Du er seksuel. Du er født med impulsen til at elske.
Du har ingen seksuelle behov!

Du har heller ingen “vejrtræknings-behov”!
Du er vejrtrækning.

Du har heller ikke behov for at sove.
Uden søvn er du her ikke!

Hvad sker der, når vi gør det vi er, til behov vi skal have dækket?
Så gør vi “det at leve” betinget af, at der er noget, der skal leveres.

Det gør os til kunder, tiggere og handlende, på jagt efter de rigtige leverandører. Det får os til at ville afstemme forventninger og tænke i at indgå kompromisser.

Det betyder i sidste ende, at vi betinger vores liv med hinanden, af hvad vi kan få til gengæld for vores ydelser.

Og kærlighed? -Det ord vi har opfundet, for at pege på det, som må være hinsides enhver betingelse”?

Den fordamper i det hele.

Hvor længe vil du blive ved med det?
Ja jeg spørger bare!

Kompromiser og kærlighed? – Nej vel?

Et kompromis beskriver jeg som:
“At indgå en gensidig aftale, hvor begge parter forpligter sig til noget, der ligger midt imellem forskellige ønsker eller interesser. Hvor ingen får det, de vil have, og måske kan leve med resultatet af en forhandling?”

Kærlighed KAN ikke aftales!

Vil det ikke netop gøre måden, vi møder hinanden på, betinget af krav og forventninger? Det vil også med det samme indføre skyld i vores relation! Den, som bryder aftale, vil gøre sig skyldig. … De fleste mennesker “miste tilliden” til et menneske, som ikke overholder indgåede aftaler.

Men hov!

Har jeg da ikke ansvaret for, at du har det godt, når du er sammen med mig? I det mindste ikke såres eller bliver ked af det, som jeg gør?

Gør ikke andre fortræd!

Indprentes vi ikke tidligt : At vi ikke må gøre andre fortræd, med vores adfærd?
Er det muligt? Gælder det alt levende? Eller kun dem vi har lavet aftaler med? Er det en del af kompromiset?

Hvordan i alverden skal noget menneske kunne forudsige, hvilke emotioner og følelser, andre mennesker skaber i mødet med sig? Kan vi ikke alene gøre det, ved at tage afsæt i “Hvordan det ville føles i mig”? Er der nogen sikkerhed for, at det også gælder for dig?

Jeg kan bevæge mig ansvarligt og være åben for at iagttage reaktionerne i det, jeg møder. Jeg kan lytte til din oplevelse af det? … Og kan jeg være skyld i den?

Tænk hvis du og jeg konstant skulle forsøge af forebygge bestemte ubehagelige emotioner hos andre mennesker? Hvor umulig og stressende opgave ville det ikke være!

Det ville reducere al impuls og spontan livslyst til et minimum. Det ville binde os hver især.
Alt levende søger spontant væk, fra at blive holdt fast, med mindre angsten for en tænkt konsekvens over at “være fri af den” – er større end ubehaget ved at være bundet og indskrænket igennem bindingen.

Hvad så?

Du er seksuel – og måske har du fortrængt det?

Elskende mennesker er tiltrækkende. De er sanselige, opmærksomme, iagttagende og spontane. De lader sig gerne invitere, og ikke binde. De mødes ud af “at ville møde” og ikke med ambitionen om at få “noget ud af det”?

De forhandler ikke om livet. De møder i det øjeblikkeligt mulige og gensidigt villede fuldt og helt og uden kompromis. Der er ikke noget, de SKAL, og uendelige muligheder for, hvad vi muligvis kan undersøge sammen?

Hvad siger du?
Vi du være mere sammen med elskende mennesker? Undersøge noget mere?

Så kender jeg et sted og fællesskab der hedder: Mahamudrainstitut