Hvem vil ikke gerne leve et godt liv? Hvad med dig? Vil du leve et godt liv? Gør du det?

Jeg har inviteret til- og stået for workshops, seminarer og kurser for virkelig mange mennesker igennem langt den overvejende del af mit mit liv. Uanset at overskrifterne har været forskellige på dem, så har de i sidste ende drejet sig om, hvad der skal til for at leve et godt liv?

Et godt liv som menneske, leder, forældre, medarbejder, elsker eller bare som “menneske”. For langt de fleste handler det gode liv for, jo ikke bare om os selv, men i høj grad også om vores nære relationer. Det kan virkelig berøre og bevæge os meget, hvis de mennesker, som vi er nære med – i særdeleshed de børn vi er forældre til – ikke har det godt?

Hvad vil det sige at leve et godt liv?

Hvad vil det så sige: At leve et godt liv? Eller hvad er det, som skal til som du og jeg kan gøre for det?

Har du ikke selv spekuleret over det?
Måske har du kaldt det noget andet?

Jeg tænker, at det er et grundliggende ønske hos langt de fleste af os: At have det godt – eller “At få det godt igen, hvis noget synes svært?”

Jeg tænker ikke, at der er en formel for det gode liv, og alligevel deler vi mennesker trods alle vores forskelligheder, nogle forestillinger om, hvad det betyder?

• At føle sig sund og rask.
• Ikke at skulle bekymre sig for meget.
• At leve trygt og uden angst.
• At føle sig anerkendt i blandt andre.
• Frihed til at handle.
• At nyde livet og glæde sig over at være levende..

Du kan sikkert føje mere til?

De klassiske Tantras og et godt liv?

De, som skrev de klassiske Tantras må have gjort det ud fra samme spørgsmål? Når jeg læser Lao Tzu, ZhuangZi, Gautama Buddha, Tilopa, Naropa, Nagarjuna, Dogen. Betydende formidlere fra vores tid Jiddu Khrishnamurti, OSHO.. og mange andre peger i samme retning.

Hvad, der er fælles for dem alle, er opfattelsen af, at det at leve et godt liv, er fuldstændigt knyttet til, hvordan vi bevæger os med og i vores omgivelser: Med den natur vi selv er udtryk for, og i mødet med den kultur, vi også er medskabere af.

Et godt liv beror på, hvordan du og jeg relaterer og bevæger os med det, som ellers er!

Hvad har jeg fået øje på?

Hvad er det så, jeg har fået øje på i den forbindelse?

Lad mig opsummere det til noget der, måske lyder enkelt og simpelt, og alligevel kræver megen øvelse både at se, og at omsætte i daglig praksis?

Jeg er ikke i kontrol.

Du og jeg har ikke valgt vores forældre eller de omstændigheder, vi fødes i. Hvad der sker i universet og her på jorden er gennemgående spontant, impulsivt og kaotisk. Livet præges af tilfældigheder og pludselige hindringer og muligheder som opstår eller forsvinder.

Et helt gennemgående princip er tilsyneladende, at alt opstår spontant og er forgængeligt . Dvs: det forvinder igen som den form, vi tænker, at det har.

Alt er (i) bevægelse.

Insisterer jeg på, at jeg ikke vil bevæges, men så vidt muligt bevare “tingenes tilstand”, så vil jeg blive skuffet igen og igen. Jo mere bevægelig jeg er, jo lettere synes det at være, at leve?

Jeg er ikke en ting.

Jeg kan intet gøre selv. Det at leve afgrænses ikke til min krop og mit sind, men til alt hvad der er “omkring”. Luft, vand, næring, mennesker, dyr, natur etc… Det er en illusion, at jeg er afgrænset som en “ting”. Jeg ER ikke et “selv” uanset at det kan føles sådan, og at jeg opdrages til at tro fuldt og fast på det.

Hvad leder det så til for mig i forhold til at leve et godt liv?

Det er ikke den rigtige uddannelse eller bestemte eksamener og karakterer, som tæller.
Det er din og min evne til at finde på, vores evne til at sige pyt, vores hitte-på-somhed , kreativitet og evne til at relatere med andre mennesker, skabe kontakt og invitere til at gøre noget sammen… som er grundlaget for at leve et godt liv.

Dertil kommer lyst….
Lyst som drift, impulsen til at bevæge dig og være undrende og undersøgende. Lyst er ikke “det vi har lyst til”. Lyst er impuls og spontanitet. Det bliver synligt og mærkbart, når der ikke er noget, vi mener, vi skal, og i stedet sanser hvor levende vi ER.

Det er svært at sanse, at vi er, når vi har travlt med at burde være “nogen” eller “noget”.

At blive hængende i form

Det er en virkelig dårlig ide at blive hængende i “form”. Lad os i stedet kontinuerligt undersøge og finde nye måder at se og bevæge os på..

Hvad, der kan virke som noget ubevægeligt, bevæges øjeblikkeligt, når det iagttages på en anden måde.

Du skal kunne “sælge”

Vi skal kunne “sælge”… Når intet menneske findes eller kan leve som et isoleret “selv”? Så kan vi heller intet gøre selv.. Hvilken illusion at tro at det skulle være muligt?

Altså må vi som det allervigtigste øve, hvordan vi kan relatere nært på sådanne måder, at vi passer på både os og det hele. Altså det, vi kalder for både “du og jeg, alle de andre og alt det andet”…

Og her kommer det vanskeligste måske: Alt levende lever af at spise noget andet, der er levende. Det er der ingen af os som kan ændre på. At relatere handler derfor også i allerhøjeste grad om at at have øje for integritet.

Det handler ikke om at vælge

At leve opleves som værende fyldt med dilemmaer:
De kan ikke “løses”! Det er det, som gør dem til dilemmaer. De opstår, når vi overbevises om, at vi lever igennem at vælge.

Bag et valg ligger en vurdering. Vi kan kun bedømme noget ud fra det, vi allerede har lært. Det er det, vi kalder for “det kendte”. At kende noget eller nogen, betyder at betragte dem, som de var før..

Det er de ikke! Alt er bevægelse. Alt er forandring. Altså handler det at leve – også et godt liv – ikke om at vælge, men om at iagttage det som er og ikke tænke sig frem i verden med baggrund i fortællinger om det, som var, eller helst bør komme?

…

Alt det jeg skriver her, som bestemt ikke kan være “sandt” og måske være ganske nyttigt? Hører med til det, vi mødes og undersøger sammen på Mahamudrainstitut.

Hvis du vil være med? Så skriv eller ring..