Ejakulation
Kære mand.
Automatisk ejakulation?
Kender du din ejakulation? Eller er det noget som bare sker for dig i et splitsekund til højdepunktet af den fantasi, som netop passer til lejligheden?
Det er så naturligt “at komme”
Trangen og længslen efter “at komme” i hende er så naturlig som tørsten efter vand, eller sulten efter mad. Du er blevet til igennem den impuls – hun ligeså. Jeg beskriver det som urkraften selv. Trangen til at parre sig – til at forene sig og opløses i livets flod.
Ejakuler i bevidsthed
Forestil dig, at du udvider det, som måske nu kommer som en automatisk krampetrækning, til noget, der sker i bevidsthed og igennem nærvær i hver en fiber og hver en celle!
Ær din Lingam
For at det kan ske, skal du ikke kontrollere eller undertrykke denne impuls. Det er muligt igennem vejrtræning, knibeøvelser eller diverse presseteknikker at forhindre den, og derved erkender du intet. Det, vi løber væk fra. forstår vi ikke. Jeg foreslår, at du begynder at udforske denne ejakulation hos dig selv. Fra at din pik er noget, som du “river af”, når trykket bliver for stort, så begynd at ære den. Mærk hvilken sanselighed du har i den, når du berører den opmærksomt uden at svæve hen i drømme!
Kærtegn din “Lingam” (som kan beskrives som “den lysende stav”) blidt og længe, og åben din opmærksomhed for at mærke hele din krop imens.
Mød dig selv
Mød dit eget blik i et spejl! og SE den der står der! Og bliv ved til du sprøjter kraftfuldt, mandigt og vidunderligt. Fejr det som et udtryk for livet selv! Lad hver en celle juble! Og iagttag det undervejs. Gør det langsomt og længe, stille og blidt, vildt og inderligt.
Bliv til betragteren, og betragt også denne, som betragter!
Skamfuldheden forsvinder
Gør det igen og igen, og se hvordan skamfuldheden forsvinder og erstattes af af en søjle af bevidsthed. Du vil erfare, at det som før var automatisk, erstattes af det bevidste. Du er ikke længere nødt til at forsvinde ind i fantasiernes verden for at “komme”, men kan møde den eller de, som du elsker med i fuldt nærvær og bevidsthed.
At åbne ud i ekstasen
Den nydelse, som både ligger i liderligheden og i de invitationer som dine forestillinger kan give dig vil også forandre sig og blive til en indgang til at sanse og udvide noget i dig selv. Fra at din “orgasme” før varede et øjeblik, vil den åbne sig ud i ekstasen. Den vi ingen begyndelse have og ingen ende finde, og du vil ikke længere se den som noget, der er fokuseret omkring noget som helst, heller ikke det som betegnes som “udløsning”.
Kærlig hilsen Jesper