Er du villig? .. og noget om den forunderlige lyst
“Er du villig?” spurgte hun mig
Spørgsmålet overraskede mig.
“Hvad mener du?”
“Ja det svar lyder ikke villigt!” .. Hun så på mig med et smilende blik.
“Ja jeg er villig!” Svarede jeg, og mærkede med det samme en let kildrende og sitrende fornemmelse i kroppen.
“Det er godt! .. Tag dit tøj af!”
Jeg skulle lige til at sige “Hvad!?”..Og slugte ordet før det blev til lyd.
“Her?..”
“Ja!” svarede hun.
Det svar føltes virkeligt vildt. Nyt, fremmed, blottende, blufærdigt..og samtidig buldrende lystent . Jeg begyndte at knappe op..Trak trøjen over hovedet, og så at hun opmærksomt fulgte mine bevægelser, uden selv at gøre den mindste mine til at klæde sig selv af!
Til sidst stod jeg fuldstændig nøgen der i hendes stue.
Hun rejste sig op og gik hen til mig.
Nej…Hun gik rundt om mig. Jeg følte mig mere nøgen end nogensinde før…
Er du villig? og lyst
Hvad er det med denne villighed, som får bare spørgsmålet: “Er du villig?” til at vække lyst?
Handler det om at alle forbehold er væk?
At der ikke stilles betingelser?
Bevidst kontakt til lyst, kærlighed, medfølelse og frihed kan ganske enkelt ikke eksistere i betingelse. De inviterer til at bevæge sig hinsides at tøve. Det er så totalt og radikalt.
Det handler om tillid, som ikke har det mindste med tro at gøre.
Tro beror på en forestilling om noget som ikke er. En fortælling om håb. Med den følger angst og kontrol.
Tillid opstår af at have erkendt sin kompetence til at bevæge sig med det, som sker lige her og nu.
At kunne sanse den anden klart, tydeligt, siger hvad hun gør, viser sig åbent, ikke selv er i forbehold – og udstråler kompetence til at passe på sig selv.
Og hvor sanser jeg det?
I mig … Det er kun der, jeg kan sanse hende. Jeg tager hende ind i mig. Åbner mig …villigt.
Villig og mod
At være villig og møde hinanden i tillid handler også om mod. At møde hinanden i det ukendte: “Jeg kender dig ikke!”.. Jeg tager ikke noget for givet, og må derfor være fuldstændig opmærksomt iagttagende og lyttende til det, som sker, lige her og nu!
….
Min stav rejste sig under hendes blik. Hun greb om den med en let kølig hånd. “Han er tung!” sagde hun…imens hun log sin hånd glide bagud for at veje min pung…
Hendes duft sendte mig næsten i gulvet…
….
Er du villig til at undersøge?
Måske er villighed nødvendig for al læring og nysgerrig undersøgelse? Ja for kreativitet?
Det giver mening for mig. Hvor der er angst eller ambition lukker vi os om os selv. Vi bliver bange for ikke at gøre det “rigtigt” eller selv at være “forkerte”.
Er du villig?
Vil du være villig?
Automatsvaret hos de fleste mennesker vil nok lyde…
“Det kommer an på…!”
Er det ikke interessant?
