“For at elske med et menneske må jeg have følelser for vedkommende”

“Ja betyder det, at du normalt møder mennesker uden følelse?”

“Nej, jeg mener bestemte følelser”

“Skal jeg forstå det sådan, at elskov og din kontakt til kærlighed, er betinget af sådanne følelser?

“Ja, hvis ikke, de er der, kan jeg simpelthen ikke”

“Kan eller vil?
– Og kan vi tale om “kærlighed”, hvis den skal betinges igennem en bestemt følelse? Følelser kommer og går vel? – Fungerer det også sådan med kontakt til kærlighed?
Gad vide hvem der så er ansvarlig for at den “rigtige” følelse opstår i dig? Du eller den anden?”

“Jeg kan høre, hvad du siger, og hvad skulle alternativet være? At vi kan elske med alle?”

“Kan… ja, hvis vi vil.
Ikke “ville” som en tvang eller noget vi “skal”, men “vil”, som det, der opstår, hvor frihed råder. “Frihed“ betyder her ikke længere at være bundet af bestemte historier om sig selv og den anden.
Elsk! Så dukker følelserne uundgåeligt op af sig selv.
Nå ja – for at elske MED et menneske må der også være kontakt, og den kan være vanskelig at få øje på, hvis blot den ene er optaget af sine historier og betingelser.”

“Bliver kontakten så ikke en betingelse?”

“Sådan kan det lyde, og det forunderlige med “kontakt” er, at den består af “ingenting”. Hvor der er kontakt imellem to, er der intet imellem dem.”

“Dette er vanskeligt at forstå?”

“Ja for intellektet er det umuligt. Det skal erfares og der bliver enkeltheden slående”