Noget af det som, måske synes vanskeligst at begribe i de klassiske Tantras er, at intet i vores univers kan have egen eksistens? Det gælder altså også du og jeg.

Det tilsyneladende faktum – spejles også i såvel kvantefysikken som den systemiske teori..

Når det er svært, sådan rigtigt at se, hænger det nok sammen med at vi socialiseres til at opfatte os som “et selv”. “Jeg er, som jeg er”, “du er, som du er”.

Vi ser os som individer, som er “født” af en mor, der også er født af sin mor etc.. Endnu et led i generationer, som kom før os.

Størstedelen af vores fortællinger handler om mennesker, der har opnået noget særligt i “deres liv”. Du har “dit liv” og jeg “mit liv”. Jeg har mine behov” og du har dine. “Dit og mit” spiller med andre ord en meget stor rolle i vores eksistentielle opfattelse.

Egentlig er det meget enkelt at få øje på, hvor absurd den forestilling er!

Hvori består din og min egen eksistens?

Hvad hører med og ikke med til dig?

Hvis jeg nu spørger dig om, hvad du “består af”, så vil du måske opliste at du har en krop, med alt det den indeholder: Hjerte, lever, mund, lunger arme, ben…osv.?

Naturligvis en hjerne med et intellekt. Den og det er også krop. Måske også at du “kan noget”, og har en fortid med familie etc. som er unik for dig…

Enhver vil være enige med dig om, at du ikke kan leve uden lunger. Uden dem ingen dig!

Får du ødelagt dine tarme, vil du også være i fare for at dø.
Uden hjerne eller bare med et intellekt, der måske begynder at fungere meget dårligt, vil det være helt slemt..

Uden omgivelserne er du her ikke

Hvis du nu bruger de kriterier til, at definere dig selv som noget selvstændigt eksisterende, så vil jeg med den samme måde at skelne på, kunne hævde, at luften du indånder igennem dine lunger, vil være fuldstændigt afgørende for at dine lunger overhovedet er der, og fungerer som lunger!

Uden luft og atmosfære på jorden, er du der ganske ikke, som du er.

Intet tarmsystem kan fungere uden at være fyldt med en flora og fauna af mikroorganismer, som alle har deres oprindelse i den kost, der er blevet spist, og det som i øvrigt findes i omgivelserne, vi lever i.
Der er i vores fordøjelsessystem flere forskellige celletyper med et ANDET DNA end der er celler i resten af kroppen med det, vi forstår som “mit DNA”.

Uden mad… og netop DEN mad jeg spiser, vil jeg enten ikke være her, eller være noget andet.

Altså uden de omgivelser, vi lige nu lever i, ikke det fordøjelsessystem, vi har!

Andre omgivelser og du og jeg “er nogle andre”

Jeg kan heller intet lære, hvis ikke der er interaktion med “omgivelser at lære af og -i. Det jeg lærer kan ikke adskilles fra det miljø, jeg lærer i.

Da alt i min organisme hormonelt også er styret af driften til at formere mig, så vil min eksistens helt afhænge af min evne til at socialisere og f.eks. skabe mage.

Kort sagt eksisterer du og jeg som stjernestøv der holdes sammen af bevægelse, indtil det ikke længere kan lade sig gøre. Og det sker 100% i samtidig fælles interaktion med alt, som kontinuerligt bevæges og forandres på mikro-, makro- og kosmisk- niveau.

Selv udvikling, egen eksistens og Tantra??

Hvor kommer så al den snak om “SELV-udvikling fra?
Hvad er det ikke for en fuldstændig vanvittig illusion, at vi overhovedet er i stand til at afgrænse os?

“Tantra” inviterer til at iagttage illusionen af “selv” og i denne opmærksomhed erfare naturen af det, det er… som det “vi” også er…

For politik og religion og alt, hvad der har med magt og salg at gøre – er det imidlertid helt afgørende at vi tror fuldt og fast på “os selv” og vores egen eksistens.

Et menneske, der kan afgrænses fra “sine omstændigheder” og tillægges en fri vilje, kan også bære “skyld”… Og med den bringes til at føle både angst og frygt.

Det hører med til socialiseringen i et magtbaseret samfund… og til at skabe illusioner og ambitioner om kontrol.

Egen eksistens og retten til at eje

Hvordan gøre noget til “mit” og “dit”, hvis vi ikke har en egen uafhængig eksistens – og RET til at eje noget?

Netop det med “retten til” .. “og retten over andre” er det, vores samfund er bygget op på. Til den hører, at vi er bundet i fortællinger om “grænser”. Med dem følger bl.a. også moral.

Vi kan bare reelt ikke slippe vores natur. Vi søger måske ubevidst igennem hele livet ganske enkelt at bekræfte eller genfinde den umiddelbare erkendte forbindelse til den?

Udfordringen i det er, at vi, ved at være underlagt moral, fastholdes i afstanden til det umiddelbare og spontane. Den sørger for, at vi forbliver mest optagede af os selv og det, vi vil ha for os selv.

Tænk bare på, hvor vigtigt det er for mange mennesker, at opretholde ejendomsretten til et andet menneske!

I vores samfund ses det som noget nær en diagnose ikke at “ville binde sig”. Det erkendes ikke, at reel binding ganske enkelt ikke er muligt i et univers, hvor intet har eksistens af sig selv, men tilsyneladende opstår i bevægelse og som bevægelse af alt…

Selv stiller sig i vejen for at se

Når det bliver svært at få øje på, så beror det på, at det, som vil se det, kontinuerligt stiller sig selv som seende i vejen for at se.

Lad et fuldstændigt blankt spejl “se” ind i et andet helt rent spejl.
Hvem ser så hvad eller hvem?

Vil der være nogen “grænse” eller adskillelse?
Vil der være “noget” at se?
Kan de forlange eller forvente noget af hinanden, når der “ingen er”?
“Mødes de?” .. “De”?? De “er der ikke”, som noget med egen eksistens. “De” er det, som er. <3

Den meget simple invitation, findes overalt i de klassiske tantras…

Hvis du vil være med til at undersøge, så er Cupisofi og elskovskunst måske noget for dig?