Egen seksualitet – holder du den ude af mødet?
“Jeg holder min egen seksualitet ude af mødet, når jeg giver tantramassage.”
“Stopper du da med at tænke, når du masserer en nøgen kvinde?”
“Nej.. men jeg tænker ikke på at opfylde mine egne seksuelle behov”
“Hvordan kommer du overhovedet til at tænke på “dine seksuelle behov”, når du masserer”?
“Hvad mener du?”
“Jeg hvis jeg f.eks. går og bygger på et hus, så falder det mig ikke ind, at jeg skal holde min seksualitet ude af det arbejde. Der er ganske enkelt ikke noget seksuelt over det. Og derfor kommer jeg heller ikke på en ide om at holde min seksualitet ude af det.
Du siger, at du vil holde både din egen seksualitet ude og ikke tænke på dine behov i den henseende, når du behandler en kvinde. Det virker i mig som om, at du alligevel ser, at det handler om noget seksuelt for dig”?
“Nej nej… Det gør det for andre ved jeg. De kender ikke grænsen. Jeg holder mig til de etiske regler, jeg følger”.
“Det er altså reglerne som afgør, om du ser det som seksuelt?”
“Hold nu op Jesper!
En mandlig læge som behandler en kvinde, holder da også sin egen seksualitet ude!”
“Måske gør han/hun det ja? .. Og det understøttes af, at der decideret skabes en aseksuel kontekst i det møde. Lægen berører ikke sin patient på en måde som bevidst skal fremkalde seksuel nydelse eller sanselighed. Rummet, det sker i, er også klinisk.”
Svarer det til det rum og den måde du møder dine klienter på?”
“Nej der søger jeg for en god og hyggelig atmosfære. Det er varmt og intimt.”
Hvad får dig til at holde egen seksualitet ude?
“Hvad er det som gør dig så forhippet på at holde din seksualitet ude af mødet? Handler din seksualitet for dig om at søge efter at tilfredsstille sine egne behov?”
“Øh.. ja eller nej.. det gør den vel også? Men du forstår det ikke. En kvinde skal ikke være bange for et overgreb, når hun kommer til mig”
“Skal hun være det, hvis I elsker?”
“Nej sku da! Men hun betaler jo for en massage og ikke for sex med mig”!
“Ja det forstår jeg på dig. Og når der er betaling imellem jer, så er det det, som gør, at du ikke tænker i dine seksuelle behov?”
“Du vender alt på hovedet Jesper!”
“Hmm… Jeg finder det bare voldsomt uklart, hvis f.eks. en kvinde ville berøre mig sanseligt over hele min krop i et hyggeligt intimt rum, på sådan en måde at jeg bringes i kontakt til seksuel lyst, og så hævde at hun på ingen måde tænker eller føler lyst i den sammenhæng?
For mig virker lige netop det, som den måde en kvinde eller en mand som prostituerer sig selv på, og dissocierer sig fra sin “klienter”. F.eks. ved at gøre dem til upersonlige “kunder”, som kan købe hende til at dække deres behov…
Det finder jeg meget ødelæggende for begge de to, som mødes på den måde.”
Hvad gør du selv?
“Hvad gør du så selv Jesper?”
“Jeg inviterer til at elske med hinanden. At erfare en måde at elske på, som måske er ukendt?”
“Kunne de så ikke lige så godt tage på en date i byen”
“Jo de tager på en date med mig i en klar ramme. Vi skriver/samtaler, ser hinanden an, og fornemmer begge om vi vil mødes i kærlig elskov. Det er meget mere trygt end langt de fleste dates….“
“Det er altså sex? “
“At elske med hinanden kan også kategoriseres som sex ja.”
“Men kommer de ikke for at få noget?”
“ Det taler vi om inden. Det, som gør så megen sex så dårligt, er netop at mennesker mødes for at FÅ noget af hinanden. De er så trætte af den der byttehandel. At elske er for mig som at danse, samtale intimt eller bare være med hinanden og fornemme at vi kan være det, uden at skulle noget andet med det..”
“Men det er da ikke Tantra?”
“Ved du hvad.. Tantra er opstået igennem mennesker som elskede, dansede, sang og jublede over skønheden i naturen af det som er. Historien er fyldt med eksempler på, at disse mennesker stort set altid blev en torn i øjet på de, som ville have kontrol over natur.
Jeg har til gode at finde en eneste tantra, der taler om at behandle nogen for noget, eller om at give og få. Og ser en overflod af poetiske, vidunderligt livslystne invitationer til at møde alt levende i medfølelse og bevidstheden om kærlighed og lyst”. ❤️