Kan du give mig et godt råd om tantra? Findes der gode råd om tantra? Det spørgsmål finder jeg temmelig interessant, ikke mindst set i lyset af at en tantra – der grundliggende betyder “en tekst” – helt afgjort IKKE vil indeholde gode råd.

At iagttage naturen af…

Tantra inviterer til at iagttage naturen af krop og sind. Ultimativt måske at få øje på, hvordan fortællinger om det, der er, var eller bør være – kontinuerligt stiller sig “imellem” for at se det, som virkeligt er?

Den spørger: “Er det muligt at handle direkte i erkendt kontakt til det, der er, og ikke blændet af de historier, betydninger, domme og vurderinger jeg har “lært” at lade mig lede af?

En tantra inviterer til at erfare. Sanse og bevæge sig som et barn der undres.

Hvis, jeg beder om et godt råd, og nogen reagerer på min anmodning, vil det komme som “nogens” fortælling om “noget”. Ganske ofte på formen: “Bør, må, skal, pas på! ..”

Hyppigt også krydret med historier om: “…Jeg har hørt fra nogen, at…”..

Gode råd vil vel på den måde, så velmente de end kan være, “binde” i angst, retning, forventning og ambition?

Fortællingen om “jeg”

Når jeg hører et menneske fortælle, så ser jeg, at dets fortælling ikke er “sand”.

Vedkommende beskriver sig selv igennem sin historie om det, han/hun mener, der er. Fortællingernes funktion bliver: Kontinuerligt at vedligeholde en ide om et “Jeg”.

Han/hun opretholder et selvbillede igennem både sin fremtræden og -historie. Lige så lidt som et billede af en kage er en kage – ligeså lidt kan et menneskes fortælling om sig, være “sig”.

Et godt råd som en selvåbenbaring

Jeg lytter gerne. Det, jeg “hører”, er, om jeg bevæges eller bremses?

Vil jeg bekræftes i noget, jeg synes er kendt for mig? Eller inviterer det, jeg hører, mig til at undres. Åbner jeg eller lukker jeg?
Jeg spejles emotionelt i “den anden”, hvis jeg ellers vil se det og ikke på forhånd afvise og blokere? Bremsen virker ved at gøre det hørte sandt.

Et godt råd om tantra kommer til at fungere som en selvåbenbaring af den, som fortæller: Hvordan han/hun bevæger sig. Lader jeg mig bevæges af og med det, jeg hører, ser og sanser – vil jeg med-føle: Sanse “den anden” i “mig”.

Er du lykkelig, fri og uden angst?

Som teenager, når min mor gav mig gode råd og udtrykte sin bekymring, svarede jeg gerne, at det var sødt af hende at vise omsorg for mig, og at jeg gerne ville lytte til dem, hvis hun kunne forsikre mig om, at hun levede et lykkeligt og frit liv uden sorger og angst?

Fra hvem tager du gerne i mod et godt råd om tantra?

Enhver kan jo reflektere over det? Fra hvem tager du gerne imod gode råd? Fra alle? Fra mennesker du synes om? Eller fra mennesker du har SET gøre noget, du gerne vil lære?

I en Tantra vil det sidste være måden den formidles på: Ved at invitere til at afprøve en praksis. At spejle, følge, sanse og bevæge sig sammen.

Jeg fik øje på mangfoldigheden i Naturen ved at gå med min morfar i Mols Bjerge. Han var botaniker og entomolog (insekt-kender). Med ham så jeg, hvad jeg ellers aldrig ville have set – blot ved at følge sit blik, og lade ham vise mig sin praksis. <3

Påske-camp på Abildgaard kom og vær med.

Årsforløb på Mahamudrainstitut