Erkende at objekt eller subjekt ikke eksisterer for sig?
Erkende – at hverken objekt eller subjekt eksisterer hver for sig? Acharya Nāgārjuna skriver i “Bodhicittavivarana”:
Det, som erkendes, bliver erkendt af en erkendende.
Uden det, som erkendes, findes ingen erkendelse.
Hvordan kan du så ikke indrømme,
at hverken objekt eller subjekt eksisterer hver for sig?
At være ufri igennem andre menneskers ytringer
Et menneske der bevidstløs lader sin sindstilstand styre af andre menneskers ytringer, hensigter og adfærd vil føle sig ufri, som en kaptajn der med sit skib permanent søger ly for det omskiftelige vejr ude af stand til kompetent at føre det igennem det, som nu engang er.
Det jeg vil kalde for den endeløse, komplekse, sammenhængende, bevægelse i Kosmos – som hverken har en begyndelse eller en slutning, og hvor den mindste bevægelse bevæger alt.
Intet er underlagt viljen eller viljes-kraft. Intet sker uden at være forbundet til utalligt andet, der sker.
Jo klarere jeg er i stand til at se dette, jo friere vil jeg kunne bevæge mig.
At erkende Naturen af det, der er.
Friheden ligger ikke i evnen til at kontrollere og styre denne Natur af det, som er, men i – via indsigt, iagttagelse og øvelse – at lade os bevæge med og af det, som er og sker.
At opdage og erkende denne bevægelses-kompetence i sind og krop – uden at ville noget sted “hen” med den, vil være at erfare frihed og kontakt.
Frem for at blive forskrækket over den klaprende låge, at erkende og forundres af vinden, der bevæger.
At erkende i iagttagelse
Jeg ser, at det, jeg gør til et “subjekt”, udelukkende bringes til eksistens som et sådant subjekt, i min iagttagelse. At jeg som det erkendende eksisterer i kraft at det, der erkendes.
Uden, det, som erkendes, findes ingen erkendelse .
Hverken subjekt eller objekt eksisterer hver for sig.
Denne “stabilitet” i at leve – beror altså på at erkende, hvordan naturen i “mig” er naturen i alt, hvad der er: Det der er, som det er, og sker som, det sker.
Hinsides betingelse
Ved at se dets måde at bevæge sig på, sin funktion og mangfoldige evigt forandrende og forskellige udtryk – opstår den bevidste opmærksomme kontakt til frihed: Det, jeg vil beskrive som “hinsides betingelse”, grund, årsag, virkning, retning, forlangende, kontrol eller mål. Andre ord for dette vil være “Kærlighed”, “Lyst” og “Medfølelse”.
I det ligger der intet “rigtigt” eller “forkert”, bør-, skal- eller må være.. Ikke blot er det hinsides betingelse – det vil også være hinsides “sand” beskrivelse..
