“Hvad er da det for en tilstand, du befinder dig i?”.. Den måde at beskrive på, er helt gangbar på mange sprog. “Jeg vil bringe dig i en tilstand af hypnose”.. fortæller hypnotisøren sin klient.

Ordet – og det, det peger på, finder jeg meget spændende.

I tantra ser jeg det brugt om at være i en “tilstand af meditation” . Ofte udelades det, og der tales om f.eks. “at VÆRE opmærksom”.. VÆRE ked af det, -glad, -lysten, -liderlig, i dårligt humør, -bevidst etc. .. Altså tilstande af forskellige emotioner og følelser.

I en tilstand bevæges vi

Nu er ingen jo lige glad, eller ked af det hele tiden. Emotion kommer at det engelsk ord for bevægelse: ‘Motion’… altså vil et menneske der beskrives som værende i en tilstand, også både bevæges og bevæge sig.

Hvad vi måske vil beskrive, når vi taler om tilstande, er iagttagelse. Dvs. måden dette menneske både iagttager- OG iagttages- på.

Jeg kan se nøgternt på en situation, og jeg kan iagttage den “emotionelt”.. De måder at beskrive på, peger på forskellige tilstande.

Det “at iagttage” noget – vil i en systemisk forståelse have en meget bredere betydning end blot at “se”. At iagttage betyder at bevæge. Intet kan bevæge, uden også at blive bevæget.

At iagttage er at bevæge og bevæges

Hvis jeg vil beskrive et system, så sker det ved at beskrive interaktion.

En familieterapeut som iagttager 4 mennesker gøre noget med hinanden, som åbentlyst hører til det, vi kategoriserer, som: “Det familier gør med hinanden” – Ser ikke den familie, som den bevæger sig med hinanden, når terapeuten ikke iagttager den. Terapeuten ser den familie, som bevæges igennem terapeutens iagttagelse, hvilket helt grundliggende vil være noget andet end, den familie, som ikke iagttages på samme måde.

Den iagttagende terapeut skaber systemet i sig, som vedkommende selv bevæges af det som sker.

Jeg kan også skive det som at måden terapeuten skaber familien på, afhænger både af terapeutens tilstand OG den tilstand som familien “befinder sig i”.. for ikke at tale om den tilstand hver af de 4, som indgår i familien, individuelt kan befinde sig i…

Kan du se kompleksiteten?

Et menneske kan iagttages som et system, der opbygges af måde alle sine mia af delsystemer bevæger, bevæges og relaterer med hinanden på. Dette menneske vil indgår i et hav af forskellige andre systemer.. som igen er medskabende i systemer osv. … Og når jeg skriver her om systemer, så “findes” de KUN, som de iagttages og iagttager – altså bevæges og bevæger.

En tilstand af forelskelse

Lad mig gøre det helt konkret igennem nogle eksempler!

Enhver som har “været forelsket”, har erfaret hvor anderledes alt ser ud i den tilstand? Når det forelskede par så “finder hinanden” og flytter sammen – så går der ikke så længe før forelskelsen damper af og erstattes af det, der kaldes for “hverdagen”.

Hvad der før blev set som charmerende karaktertræk, forvandles nu oftere til at være “møgirriterende.”… De to tillader sig nu at tale til hinanden, på måder, de ikke ville henvende sig til andre mennesker på”.

Er det de samme mennesker?
Nej!

I en tilstand af at mangle

Det “samme menneske” findes ikke… Kun i sindet hos en iagttager, som insisterer på at se det som “det samme”.

Det er ikke særligt rart at leve sammen i drømmen om det, som var (i forelskelsen) og irritationen om det, som er. Det fører til at opleve en “mangel-tilstand”: “Det som er, er ikke det som jeg gerne ville have. Noget mangler!”… Det svarer til at ville trække vejret, og den luft som kommer ind, er både utilstrækkelig og ikke altid rar. Det føles som stress.

Altså vil parforholdet langsomt og sikkert blive præget af en stresstilstand. 😉

“Lad os gøre noget godt sammen” foreslår den ene. “Der er det der “tantrakursus for par” – en weekend i sanselighed kun for os… Eller dvs, der er andre par også, men de laver kun øvelser med hinanden. Vi to gør det bare for os..”

Afsted tager de og bringes måske i en anden tilstand igennem skiftet i omgivelser, nye sammenhænge (kontekster) … Musikken, duftene, kroppe i rummet – samtalerne etc..
Ovenikøbet sørger de for at tale pænt med hinanden, imens andre lytter med.. Hvem vil ikke gerne gøre et godt indtryk på de andre? .. Og naturligvis på arrangørerne?

Det er bare ikke det samme par!

Sagen er bare den, at det “par” der er derhjemme… ikke er det samme par, som er på tantra-kursus! … Det eneste, der er det samme, er navnene og nogle af historierne.

Det ændrer med andre ord ikke meget. Sandsynligheden for, at de føler mere stress, efter at de har været afsted, er temmelig høj.

Mangel-tilstanden gøres meget mere præsent for dem begge…

Hvad så? …
Ja det er et godt spørgsmål, som det kan være meget spændende at undersøge.

Parre os på ny og på ny?

Er det muligt at VÆRE et par?… Eller må vil “parre os” kontinuerligt og på forskellig måde?
Anerkende, iagttage, bevæge – og bevæges på ny, og på ny og på ny…

Ker tænker jeg ikke kun på “par”, men på alle mennesker – ja alt – vi relaterer med..

Kan det betyde at vi må opgive ideen om “at kende hinanden”, som vi ofte mener at vi gør? Og i stedet nyde og fryde os over, at iagttage det, som ikke er kendt hos hinanden…?

Tænk lige over, at mennesker forelsker sig i nogen, de IKKE kender… Eller måske i den fantastiske tilstand (bevægelse) det er, at være nysgerrigt undersøgende og undrende? Igen og igen at forundres og overraskes over at se og erfare sig selv i mødet med “den anden” på ny?

Antallet af muligheder er uendelige.. Du kan handle således at de øges – eller reducere dem ved konsekvent at se efter det “kendte”.