Et “Forhold” – eller en “relation” – tager afsæt i “at nogen forholder sig til noget eller en anden”. Forhold og for-be-hold hænger tæt sammen.

Ordet er dannet af det tyske. Vorhalten – der betyder “at holde tilbage” eller “at hindre”. Af det også Vorbehalt – forbehold.

Et forhold eller kontakt?

“Kontakt” betyder: “At der ikke er noget imellem”.

I min beskrivelse er “kontakt” det, som er. Jeg bevæges af dig, du af mig. Vi bevæges af alt, hvad der er. Det er så enkelt at undersøge det. Gå bare ud af døren os se og sans, eller tag en tur i bussen!

Lige så enkelt er det ikke at ville erkende det. Det gøres ved at stille betydninger, fortællinger, forbehold, domme, ambition, forventninger, drømme, ønsker, moral, regler, grænser og følelser imellem. En af disse betydninger kalder jeg for et “forhold” . De udtrykker imidlertid allesammen forbehold eller begrænsninger.

Et forhold vil binde i betydning.

Et forholds funktion er at binde bevægelse i en illusion af “form”. Et forhold gives et navn.

“Har vi to da et forhold til hinanden, som gør det ok at…..osv.”.
“Betyder det så, at vi er kærester nu?…”
“Hvis det skal være os to, så skal vi lige have afklaret nogle regler…!

At relatere bevist, opmærksomt, hinsides binding (relation) – og dermed i erkendelse af, at det, der er er kontakt – vil pege på “frihed” eller “kærlighed”.

For mig betyder det at mødes i:

“Jeg kender dig ikke. Bevæger og bevæges af- og med dig”

Vi kan mødes i kontinuerlig undren:

“Jeg ved ikke hvem eller hvad du er? Jeg ved ikke hvem eller hvad jeg er? “

“Jeg tager intet for givet”

Jeg vil med andre ord ikke bruge dig til at bekræfte mig i, at jeg er en “nogen”, som jeg godt kan lide, eller gerne vil være.

Tantra taler ikke om forhold

Når en Tantra generelt ikke taler om “Romantisk kærlighed”, så beror det bl.a. på ovenstående.

At det så sker i forbindelse med alle mulige Neo-tantriske reklamer og tilbud, der henvender sig til par, og lover et fantastisk sex- og “kærlighedsliv”, peger mere på, at hvor der er et behov, der vil der i vores samfund opstå et marked.

Når et forhold betinges af sex og elskov.

Det kan føles frygteligt smertefuldt, når den seksuelle tiltrækning falmer i et forhold, og forholdet defineres af forbeholdet om, “kun at elske med den ene”. Specielt når elskoven gøres til tegnet på, om det er “et godt forhold”?

Jeg ser det som naturligt, at mennesker, der relaterer tæt og intimt i hverdagen, efter nogen tid ikke længere nødvendigvis vil elske hyppigt med hinanden?

Det behøver på den anden side ikke at betyde, at de ikke vil elskov. Bare ikke (kun) med hinanden.

Hvis du/I vil undersøge dette sammen med os, så er vores årsforløb måske noget?