Du kan ikke vælge, hvordan du oplever verden
Du kan ikke vælge, hvordan du oplever verden.
Lige nu, imens du læser denne tekst, vil jeg vise dig, at det, som sker i dig, ikke er er et spørgsmål om at vælge?
Allerede ved at have læst så langt som til her, vil den bevægelse, som sker i dit intellekt, når du forstår bogstaver, grammatik, ord, og betydninger – bl.a. være betinget af, at jeg har skrevet det, du læser.
For to dage siden mødte jeg en kvinde da jeg gik i skoven her i Sydtyskland. Hun stoppede op og vi faldt i snak. Midt i vores samtale, afbrød hun mig, og sagde ret direkte til mig: “Du laver noget med sex og elskov. Er det ikke rigtigt?”
Jeg blev ærlig talt noget paf. Hvordan kunne hun vide det?
Da jeg spurgte hende om det, svarede hun: “Det er fordi jeg kan fornemme lysten buldre op igennem min krop. Jeg står simpelthen her og får lyst til, at du slikker mig lige på stedet!”
Lægger du mærke til hvad der sker i dit intellekt og din krop, når du læser ovenstående historie?
Du kan ikke vælge, hvad der sker. Det sker bare!
Det, jeg skriver – som du læser – bevæger ikke bare vores begges intellekt. Intellektet kan ikke forstå eller genkalde sig et eneste ord, uden at kroppen bevæges spontant emotionelt af det.
Du kan ikke vælge, hvad du erfarer
Kunne det tænkes, at vi begge bevæges, som vi er, og at vi hver eneste mikrosekund forstyrres emotionelt og dermed forandres af det, vi sanser og opfatter? … Nogle ville kalde det for: At vi “erfarer”?
Har du og jeg valgt at lære det, vi har lært? Eller er vi hver især fuldstændigt unikke som en akkumulation af møder, handlinger og reaktioner på det, der er sket såvel indeni os som omkring os indtil nu?
Forstyrrelser vi kun i uendelig liden grad har den mindste kontrol over?
Handl uden at vælge!
Hvad, jeg skriver her, peger ZhuangZi på i en tantra af samme navn. Han regnes for en af Taoismens vigtigste filosoffer. Den kaldes gerne for “spontanitetens bog”.
“Handl hinsides at vælge!” lyder invitationen – Wu-wei kaldes det også, eller “ikke-handlen”. Erkend at du og jeg bevæges spontant af det, som ellers sker. Vores “valg” vil være illusoriske i deres natur.
Betyder udenfor kontrol: Uden indflydelse?
Betyder det at være udenfor kontrol så, at jeg heller ikke har indflydelse på det, som sker?
Jeg kan se, at når “jeg bevæger mig” bevæges alt – og når alt bevæges, bevæges jeg. Det svære bliver måske at erkende at dette “jeg” også fungerer som illusion: Dvs. som et forsøg på at “fastholde et SELV”: En ambition om at være “noget” eller en “nogen”, der står udenfor eller imod denne kontinuerlige forandring. Vi er i øvrigt ret gode til at “hjælpe” hinanden med at opretholde den.
Vi lærer det ret tidligt i livet. F.eks de mange gange vores forældre beder os om “at vælge rigtigt”.
Et sådant illusorisk selv opretholdes lettest ved at være imod forandring og spontan bevægelse. En fast moral, regler, normer, værdier, standarder, tro, fordømmelse, “noget at kæmpe for- eller imod”, “de andre – overfor “os”, sandhed eller løgn, rigtigt eller forkert, etc. – er nyttige hjælpemidler i den stræben.
