Har du også en fordom imod at dømme? Vil det sige, at du ikke er rummelig?

Det kan synes som om, der er uendeligt meget man skal, ikke må eller -bør her i livet? når jeg tænker på min barndommen og min opdragelse, så var der ingen ende på, hvad der skal til for “at opføre sig ordentligt”.

Når et barn udsættes for et sådant bombardement af, hvad der er rigtigt og forkert, så vil han/hun også spontant møde andre mennesker med en fordom parat.

Vores evne til at kommunikere med hinanden igennem sproget, er måske det som har været noget af det mest afgørende for vores overlevelse, siden vi selv var behårede og løb rundt i Junglen og legede med andre aber?

Organisationer opretholdes ved at kommunikere. Verbal kommunikation er særdeles egnet til at bevæge mange mennesker på samme måde, på en gang.

Vores evne til at bedømme situationer, og frem for alt bedømme kommende situationer – altså både at reagere i øjeblikket OG at være forudseende – er vigtigt for evnen til at bevæge sig i integritet. Det gælder for os som individ og som gruppe.

Det er en ret god ide, at kunne bedømme et andet menneskes intentioner, og mulige konsekvenser af det vedkommende gør.

Det er også helt nødvendigt at være forudseende i stort set alt praktisk arbejde. Den dannes af såvel den bevægelseskompetence, der er lært igennem at øve sig mange gange, OG evnen til at bedømme og kommunikere sin fordom til andre mennesker.

At se at en fordom – som forudfattet mening – ikke KAN være sand

Er det så at slippe enhver fordom en Tantra inviterer os til?
Nej!

Er det at blive “mere rummelige”?
Nej!

De klassiske Tantras inviterer til at iagttage naturen af dem. 

“Rummeligt” kan kun en form være. Et hus, en krukke, en “nogen”..
Bevægelse er ikke rummelig. 
Bevægelse er bare..

Hvad, der kan begrænse mig i at se, at jeg er bevægelse og bevægelighed, vil være at gøre en fordom “sand”.
Måske oven i købet leve sådan, at jeg søger af få mine historier om det, der er, eller måske kan komme, til at passe med min fordom? At leve som er jeg programmeret af mine “forudfattede meninger”?

Som jeg har skrevet 1000 gange før, så ER ingen af os en fortælling. Jeg ER ikke en beskrivelse af mig. Ordet “Jesper” peger som næsten alle andre ord, på noget andet end sig selv!

Bortset fra ordet “ord”! Det henviser til sig selv… 😉

Og “damn it” det er nyttigt at kunne aflæse og tolke en holdning og attitude, som noget jeg helst skal løbe væk fra? Eller vurdere om et seminar eller kursus på baggrund af den beskrivelse, der anvendes til at invitere mig med – er noget for mig?

Undersøge min fordom?

Hvad jeg kan, er at undersøge mine fordomme. Og det gør jeg gerne. Ja i stor stil..
Jeg vil skrive, at jeg stort set altid overraskes. Så ser jeg at “min fordom” er opstået ved, at jeg måske har generaliseret ud fra noget, jeg end ikke selv har erfaret? Eller måske blot å baggrund af en enkelt oplevelse?

Det menneske, som skriver eller siger noget, bevæger mig, blot jeg hører eller læser det, som siges. Jeg lytter og læser opmærksomt! Er bevidst om, hvordan jeg bevæges! Erkender og byder en eventuel fordom velkommen!

I første omgang vil den passe på mig! Den bruger det, jeg mener “at kende” – til det.. Og det kan være helt fantastisk praktisk!

Så kan jeg lige tøve, se en gang til, snuse til vedkommende. Sanse i parathed .. Som en hund, en hest eller en kat, der præsenteres for noget nyt… De lader sig ikke bare binde noget på ærmet.

De udtrykker SÅ meget spontan bevægelighed og erfaring … og sætter til forskel fra du og jeg blot ingen ord på det.

Har de først erfaret at et menneske “snyder” dem, så glemmer de det ikke sådan lige igen. Det vil meget ofte føre til en “forudfattet negativ holdning” til vedkommende .. dvs. at de afviser vedkommende på forhånd.

Vil du undersøge det, vi inviterer til på Mahamudrainstitut, så kom gerne til Påskecamp 23