Jeg har ofte funderet over det forhold, at der gennemgående er flere kvinder, end der er mænd med interesse for “tantra” – i hvert fald når vi undersøger det på Mahamudrainstitut i forhold til elskovskunst, og måden vi relaterer med hinanden på?

Er mænd mindre bevægelige?

En tese kunne være at vi på Mahamudrainstitut inviterer til en praksis, der tager afsæt i – og udvikler bevægelighed?

Her tænker jeg ikke alene på den kropslige smidighed – men også på at åbne sit sind og øge antallet af muligheder og perspektiver uden at gøre nogle af dem “sande”.

Flere kvinder end mænd vælger nok gennemgående dans og i særdeleshed yoga som kropslig aktivitet end mænd gør det ?

Jeg tænker imidlertid ikke, at det forklarer det hele?

Det handler nok mere om mod eller mangel på samme?

Hun “skal tage os ind i sig”?

Mod til hvad?
At erkende sin afhængighed af det kvindelige og angsten for at føle sig afvist endnu engang.

Som drenge oplever vi vores seksualitet og tiltrækning til det kvindelige som noget, der kan fylde voldsomt meget?
Det følges af erfaringer med, at det overhovedet ikke er let at skabe “seksuel kontakt” til det kvindelige? Vi kan ikke “bare” få afløb for den seksuelle “trang”..

Kvinden/pigen vil først møde os – og se os an – emotionelt og relationelt. Hun skal føle sig tryg – meget tryg – før hun vil “tage os ind i sig”.

Det ER en meget væsentlig forskel!

Er mænd bevidste om forskellen?

Jeg spørger nogle gange mænd om, hvem de uden videre vil tillade at føre en finger ind og ud i sin mund eller næse? Hvilken tillid det mon først kræver?

…Og munden er jo stort set altid “våd og klar” – Så det kan vel ikke være noget tegn på samtykke alene?

Ikke nok med at hun skal “tage noget ind” fysisk, hun risikerer også at blive gravid.

Naturen har indrettet det så viseligt, at det overalt hvor parret formering finder sted, tilsyneladende er det kvindelige, som vælger sin partner?

Samtidig at der generelt vil være et stort “overskud” af mandlige individer, der må konkurrere om at blive valgt til at være den, som befrugter – altså får lov?

Til det hører, at det i naturen simpelthen er det mandliges primære funktion AT befrugte. Han er fuldstændig afhængig af det kvindelige, hvis sine gener skal føres videre? HUN har magten til, at han finder berettigelse SOM mand ved at vælge ham og parre sig med ham!

Samtidig fødes han til at producere et hormon, som gør ham syg efter at komme til det!

Det er sårbart

Det er sårbart!

Han har mange mange gange opleve at blive afvist. For kvinden er det “no big deal”. For ham er det underforstået en afvisning af sin mulighed for at være “mand”… HUN har biologisk set den magt eller kraft.

Nogle mænd giver op.

“Det er simpelthen for bøvlet!” .. De finder veje til at tilfredsstille det naturlige behov igennem substitution.
Andre bliver aggressive: “Hvis kvinderne ikke vil af sig selv, må jeg tage dem med magt! De skal fandeme ikke bestemme, om jeg er en mand eller ej!” – Heldigvis er det de få!
En stor gruppe holder op med at interessere sig ret meget for det…(tænker jeg)
Endelig vil der være nogle, som anerkender denne afhængighed som naturlig, forunderlig og uendelig smuk .. og bliver nysgerrige på hvordan de kan bevæge sig med- og i den?

Er mænd født kompetente til det?

Vi fødes ikke med kompetencen til at invitere det kvindelige til at parre sig med os. I videste betydning til: “At tage os ind i sig – emotionelt og fysisk.”

Vi er skabt AF det kvindelige. Vi HAR været derinde. Det var trygt. Vi er født ind i længsel efter at hvile der igen.

At noget er sårbart – gør det ikke svagt!
Sårbarhed ser jeg som en styrke!

For at sanse naturen i- og omkring mig så nuanceret som muligt, er det nødvendigt at forblive sårbar.

Det mest sanselige i mig er også det mest sårbare. Jeg må lære at bevæge mig så adræt, at jeg i bevægelse, afspændt, spontant og impulsivt kan passe på det sårbare uden forbehold .
Evne at åbne og lukke uden tøven.

Hvad, jeg frygter, forstår jeg simpelthen ikke, hvis jeg løber væk fra det.
Det er her modet kommer i spil.

Det handler ikke så meget om at “forstå kvinden”, men om at erkende mig som mand i mødet med det kvindelige. Det er lige der, han opstår!

Det kan øves! … og det indebærer at øge sin bevægelighed på alle måder. Det fordrer også, at jeg tør vise mig, som jeg er.

Kom gerne og øv med os f.eks. på Cupisofi og elskovskunst