Elskov i bevægelse

For den, der laver lidt research på begrebet “tantramassage”, vil det hurtigt stå klart, at der er stor forskel på hvordan dette møde forstås, ses, erfares og beskrives.

Måske er forskelligheden så stor, at det giver bedre mening at tale om forskellige former for tantramassage, selvom det i virkeligheden udtrykker et paradoks, idet så mange tantra´s peger på at leve et liv hinsides “form” og dermed i frihed.

Så lad mig i det efterfølgende beskrive, hvordan dette møde imellem en mand og en kvinde ses på Mahamudrainstitut.

Tantra omfatter det hele

Hvor “en tantra” omfatter alle aspekter af det at leve og føle sig levende, vil en Mahamudra tantramassage være at forstå som en invitation til at erfare elskov på en helt ny måde. Med god ret vil behovet for at elske og føle sig elsket måske være noget af det mest basale i vores liv?

“At elske” kan vel ikke ske igennem nogen form for “teknik”?

En teknik vil følge en metode som kan læres og gentages, elskoven vil være unik og enestående hver gang.

Desværre synes det som om at mange menneskers elskovsmøder er blevet erstattet af sådan en “teknik”. Unge læser på nettet om “hvordan man tilfredsstiller en kvinde (eller mand)”, og i al den velmenende oplysning tabes forståelse for det helt basale i elskoven som jeg vil betegne som “hengivelsen”.

Elskov bliver til “at have sex”, og rummer typisk det projekt: At først giver jeg dig en orgasme, og så er det min tur” – en slags byttehandel, hvor det kommer til at handle om “at være god til det” og frem for alt at komme et sted hen.

Kærlighed

For den der fordyber sig i at forstå kærlighed – og ikke begrænser sig til at leve i den romantiske forestilling herom – vil det blive indlysende at kærligheden intet vil, intet forlanger og ikke kan betinges igennem nogen “grund”. Kærligheden er det, som er.

En Mahamudra tantramassage vil derfor fremstå som et elskovsmøde. En invitation ind i hengivelse og til at lade sig omslutte af livet i al sin kærlighed.

Vi giver hinanden hånden

Dette kan ingen “give” eller “modtage”. Griber vi f.eks. om hinandens hænder, vil den mest meningsfulde måde at beskrive det på være: At vi BEGGE giver hinanden hånden. Der opstår et møde og vi erfarer kontakt mere tydeligt, end hvis vi ikke berører hinanden.

Sådan fungerer det også i elskov: Vi bevæger os sammen – vi bevæges – og sker det i kontakt til kærlighed vil vi ingen steder “hen” med det. Der er intet mål, intet projekt, intet at “få ud af det” ud over det, som sker i dette opmærksomme øjeblik.

Når jeg igen og igen pointerer, at der er alt for megen “behandling” af hinanden i den “sex”, som finder sted, og at meget, som også gives navnet “tantra”, blot udvider repertoiret for den gode tekniker, eller skaber NYE projekter vi kan “afprøve på hinanden” – så hænger det sammen med ovenstående.

Opdage hengivelse

På Mahamudrainstitut fordyber vi os i elskov. Og det betyder altså ikke at lede efter “nye måder” at have sex med hinanden på, men at opdage hvordan hengivelse til det at leve fuldstændigt forvandler måden, vi mødes på.

Dette rækker med andre ord MEGET længere end noget, der sker imellem to mennesker. Det omfatter simpelthen at opdage en anden måde at være i livet på.

Identitet som elsker

Hvis min identitet f.eks. “som elsker” ligger i min egen opfattelse af hvor god jeg er eller bør være – til at få den anden til at få en orgasme, blive forløst, opnå nydelse, blive “af-pansret” eller hvilke andre ambitioner der kunne opstå i et intimt møde, så kan det naturligvis i første omgang føles voldsomt fremmed og ubehageligt at slippe dette?

For den der holder dette ubehag ud, og indser at alle forsøg på at “gøre noget ved den anden for at opnå…” vil forvandle mødet til en købmandsbutik, – ikke alene måden jeg møder “mig selv på”, men alle møder jeg befinder mig i, – opstår der kontakt til frihed hinsides beskrivelse.

Overgive sig til lyst og liv

Det er som at slippe kontrollen og overgive sig til lyst og liv. At afspænde og erfare hvordan den ubetingede bevægelighed indfinder sig af sig selv. At opleve letheden ved at bevæge sig som en varm omsorgsfuld vind, der ærer og omslutter al eksistens. Det er magisk, og er det først set, vil ingen vende tilbage derfra.

Skabt af elskov

Vi skabes igennem elskov (eller i det mindste som et resultat af sexuel forening), og det er den samme drift, der får os til at søge nærhed og fællesskab i forhold til at stifte familie, få børn, og søge partnere. Livet kan ses som den vekselvirkning der kontinuerligt finder sted imellem at dø og fødes i alle celler i vores krop – ja, i al puls i universet.

Når vi benytter ordet “kærlighed” anvendes det ofte om en bestemt romantisk forestilling, der beskriver forholdet imellem mennesker. I tantra´s rækker det langt ud over dette, og henimod at erfare skaberkraften i alt hvad der er – det “guddommelige”, “sande” eller “virkelige”. Essensen i “eksistens” der ikke vil kunne betinges af hverken form eller beskrivelse.

Kan man så bare komme og elske..?

Kan man så bare komme og elske med et andet menneske?
Naturligvis kan man ikke det.

Hvis den invitation fik lov til at stå alene, ville de fleste sikkert læse den som: “Kan man så bare komme og dyrke sex med hvem som helst på Mahamudrainstitut”, og gribe ned i lommen fyldt med erfaringer om projekt-sex og frække forestillinger?

En ramme

Derfor mødes vi også i en ramme. Både når det gælder mødet i en tantramassage og når man er her som studerende. En ramme der ikke fremstår som regler i den forstand, at der er noget som er “rigtigt” og “forkert”, men som en “grammatik” i et sprog, der gør det muligt for os at opnå en ny forståelse af elskov.

Uden en fælles grammatik – der naturligvis som i alle sprog varierer og forandres hele tiden – bliver kommunikation meget svær.

Villighed til at undersøge

En sådant sprog skal der være villighed og lyst til at undersøge. Det vil være nyt. Meget nyt for de fleste, og fastholdes “det gamle sprog” bliver hele mødet uforståeligt.

Som et Tempel

Sproget jeg her beskriver handler mindre om “ord” og mere om måden vi mødes på – helt ned til at jeg ser en krop som et “tempel”. I et Tempel er det ikke indlysende hvor indgangen er, derfor vil det være helt absurd at forsøge at “trænge ind i det”. Jeg må banke forsigtigt på. Se om der lukkes op.

Sandsynligheden for at det kvindelige eller mandige der bor i templet har bestilt en håndværker for at få malet væggene er meget lille. I templet æres kærligheden, og når der æres betyder det, at der absolut intet er at “få ud af det”. “Krigeren” plyndrer templet og tager, hvad han kan bruge. Den ærende hengiver sig til dets skønhed, bevæges og opløses i erkendelsen af det, som er større end et “selv”.

Kærligst  Mads Jesper