspændt.
Vil jeg spænde i ambitionen om at gøre det.
Vil du se “kærligt” på mig,
mødes jeg af sentimentalitet.
Kærligt vil det være at se, uden at ville noget, eller gøre mig til nogen.
Det kan man selvsagt ikke ville.
Af-sig-selv
…..eksemplerne udtrykker livets og det levendes måde at bevæge sig på.
Det gør af-sig-selv … Hvor, det tvinges, opstår modstand,
Det fører til ideen om, at det skal be-tvinges: Formes efter nogens vilje. En vilje der vil have udspring i ideer, tro eller overbevisning.
Værktøjer der skal fixe?
Hvor er det tilsyneladende få, der ser, at det at ville have “værktøjer” til at ”fixe sit parforhold”, “sin stress”, eller “sit liv” – må betyde, at det levende ses som en maskine?
På samme måde bliver ideen om “processer” til. Sammenhængende trin og del-aktiviteter, der starter et sted og skal føre et andet sted hen.
Blomsten kan ikke åbnes med et værktøj. Måske kan den vandes, gødes og skærmes en tid – uden at kvæles? Det vil betyde ro og rum til at vokse af-sig-selv.
Hvis jeg vil behandle nogen, må det betyde at jeg vil forandre vedkommende. Der vil være et “før behandlingen” og et “efter behandlingen”. Vi kan spørge: “Var behandlingen ikke god?” … Vil du komme med din bedømmelse?
At bevæge og bevæges
Hvor vi mødes i kontakt, står der ingen behandling imellem os. Intet mål, ingen ambition, ingen proces. Det levende bevæges og bevæger. Livet udtrykker kontinuerlig forandring. Det sker af-sig-selv.
Vil jeg lære at danse, må jeg bevæge mig med dig. Ingen kan “give” mig den mindste lærdom eller færdighed. Den opstår igennem gentagelse – og allerbedst i leg. Det sker af -sig-selv.
